Det sker ikke så sjældent, at vi får besøg i luften af enten et par F-16 eller en helikopter, der er på øvelse. Det skete også i tirsdags. Jeg stod i stuen om formiddagen og kunne høre noget, jeg troede var en larve. Jeg kiggede ud ad vinduet og kunne konstatere, at der ikke var nogen larve. Til gengæld kunne jeg se en af Søværnets helikoptere. Den fløj rundt, og jeg satsede på, at den nok ville lave en øvelseslanding på Møllebakken. Så vi skyndte os i overtøjet, og så løb vi. Vi stoppede ved Mølledammen og så, hvordan den helt roligt landede
Jeg skal blankt indrømme, at jeg stod og drømte om, at de lige ville stoppe motoren, så vi kunne komme op og kigge i den 😉
Der gik ikke lang tid fra den var landet, til der kom en gående ned til os med to sæt hørebøffer og spurgte, om vi havde lyst til at komme op og kigge. OM vi havde?? Det tror jeg nok lige, vi havde 🙂 Jeg skal lige hilse og sige, at det blæser en del, når rotorbladene stadig kører rundt, og man dukker helt automatisk hovedet, selvom vi havde fået at vide, at der var masser af plads.
Da vi kom derop, blev Alberts hørebøffer koblet til deres samtaleudstyr, så han kunne snakke med dem, og så kom han ind og sidde i helikopteren.
Bagefter vinkede vi til dem, og Albert havde fået endnu en stor oplevelse, som ikke mange prøver. Der var da også et par stykker i søskendeflokken, som syntes, at det var lidt snyd, da de hørte det.