Tag Archive | efterårsbal

Knæk cancer 2016

Mens I går og venter på at jeg får skrevet om vores tur til Madrid, så kan I bruge et par minutter på at støtte Knæk cancer i aften. Man kan bl.a sende en SMS til 1244 med teksten “knæk” så støtter man med 150kr. Man kan også ringe med større beløb til 70150505. 

Ligesom sidste år har vi efterårsbal i aften – er bare lige hjemme og putte børn. Øen har det sidste års tid været ret meget ramt at cancer, så vi har selvfølgelig lavet vores egen lille indsamling igen. Sidste år havde jeg bagt to lagkager med knæk cancer-blomsten. I år blev det til 60 muffins med hindbær/nougatfyld. 

Og så snakker vi ikke om, hvor mange timer jeg brugte på at lave fondant, malle og skære ud😳

Men hvad gør det, når vi fik samlet 400kr mere ind end sidste år, så vi endte på 1475kr!! Flot Christiansø!👍🏻

Som sædvanligt til bal på Månen var det gang i sanglege med børnene. Selv smedene, der arbejder på Store tårn, var med i legen😊

Om lidt går jeg tilbage og hygger med god musik og dans😉

Farvel til lægen

Gennem de sidste 12 år har det været den samme læge, der boede på øen. Susanne og hendes mand Peter. To personer som vi desværre kun nåede at kende i godt et år. Men vi lærte dem at kende som nogle fantastiske, rummende, skønne mennesker.
Da vi hørte, at de havde valgt at flytte til Sejrø, blev vi virkelig kede af det. Mads’ kommentar, da han hørte det, siger det hele. “Hvis der bliver holdt noget afskeds-kom-sammen, så vil jeg gerne hjem til det”! Så selvom vi havde en uge sammen i efterårsferien, så kom Mads hjem i torsdags, så han kunne være med til at sige ordentligt farvel til Susanne og Peter. Og i min verden siger det en hel masse om hvilke skønne mennesker de er.

IMG_4533.JPG

Om aftenen var der efterårsbal, hvor Peter spillede med på kontrabas for sidste gang. Måske er vi heldige, at de kommer på besøg, så vi kan få glæde af kontrabassen igen.

IMG_4535.JPG

Mandag var de fleste fra øen nede på havnen og sende Susanne og Peter godt afsted.
Sejrø er heldige at få jer som indbyggere. Vi kommer til at savne jer!

IMG_4537.JPG

IMG_4540.JPG