Tag Archive | autisme

Tegnsætning når man tænker mere konkret end sin mor

Af forskellige årsager er Victor hjemme fra skole lige for tiden. Det har formentlig noget at gøre med at jeg startede året med at være syg og efterfølgende har været på Bornholm det meste af en uge ifm operation. Victor kan ikke lide, når tingene ikke er som de plejer, og det kan man ikke ligefrem sige, at de er for tiden. 

Når nu han så er hjemme, forsøger jeg, at lave lidt undervisning med ham. I denne omgang vil han heldigvis godt være med til det, så han vælger to fag, og jeg bestemmer hvad han skal lave. 

I går stod den på tegnsætning. Der var nogle sætninger, hvor der skulle sættes kryds og bolle og et komma. En af sætningerne var dog lidt en udfordring, eller måske var det min måde at forklare tingene på, der ikke virkede. Det viste i hvert fald mig lidt om, hvor konkret Victor nogle gange tænker. De første sætninger klarede han fint. Men så kom følgende sætning: “Hvis du falder ned fra et træ slår du dig”. Det første udsagnsled fandt han ret hurtigt “falder”. Min måde at finde grundled på er ved at spørge “hvem falder?” Victor mener, at der ikke er noget grundled, for der er ikke nogen, der falder. Der står “HVIS du falder…”

Måske jeg skal finde en anden måde at forklare tingene på næste gang😄

Nu skal der styr på skulderen

For snart 2 år siden skrev jeg et indlæg fra Rønne sygehus, fordi min skulder var gået af led. Siden har jeg døjet en del on/off med skulderen. I sommers var den så ved at hoppe ud af led 3-4 gange, og jeg tænkte, at det  holdt jo ikke i længden. Jeg fik en henvisning til orthopæd’erne på Rønne Sygehus, og efter en undersøgelse var der ingen tvivl. Ved uheldet var der noget brusk, der løsnede sig og voksede forkert fast igen. Det er det, der giver mine fortsatte problemer med skulderen.
I morgen tager jeg til Rønne, så jeg kan komme til forundersøgelse – snakke med kirurgen og narkosen – onsdag. Og torsdag står den på operation. De går ind og løsner brusken igen og sætter den fast med nogle skruer. Normalt skal man hjem samme dag, men da jeg ikke har den mulighed, bliver jeg indlagt natten over. Som jeg flere gange har skrevet om, så er jeg ikke så vild med at sejle, og slet ikke hvis jeg ikke kan komme ned og ligge. Frygten for at skulle ud og sejle i træls vejr dagen efter, var lige ved at få mig til at aflyse det hele. Heldigvis kom Anne Eva mig til undsætning, og planen er nu, at hvis det er dårligt vejr, tager hun over fredag, og så bruger vi weekenden i deres sommerhus på Bornholm. Sikke en veninde at have 💜
Jeg har ikke fået så meget at vide endnu, men til undersøgelsen i oktober fik jeg at vide, at jeg skulle regne med 3 uger med armen i slynge. Hvad der derefter skal ske og er af restriktioner ved jeg ikke, men mon ikke den kommer til at stå på nogle restriktioner i yderligere nogle uger og derefter noget genoptræning. Jeg forsøger at væbne mig med tålmodighed, som ikke er min stærke side. Og så har jeg planlagt hvilke bøger, der skal læses, når jeg nu heller ikke kan strikke/hækle.

Jeg er ret spændt på, hvor stor forskel det kommer til at give, om jeg kommer til at have gymnastik igen og om der bliver fuld bevægelighed igen. Og så er jeg spændt på, hvordan Victor reagerer på det hele. Han bryder sig ikke om, når tingene ikke er som de plejer, og sidste uges sygdom hos mig, var ikke  nem for ham. Så flere uger, hvor tingene er lidt anderledes, skal nok blive spændende. 

God aften til jer alle derude i det ganske land 😊 Vi vil gå til aftengudstjeneste, da vi pt ikke har en skipper, der kan hente præsten i weekenden. 

Dagens medicin

En af mine faste ugentlige opgaver herhjemme er at dosere medicin til familien. Jeg bliver altid overrasket over, hvor meget affald det giver, selvom det faktisk ikke var ret meget i dag. Vores medicinkurv står i køkkenet med den daglige medicin samlet. Reservepakkerne og alt, der ikke er dagligt medicin, er i et medicinskab i soveværelset. 

Victor får to slags mod sin ADHD og melatonin – som IKKE er en sovepille, men det naturlige søvnhormon, som han selv producerer for lidt af – til aften og en vitaminpille om vinteren. Albert får mod ADHD 3 gange dagligt, melatonin, astmapille, allergipille, astmaspray og vitaminpille om vinteren. Vi andre tager en vitaminpille og div ekstra tilskud. Så i alt bliver det til en hel del. Derfor bliver der også doseret til en uge af gangen. Og jeg føler mig hensat til min tid i hjemmeplejen, når jeg er i gang med doseringen😄

Madrid

I sommers blev min kære mand 40 år. I den anledning havde jeg bestilt flybilletter til os alle sammen til Madrid. Vi har kun meget få gange været ude at rejse kun vores familie før, så det var en stor ting, som vi glædede os meget til. Hotellet blev bestilt, og vi planlagde hjemmefra de ting, vi gerne ville opleve. Egentlig er vi ikke typerne, der planlægger en masse på forhånd, men i håb om at Victor kunne være med til det hele, lavede vi en skitse, så han kunne blive forberedt på den kommende dag. Og en plan er jo meget god, når den holder.
Når nu vi ikke har rejst så meget, har vi heller ikke så meget erfaring med at bestille billetter. Det var af gode grunde mig og Mads, der bestilte, og det gik også meget godt. Indtil vi begyndte at snakke med andre om det. Det viste sig nemlig at de billetter vi havde købt samlet, kun gav os 45 min til at skifte i Frankfurt. Men med den rette indstilling, burde det ikke være noget problem at nå det. Hvis det da ikke var fordi flyet fra Kastrup var forsinket. Så da vi endelig kom til Frankfurt og stormede ud af flyet – så godt som det lader sig gøre, når alle andre skal ud først – fandt vi ud af, at vi var blevet rebooket til dagen efter. En lang historie kort, så endte vi med at komme til Madrid ca 17 timer senere end planlagt. Heldigvis havde vi en dag midt på ugen, som var åben til hvad vi nu fandt på, men den blev så også fyldt op.

Jeg har taget en hel masse billeder, men skal forsøge at begrænse mig.
Hele familien ude at flyve. Første gang ever at vi kun er os selv på en flyvetur. Desværre havde Luna store problemer med ørerne, så det var ret smertefuldt når vi skulle lande, hvilket vi jo skulle to gange hver vej.

Den første aften var vi inde i byen – sammen med ca 1000000 andre. Her foran Paladset.

Søndag var vi i en forlystelsespark. Nogle ting var helt fine, men andre ting var ret vilde!! I Spanien er de ikke så organiseret ift at tage hensyn til handicappede. Men vi havde fået at vide, at vi bare skulle prøve med ledsagerkortet til Victor og så forklare, hvordan det fungerer i DK. Nogle steder hjalp det ingenting, men i forlystelsesparken kom jeg gratis ind og Victor fik rabat + han fik et armbånd, så han kunne springe køen over sammen med en af os andre. Lige der var det dejligt, fordi det gjorde, at Victor havde overskud til at prøve nogle ting.

Frokost ved paladset. Det tætteste vi kom på at få tapas 🙂

Når man er 6 personer, skal der bruges en del 10-turskort i metroen. Det var billigere for os end at købe et kort til hele ugen.

Flemming ville gerne op og se et tempel. Det faldt mildt sagt ikke i god jord, da børnene var trætte og det lå oppe på en bakke. Da vi kom derop og det var “ingenting” var Flemming endnu mindre populær. Det er et tempel, der har været i Egypten. Spanien hjalp Egypten med noget og som tak fik Spanien templet. Så det er flyttet til Madrid fra Egypten. Jeg må indrømme, at jeg ikke har læst så meget på lige den historie, da jeg heller ikke var voldsomt imponeret af det. Templet er bygningen der næsten forsvinder bag springvandet.

En lille meget gammel café på en af de små gader inde i centrum. I kopperne er der smeltet chokolade, som man dypper spanskrørene i. Det smagte skønt og mættede mere end vi havde regnet med. Der var 4 spanskrør til hver, og der gik nogle timer før nogle af os var sultne igen. Og så var det billigt! 30 euro i alt.

Onsdag skulle vi til Toledo med tog. Toledo ligger ca 75 km syd for Madrid og er Spaniens tidligere hovedstad. På banegården – en af dem – var der en skov og en lille sø med masser af skildpadder indenfor.

Toledo er ufattelig smuk og har masser af stemning. Jeg er fuldstændig vild med det område og de hyggelige små gader.

Vi fandt en svævebane, som Albert absolut skulle prøve. Vi voksne måtte lige kigge på hinanden og blive enige om at det var ok. Sikkerheden var i orden, og de havde jo lige prøvet nogle vilde ting i forlystelsesparken et par dage før. Så han fik lov. Luna og Victor skulle lige se an, før de besluttede sig. Men det endte med at de også ville…og så var jeg også nød til at finde ud af, hvad det var de kastede sig ud i. Det var vildt fedt og en sjov tur.
Albert fortalte bagefter, at man bare skulle ignorere smerterne i armene. Det krævede en forklaring. Det viste sig, at meningen var, at man skulle hænge i selen og så støtte med armene. Men Alberts arme var ikke lange nok, så han havde al vægten i armene hele vejen over. Og børn måtte prøve to gange.

Den gamle banegård i Toledo. Fyldt med en masse smukke detaljer.

Kender I ikke det med at man får redt senge når man er på hotel? Når man så er sydpå, så bliver sengen redt, så det er en kuvert man skal ned i. Jeg forstår det ikke!

Torsdag var vi inde og se Real Madrids stadion. Det var imponerende. Hele stemningen når man gik rundt var speciel.

Torsdag aften gik Mads med til at passe de små på hotellet – med hver sin skærm. Vi voksne tog en hurtig tur ind til byen inden vi skulle mødes og spise aftensmad. Vi fik gået en del og set et par flotte broer.

Vores mad var meget “autisme-venligt”. Morgenmaden købte vi ved samme bager på vej til metroen. Aftensmaden spiste vi på sammen fastfood-restaurant hver aften pånær da vi var i Toledo. Det smagte godt, var billigt og lå på vejen fra metroen til hotellet. Og nej det var ikke speciel Spanien-agtigt, men det gjorde heller ikke noget.

Når vi kom, skulle vi ikke bestille drikkevarer, de vidste hvad vi ville have 🙂

På vej hjem efter en dejlig ferie. Det har været en fornøjelse at være afsted. Ungerne er blevet så store, at de får en hel masse ud af det. Vi er blevet bedre til at tage de hensyn der skal tages, så flest muligt kan holde til mest muligt. Det er forhåbentlig ikke sidste gang vi alle tager på ferie sammen!

Kursus og hygge

Efterårsferien i år blev lidt anderledes end planlagt pga kraftig østenvind, som betød noget tidligere afrejse end planlagt. 

Som jeg skrev i mit seneste indlæg, så tog jeg afsted sammen med Luna mandag i uge 40, da vi skulle på kursus fredag-lørdag i Middelfart. Planen var at Flemming og drengene skulle komme fredag. Dette var for at Victor skulle få så få dage væk fra hverdagen som muligt. Desværre ville vejret ikke som vi ville, så der var aflysninger med båden onsdag-lørdag. Vi to tøser tog alene på kursus og hyggede os. Det var er søskende-forældrekursus i autisme. Hele fokus var på det at være søskende til en med autisme. Det var på mange måder et rigtig godt kursus, som vi begge fik meget ud af at være med på. Det satte også nogle tanker igang om de kære søskendebørn til autister. Og så var det godt for os begge at møde andre i samme situation. Men vi manglede Flemming 😦

Luna hyggede sig rigtig meget med tre andre piger på samme alder, og massagestolen var et hit i pauserne😄
Mandag-tirsdag var vi på mor-datter-tur i Århus og hyggede. Desværre var vejret ikke voldsomt godt, så vi forsøgte at holde os indendøre. Bl.a var vi en tur inde og se Dokk1 og byen der vender på hovedet. Jeg syntes at parkeringskælderen, hvor bilerne “forsvinder” var ret sej😄


Onsdag var jeg igen på mor-datter-tur til Århus. Denne gang med omvendt fortegn, den dag var jeg datter og havde min mor med😊

Vi var i Aros, og blev ret betaget af “dyret” der hang mellem niveauerne. 


Bagefter var vi i den gamle by. Det var rart ikke at have børn med, for så havde vi tid til at kigge og snakke uforstyrret. En særudstilling var med børne-TV gennem tiden, og jeg blev noget nostalgisk da jeg så nedenstående. 

På vej tilbage til Brejning gav solen et kig til nogle smukke farver

Mandag aften var Flemming og drengene ankommet til Brejning, men det var ikke så meget jeg så dem de første par dage. Torsdag aften hentede vi Mads på efterskolen. Tilbage i Brejning skålede vi for en lysere fremtid på Christiansø (og det er så det I kommer til at høre om konflikten på Christiansø herfra)

Endelig fredag skulle vi på ferie til Madrid. Da Flemming blev 40 år i sommers, havde vi givet ham flybilletter til Madrid til os alle 6. Vi skulle flyve om aftenen, men tog afsted i god tid. Da vi sidder og spiste lidt aftensmad, ser vi en kuffert falde af en bagagevogn. Den ligger der i noget tid, men jeg håber da, at den når hen til rette ejermand til tiden! Det giver lige nogle tanker om, hvor let det kan gå galt med alt det bagage, der skal styres. Heldigvis har vi ikke endnu oplevet problemer med bagagen, men tror nok lige vi pakker det nødvendige medicin i håndbagagen i morgen – men det er der flere gode grunde til😉

Når jeg har fået sorteret i alle billederne fra ferien, skal I nok blive inviteret til “lysbilledeaften”😄 Men jeg kan sige, at vi er ret vilde med Madrid og Spanien😊

Når tingene helst skal være som de plejer

Gennem mange år har det været en udfordring at købe nyt tøj til Victor. Jeg har hele tiden forsøgt at finde noget tøj, så det ikke var alt for svært for ham. Da han fik diagnosen infantil autisme sidste efterår, gav det meget bedre mening, at han havde det svært med nye ting. Hvor mange gange jeg ikke har købt noget tøj, som bare kom til at ligge på hylden eller blev smidt på gulvet, eller kunne ødelægge morgenen hvis jeg alligevel ville give ham det på. Som voksen synes jeg, at han skal have lidt forskelligt tøj, det er kedeligt med det samme hver dag. Så jeg forsøger, at rykke ham lidt, samtidig med at jeg respekterer hans behov. Så når nu mange bukser har huller på knæene, så måtte jeg på jagt efter nye. Det optimale er mørke, bløde bukser uden tryk. Og heldigvis har krymmel stadig Victors str. Så i går bestilte jeg 3 par bukser magen til nogle han i forvejen har 3 par af. De nye er bare en tak større. Jeg har også bestilt 3 nye ens bluser, som han ikke har haft før, men han kender stoffet og modellen. Næste udfordring bliver at få smidt det gamle tøj ud, for det vil han heller ikke have. Hvis han ser enten sit eget eller mit tøj i skraldespanden, så hiver han det op og lægger det ud i tøjværelset, uanset hvor slidt det er. Så det er med at huske at smide det helt ud, inden han opdager det. Og sådan har han det med stort set alt beklædning…og mange andre ting. 

I går kom en lille pakke til mig. Det var fra vores tandlæge. Når Victor skal have ny tandbørste, skal den også helst være magen til den gamle. Forrig gang tandlægen var på øen skulle Victor have ny tandbørste. Tandbørstning er i forvejen tit et issue, så vi gør hvad vi kan, for at det er så “normalt” som muligt. Men tandbørsten SKULLE skiftes. Tandlægen havde nogle forskellige med, men ingen grønne – som er Victors farve. Tandlægens mand skulle komme dagen efter og tog nogle grønne tandbørster med. Victor valgte den ene og har været glad for den. Da jeg så havde været til tandlæge på Bornholm fik jeg en ny tandbørste med hjem til Victor. Desværre var børsterne hvide og ikke orange, så den kunne ikke bruges. Pakken i går indeholdte fem nye grønne tandbørster med orange børster. 

Jeg blev så glad for at tandlægen lige gjorde lidt ekstra for at hjælpe Victor med at gøre tandbørstningen lidt nemmere. 

Så starter ferien

Efter et par ret hektiske arbejdsuger i butikken står ferien endelig for døren. Vi havde i sidste uge fornøjelsen af at have besøg af to af Mads’ venner hele ugen. Vi voksne arbejdede, så det var ikke så meget vi så dem. Men det var nogle gode timer vi nåede at nyde deres besøg. Og vi gør det gerne igen næste år!


Mens de var her, kom TV-2 til den årlige koncert på Månen. Igen i år var det en stor oplevelse. 



Vejret var ikke fantastisk godt de to uger Mads var hjemme, så der blev ikke sejlet ret meget. Men Mads skulle da have lov til at sejle😊

Luna, Victor og Albert har de sidste par uger hygget sig hos bedsteforældrene. Vi andre er først startet på ferien nu 


som i år bliver to uger væk fra øen. Efter at have været i Jylland i weekenden tager vi Luna og Mads med til København. Vi har byttet bolig med nogle fra Slyngebarn, så vi kommer ind til Christianshavn. Vi glæder os alle til en uge uden at skulle tage hensyn til specielle behov hele tiden. Især Luna trænger til en uge uden de små brødre. Hun er så mange gange blevet “ramt” af de hensyn der skulle tages til især Victor. Hvis vi ikke tager de hensyn, får han det endnu dårligere og det går også ud over resten af familien. Så vi kan ikke bare lade være. Men nu har vi en uge, hvor vi kan tage ud og spise uden den ene voksen skal være på Victor, vi kan tage på museum uden den ene voksen skal være på Albert hele tiden, vi kan lave noget hele dagen hver dag uden Victor bliver overstimuleret og skal have en fridag. Vi glæder os vist allesammen til det. 

Bagefter tager vi alle en uge på SommerOase i campingvogn. Det bliver godt at have en uge samlet inden vi igen vender næsen hjem mod øen😊 To uger væk må være rigeligt for i år😉

Rigtig god ferie til jer alle.🌞😊

Autismetanker

Jeg har nogle veninder, som jeg desværre ser alt for lidt, men når vi så er sammen, så kan vi snakke, som om vi var sammen lige for få dage siden. I går fik jeg en besked fra den ene på facebook. Deres søn har været igang med udredning på børnepsyk, og hun skrev for at fortælle at den endelige diagnose er infantil autisme. Deres dreng har, ligesom Victor, fået diagnosen i en relativt sen alder.
Da vi sidder og spiser aftensmad, spørger jeg Victor, om han kan huske det her hold venner og deres søn. Det kan han godt. Jeg fortæller ham, at deres søn har fået samme diagnose som Victor, men ikke ADHD. Victors reaktion kom noget bag på mig og har sat nogle tanker igang, som jeg slet ikke er færdig med. Han sagde: Så håber jeg, at de kommer og besøger os, for så er der en der tænker ligesom mig.

Da vi var i Glostrup fortalte psykologen Victor, hvilke diagnoser de havde fundet frem til. Hun forklarede at autisme betyder, at han tænker lidt anderledes end andre, hvortil Victor svarer at “så er det derfor det er som om andre ikke altid forstår mig”. Så det har været en lettelse at få sat ord på det for Victor. Men hans reaktion i går sætter nogle tanker igang. For hvad er det der sker inde i det lille hoved? Nogle gange kunne det være rart at kunne åbne op og se, hvad der sker. Men det kan vi ikke, så vi må forsøge at hjælpe ham så godt som muligt, med at være i den her verden, som han ikke altid forstår på samme måde som os andre. Og øve os i at se tingene fra hans side. Det vil helt sikkert give mindre frustrationer for alle, hvis vi bliver bedre til det.

Da autismen ramte os

“Da autismen ramte os” er en helt ny dokumentar, som jeg helt sikkert skal se i aften kl 20. Det er ikke fordi jeg på forhånd vil skrive en hel masse. Jeg har set et par trailere for programmet, og det virker umiddelbart meget bekendt. I kan læse mere og se trailere om programmet i de to link herunder. 

http://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/naar-autismen-rammer-familien/

 http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-05-12-naar-dit-barn-har-det-usynlige-handicap-verden-vaelter-et-oejeblik

Tilbage på pinden

Som jeg skrev i det seneste indlæg, så har jeg brugt nogle uger på at være indlagt i Glostrup sammen med Victor. Vi har nu været hjemme et par uger og hverdagen begynder så småt at indfinde sig. Ialt endte vi med at være indlagt i 6 uger. Vi blev udskrevet d 9/10, og derefter tog vi til Jylland på efterårsferie sammen med familien. Mads skulle til London med min bror og svigerinde og de to små fætre, så ham så vi ikke så meget til. Men vi er glade for, at de ville give ham den tur!

Som sagt var vi indlagt i 6 uger. Det var 6 hårde, lærerige, sjove, hyggelige, grænseoverskridende, ensomme, netværksudvidende uger. Det var trygt at være i et miljø, hvor der ikke er nogen der kigger mærkeligt, når man har en mega konflikt med sit barn. Der var personale klar til at tage over, hvis når jeg trængte til en pause. Der var gode snakke i forældrerummet med andre voksne, der vidste lige præcis hvad man mente. Der var forståelse og omsorg når man klaskede sammen i sofaen efter en opslidende putning. Det var rart at have tid til at læse for Victor uden der kom søskende og forstyrrede. Selvom det til tider var nogle lange weekender på hotelværelset, når Victor ikke havde overskud til at lave ret meget andet end at finde mad i løbet af dagene og ellers være på værelset, så var det også hyggeligt bare at være.  Sidde tæt og se noget tv. Læse højt. Køre med fjernstyret bil rundt på gangene.

Victor var meget presset af at være indlagt. Så afdelingen gjorde, hvad de kunne for at gøre indlæggelsen så kort som muligt. Derfor blev vi udskrevet efter kun 6 uger, hvor de normalt regner med 10-12 uger. Mandag i den sidste uge snakkede jeg med psykologen, som fortalte mig, hvad de havde fundet frem til. Der havde været meget snak om autisme. De undrede sig faktisk over, at Victor ikke havde fået en diagnose inden for det område tidligere, for de så ham med meget tydelige autistiske træk. Da der var startet op med Ritalin, var jeg også ret sikker på, at vi endte med en diagnose indenfor det opmærksomhedsforstyrrede område. Så at diagnoserne kom til at være ADHD og infantil autisme var ingen overraskelse. Det var en lettelse endelig at få sat ord på Victors udfordringer. Misforstå mig ikke…jeg er ikke glad for, at vi nu har et barn med to diagnoser, som han ikke bare vokser fra. Det bedste havde jo været at få at vide, at det bare lige ville tage et par år ekstra, så var han lige som andre børn. Men jeg vidste det jo godt et eller andet sted. Der er jo nok en grund til at folk, der har arbejdet med autisme, begynder at snakke om autismepædagogik, når jeg har fortalt om Victor. Så at jeg er lettet, er ikke det samme som at jeg er glad.

Men nu er vi hjemme. Skift er noget af det, der er svært for Victor, så selvom vi er kommet hjem, har det også været svært. Samtidig virker det som om han har givet slip. Han forsøger ikke i samme grad at holde sammen på sig selv mere. Det er blevet legalt for ham, at der er nogle ting, der er svære. Han sagde det selv så godt, da han fik at vide, hvad de havde fundet ud af. Psykologen fortalte ham, at han har noget, der hedder autisme. “Det betyder at du tit tænker anderledes end andre”, hvortil Victor svarer, at “så er det nok derfor det tit er som om andre ikke forstår mig”. Så for Victor gav det god mening. Og det var faktisk også rart at opleve. Men hjemme er hverdagen jo ikke helt som den var før. Victor er stadig Victor. Men der er nogle ting vi skal have implementeret i hverdagen, så Victor forhåbentlig kan få det endnu bedre og vi kan begynde at arbejde med nogle af de ting, som er svært for ham. Bl.a skal vi have gang i noget mere struktur og forudsigelighed. Og vi skal have noget viden om autisme og ADHD.

Nu kan jeg jo godt lide at tage billeder, så I skal da heller ikke snydes for billeder fra vores uger i Glostrup 😉

Vores værelse som var meget kedeligt i starten. Med tiden fik vi sat vores eget præg på det.

Victor på rulleskøjter på afdelingens legeplads.

På jagt efter dagens aftensmåltid…

Vi var ret heldige med vejret, så vi nåede på flere mooncarture på hospitalets område 🙂
  

På en våd regnvejrsdag var vi ude på Langelinie og hilse på den lille våde havfrue.  

Flemming var god til at sende billeder fra hverdagen på øen. Den første weekend vi var afsted, havde de besøg af Mads.

Samme weekend havde vi besøg af omma og var en tur i Tivoli.

Det var rart at få post. Og en dag var vi heldige at få to pakker. Den ene indeholdt hjemmebagt kage fra mine forældre 🙂 Det blev de andre forældre også glade for.

Besøg af storebror, som naturligvis også skulle med på mooncartur.

Jeg savnede solnedgangene fra øen, men en dag var jeg heldig at se nogle smukke solnedgangsfarver i en vandpyt.

Hele familien samlet ❤ Og naturligvis skulle vi i Tivoli.

Hen på eftermiddagen gik nogle af os hjem. De andre var slet ikke klar, og vi blev enige om at spise hver for sig. Så vi fik take away på værelset.

Familien tager hjem igen.

Til et postkort til skolen, som havde sendt tegninger og hilsner til Victor.

Hver dag var der “min tid” fra 15-16, der som regel blev brugt sådan her.

Vi spiste ikke sammen til nogle måltider på afdelingen. Men den ene aften aftalte vi med personalet at vi sad i stillerummet og spiste sammen. Victor havde lavet menuplan, bordkort og bordpynt.

Når man har lavet for meget en weekend ser man sådan her ud.

Besøg af omma og morfar, hvor vi bl.a var i Eksperimentariet.

Når man afslutter på afdelingen, bliver der holdt en lille farvel-fest, hvor forældrene, alle børnene og en del personale er med. Normalt får man pandekager, men Victor ville gerne bare have is.