Tag Archive | Allergi

Min stemme – eller mangel på samme

Hvad er mere oplagt på dagen for kommunal- og regionsvalget at skrive noget om en stemme? At det så skulle blive endnu mere aktuelt, end jeg havde forestillet mig for en uge siden, er jo bare en ekstra gevinst. Omend det nok mest er en gevinst for mine omgivelser🤐

I weekenden var Luna på konfirmandlejr i Jylland, og jeg benyttede muligheden for at komme op og besøge min gode veninde gennem mange mange år i Lemvig – så kan vi stort set heller ikke komme længere væk fra hinanden i Danmark. Jeg vidste godt på forhånd, at de har en del dyr, og at min allergi ville blive udfordret ret meget, men det var en pris, jeg var villig til at betale for en hyggelig weekend! Allergipillerne var indkøbt og jeg startede op et par timer før, for at være dækket ind fra starten. Fredag aften snupper jeg den anden pille og tænke, at det her skal nok gå. Lørdag morgen kan jeg mærke min hals, men da vi er ude af huset det meste af dagen, bliver det ikke værre. Til gengæld er det rigtig slemt søndag morgen. Min teori er, at allergien har sat sig på halsen og i den grad på stemmen. Så siden har jeg været noget mere stille end jeg plejer🤐 Luna forbyder mig at snakke, da hun ikke kan klare at høre på det. Jeg har tømt apoteket for halsvenlige ting. Men det hjælper ikke rigtigt, så det er nok bare tiden der skal gå. Men jeg har sikkert været heldig, for aldrig har jeg da haft så ondt i halsen.

Nå nok om mig og min manglende stemme. Nu skal det handle om…ta da…min manglende stemme✏️

Jeg går ud fra at langt de fleste af jer kære læsere, har været henne og stemme i dag. Det har jeg ikke. Og det er ikke fordi, jeg bare vil være på tværs eller ikke har taget stilling. Men vi kan ikke. Når vi bor på Christiansø, er vi ikke en del af hverken en kommune eller en region, og så kan vi ikke stemme. Og hvor er jeg i grunden glad for at slippe for alt det valgsnak og valgløfter, der alligevel ikke bliver holdt. Ingen valgplakater i lygtepælene, ingen vælgermøder, ingen røde roser eller små blå flag. I det hele taget er det ret stille og roligt at gå til købmanden – nøjagtig ligesom det plejer😊

Om jeg savner at stemme?? Næ faktisk ikke. Vi har vores valg til ø-rådet, som er et rådgivende organ ift administratoren. Der er der virkelig tale om det nære og det helt lokale. Ikke noget med en masse forkromede løfter, som man senere springer fra. Det kan lyde banalt og lidt sjovt, at vi har et ø-råd, men det er bare lidt mere mundret at kalde det ø-råd end kontakt- og udviklingsøråd…

Hvis man vil læse mere om os på Christiansø og kommunalvalget, er vi sandelig også kommet på de landsdækkende medier Da jeg jo ikke kan tage et billede fra min tur til valgstedet, får I et billede på vej ned ad bakken i Gudhjem i morges, da jeg sammen med Luna skulle hjem igen. En dejlig stille – på flere måder – seljtur lå forude😊

Dagens medicin

En af mine faste ugentlige opgaver herhjemme er at dosere medicin til familien. Jeg bliver altid overrasket over, hvor meget affald det giver, selvom det faktisk ikke var ret meget i dag. Vores medicinkurv står i køkkenet med den daglige medicin samlet. Reservepakkerne og alt, der ikke er dagligt medicin, er i et medicinskab i soveværelset. 

Victor får to slags mod sin ADHD og melatonin – som IKKE er en sovepille, men det naturlige søvnhormon, som han selv producerer for lidt af – til aften og en vitaminpille om vinteren. Albert får mod ADHD 3 gange dagligt, melatonin, astmapille, allergipille, astmaspray og vitaminpille om vinteren. Vi andre tager en vitaminpille og div ekstra tilskud. Så i alt bliver det til en hel del. Derfor bliver der også doseret til en uge af gangen. Og jeg føler mig hensat til min tid i hjemmeplejen, når jeg er i gang med doseringen😄

Glimt fra dagen

Albert har allergi. Han kan ikke tåle græs. Og siden pollensæsonen startede har han fået antihistamin som mixtur og øjendråber dagligt. Det har holdt det nede, og heldigvis er han topsej til det.
I weekenden glemte vi det desværre, hvilket resulterede i nogle meget hævede øjne i morges.

20140602-230236-82956493.jpg

Dagen har så budt på drypning X 4 og det har hjulpet, men det må lige blive gentaget i morgen.

I denne uge har jeg posten, hvilket også indebærer en gåtur rundt på øen. Og i dette skønne vejr er det ingen sag. Bl.a kommer jeg forbi nogle smukke syrener, som stadig står i fuldt flor herovre

20140602-230945-83385272.jpg

Efter puttetid måtte jeg bare lige have en tur rundt på øen og lidt op i haven. Himmelen var fantastisk smuk.
Jeg undskylder på forhånd for billedespam

20140602-231322-83602025.jpg

20140602-231336-83616895.jpg

20140602-231858-83938457.jpg

20140602-231919-83959634.jpg

20140602-232051-84051625.jpg

20140602-232053-84053216.jpg

Når andre/andet hjælper med at gøre pakningen lettere

Jeg ved godt at jeg for nogle uger siden stod og kiggede på vores medicinskab og fik sorteret ret meget i det. Jeg nåede faktisk dertil, at jeg tænkte, at resten skulle med

20130819-150517.jpg

Men ikke alle var enige…bl.a min allergi som går helt amok i flyttekasserne 😡 Så nu får jeg da ryddet ud i alle vores allergipiller. Jeg starter med Benadryl, de holder 8 timer, så på de gode dage kan jeg nøjes med to og sove fra resten. Men så skal de da ikke pakkes ned 😄