Tag Archive | dagens Albert

Måske er jeg ved at være gammel…

Jeg har i hvert fald fået bekræftet, at Albert må synes, at jeg er ved at være gammel. Nu hvor jeg tænker over det, så tror jeg ikke, at han synes det, hvis jeg spørger ham direkte.

Nå nu til sagen😊

Albert elsker at spille kort. Og spille i det hele taget. Kort er nemme at gå til, kræver ikke en masse forberedelse, hurtigt at pakke sammen og et spil tager tit kortere tid end et brætspil. Vi forsøget at skære ned på hans skærmforbrug, og da han ikke rigtigt gider læse på trods af, at han er vildt god og hurtig til det, så tager vi tit et spil kort. I dag spillede på 31.  Albert er ved at forklare, hvilke kort han startede med, men har ikke styr på klør, ruder og spar. Jeg fortæller ham det og forklarer at i gamle dage vendte ruderne ofte som på kortene – jeg er ikke sikker, men jeg mener at have hørt det engang. Albert spørger, for det er jo vigtigt, hvornår det var. Det må jeg så erkende, at jeg ikke helt ved, men det er mange år siden. Hvortil Albert siger “så var det nok i 80’erne”😂😂

I mangel af nyere billede af knægten får I et fra togturen i december, hvor han, i mangel af bedre, gik i gang med en biologi, fysik og kemibog for forældre😄