Hvor skal jeg starte og hvor skal jeg slutte?? Der er så mange ting, jeg gerne vil dele med jer, så jeg håber, at jeg husker det hele. Som I nok kan fornemme, så er der sket meget de sidste par uger, og jeg har været noget så træt om aftenen – og om morgenen – så der har ikke været overskud til andet end familien.

Som jeg skrev om sidst, så har vi to voksne i familien været på brandmandskursus i to uger. Det har været to rigtig spændende uger, hvor jeg har lært en hel masse om, hvad en brandmand laver. Vi har haft en del teori, men vi  har også leget 🙂 Vi var 6 fra øen og så kom instruktøren fra Bornholm. Det var tydeligt at mærke, at vi kendte hinanden, for der var god stemning og smådrillerier hele vejen igennem. Det gjorde det hele lidt sjovere og nemmere at komme igennem de dage, hvor man bare var træt, fordi vi havde knoklet dagen før.
Vi fik lært noget om førstehjælp, frigørelse fra biler, slanger, skumudlægning, B-C udlægning, sprøjterør, faldsikring og kemikalier. Selvom vi ikke kan blive sat ind som røgdykkere uden det næste kursus, så skulle vi alligevel prøve at have røgdykkerapparatet på. Hvis der er kemikalieudslip, er det jo vigtigt at alle kan passe på sig selv, så man kan varetage den opgave man har. Så allerede en af de første dage skulle vi have det på. De andre klarede det uden problemer, man skulle næsten tro, at de havde prøvet det før. Jeg selv derimod klarede det ikke helt så godt Det gik fint nok så længe vi stod stille og gik lige så stille. Men så snart pulsen og vejrtrækningen steg, fik jeg problemer. Så da vi holdt pause forsøgte jeg at få min vejrtrækning under kontrol. Det gik ikke så godt. Så ville jeg bare tage masken af, men det drillede. Og så kom panikken, så jeg måtte få hjælp med at få det af, så jeg kunne få noget frisk luft. Det irriterede mig gevaldigt, for jeg ville jo gerne kunne det. Jeg blev lovet, at vi nok skulle prøve det igen, så der var håb forude. Dagen efter skulle vi på den igen. Fuld af forhåbning og optimisme tog jeg udstyret på. Men efter en lille tur måtte jeg erkende, at det ikke gik 😦 Det slog mig temmelig meget ud 😦 Og jeg tænkte at så kunne jeg lige så godt stoppe.
Heldigvis fortsatte jeg. Og resten af ugen var jeg pumpepasser, så der kunne komme noget vand ud i slangerne. Jeg fik ret godt styr på den pumpe og hvilke tryk der skulle være 😉 Men jeg fik også prøvet de forskellige sprøjterør, at lægge slanger ud – og pakke dem sammen igen – og skumudlægning. Vi havde en del praktiske øvelser, så vi fik klædt om mange mange gange. Overtøj af, brandtøj på, brandtøj af, overtøj på. Og om igen. Og brandtøj er ikke kun selve dragten. Det er også støvler, en tynd elefanthue og hjelm. Nogle gange også maske, luftflasker – de andre – og handsker. Om ikke andet så fik vi da varmen imens, og i hvert fald når vi skulle lægge slanger op til Vagten. Og man tager det jo ikke af før der er pakket sammen, så selvom det blæste en del og var ret koldt den sidste uge, så frøs vi ikke, når vi først var sat i gang.
Tilbage til mit problem med at have masken på. Efter en øvelse fik de andre besked på at pakke sammen, og jeg skulle gå ned og hente min maske. Jeg fik efterfølgende at vide, at jeg så lettere panisk ud, men jeg ville jo gerne, så jeg hentede den. Min stress fik lige et skud opad. Tænk sig at man frivilligt udsætter sig selv for risikoen for at gå i panik. Men heldigvis er jeg tilpas stædig, så jeg VILLE give det en chance mere, og jeg overvandt min ulyst til det. Vores instruktør fortalte, hvad der skulle ske, og hvad jeg skulle gøre, hvis det blev for slemt. Og så fik jeg maske og luft på. Vi startede nede ved legepladsen på Christiansø, og første stop var ved Hvide hus. På det tidspunkt begyndte panikken at dukke frem. Jeg havde mest lyst til at hive masken af, men med hjælp fra vores instruktør, lykkedes det at overvinde panikken med masken på og blive klar til at gå videre. Jeg var temmelig stolt! Jeg havde overskredet en grænse. Jeg kunne ikke have gjort det selv, men det var MIG der gjorde det. Vi fortsatte, og det endte med at blive en god oplevelse, og jeg var pavestolt, da vi kom ned til brandstationen, og jeg kunne tage masken af stille og roligt. Dog kom der efterfølgende en reaktion, som kom bag på mig. Men efter at have fået den snakket godt igennem, var jeg klar til en lille gåtur igen om fredagen, for at vise mig selv, at jeg godt kan uden at nærme mig panikken. Og den tur var simpelthen fantastisk. De to dage voksede jeg en del, og jeg har lært en masse om mig selv. Jeg har stadig grænser, men jeg ved også at nogle af dem skal overvindes. Og jeg har lyst til at overvinde dem, da jeg tror de begrænser mig unødigt. Så jeg ser frem til min næste gåtur med en brandmand – også de gange hvor det ikke er Flemming der er ved min side 😉

Et par billeder fra vores øvelser

 

Det sidste vi skulle på kurset var at klippe i biler med det store værktøj. Selvom vi ikke har biler her på øen, så er det stadig en del af uddannelsen, så vi skulle igennem det. Men jeg tror ikke, at der var nogen af os, der havde noget imod det 😀 Mandag sejlede vi i skønt vejr med Elephanten til Bornholm. Det var min første tur med Elephanten, så jeg var glad for, at det var roligt vejr. På brandstationen i Gudhjem var der et par biler, som vi måtte lege med, men først skulle vi have lidt viden om værktøjet.

 

Da vi blev spurgt, om vi ville have kaffe og kage først, eller klippe i biler først, var der virkelig skabt et dilemma. Men hvis vi skulle nå igennem kagen, måtte vi i gang med den. Der var i anledning af fødselsdag blandt deltagerne sørget for kagemand. Og den smagte fantastisk 🙂

 

Og så blev vi sluppet løs. Det var en ren fornøjelse af måtte ødelægge biler, og man smed nogle hæmninger…

Det kan godt være at værktøjet ikke ser ud af så meget, men det vejer en del! Jeg tror at der gik ret meget legebarn i flere af os – hvis ikke alle. Til info kan jeg fortælle, at når man hopper på et biltag, der ligger på jorden, så er der lidt fjedreeffekt i det 😀 Det var hårdt at arbejde med værktøjet, men enormt sjovt, og det var næsten ikke til at vente til man selv måtte komme til igen.

 

Som jeg viste i det sidste indlæg, så havde jeg lavet kage til de lækre brandmænd. Og det greb lidt om sig, så jeg endte med at have kage med stort set hver dag. Det faldt bestemt i god jord, og jeg syntes det var hyggeligt.
Den ene aften gik Flemming og jeg over på Månen – hvor vi havde det teoretiske – og hentede instruktørens noter fra et whiteboard. Flemming overførte det til kagen med glasur.

 

En anden dag bagte jeg lagkagebunde af Death by chokolate.

 

Den er bedst på 2. eller 3. dagen. Som mellemlag smeltede jeg hvid chokolade i 1/4 piskefløde, lod det trække til dagen efter og piskede det op. Det andet mellemlag bestod af jordbær og mørk chokolade kogt op, blendet og blandet med flødeskum.

 

Derefter tog jeg noget marzipan og begyndte at lege. Retfærdighedsmæssigt skal jeg lige sige at Flemming hjalp med at pynte og finde på. Men hvor var det sjovt. Og det har bestemt givet blod på tanden til en anden gang.

 

Det færdige resultat skabte stor glæde! Og det smagte også fantastisk 🙂

Man skulle jo næsten tro, at de aldrig havde set en kage før 😀

 

Den sidste dag fik de serveret flammekys 🙂

 

Alt i alt har det været nogle hårde, lærerige, grænseoverskridende, sjove, fantastiske uger. Min stress har været under pres, men jeg har klaret det. På det punkt har jeg helt tydeligt rykket mig en del i løbet af det sidste ½ år. Og det i sig selv har været stort at finde ud af.

Jeg har meget andet at fortælle, men det må komme i løbet af de næste dage 😉