Jeg har de sidste dage gang på gang tænkt på Dan Túrell og hans Hyldest til hverdagen. For godt to år siden skrev jeg dette indlæg. Og jeg har lige læst det igen. Digtet passer stadig rigtig godt til, hvordan jeg har det. “Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen”.

December er en hård måned for Victor. Det er ikke fordi der sker en hel masse anderledes ting, men noget sker der jo. Der er julepynt og julehygge, nissevenner og juletræer, julegaver og juleferie, nytårsaften og fyrværkeri. Uanset hvor meget vi forsøger at planlægge, så er vi ikke gode nok til det endnu, til at det giver ro. Og nogle ting kan man ikke planlægge sig ud af. Blandt andet er det rigtig svært at slippe for skiftet til det nye år, men for Victor er det svært, fordi han har det svært med skift, så han vil ikke med ind i det nye år. Det er han nu kommet alligevel, men denne gang foregik det under dynen i soveværelset. Bagefter gik vi op og så det store fælles fyrværkeri. Men i stedet for at være sammen med alle de andre oppe på Paraden, sad jeg med Victor på trappen ved brandstationen. Det var meget hyggeligt, men ikke så mange at ønske godt nytår til. Vi øver os i at tage de hensyn der skal til, så Victor kommer bedst muligt igennem de ting, der er svære for ham. 

I år var Flemming fyrmester og det gjorde han godt.  

    
   
I morgen tager Mads og Anders tilbage til Odense. Det har været hyggeligt at have dem her, men de trænger vist også til at få lidt ro i deres hoveder. På mandag starter hverdagen igen…aaahhh.