Arkiver

Kager til en 60-års fødselar

Som jeg skrev på facebook, så har jeg haft nok at se til i sidste uge. Jeg havde så regnet med, at jeg i weekenden kunne få skrevet lidt, men fredag sidst på eftermiddagen, fik vi besked om, at den skole hvor Mads går i Odense formentlig lukker. Den korte forklaring er, at man pr 5/9 indberetter antal elever til undervisningsministeriet. Over 3 år skal man i snit have 32 elever fra 0.-7. klasse. Skolen har manglet 1,33 elever, og sidst i december får skolen besked på at statstilskuddet bliver stoppet. Skolen klager over den sene melding. Det er noget nemmere at gå til eksamen, hvis man har skiftet skole i starten af et skoleår end kort tid før eksamen. Mange af de elever der går på Mentiqa har været omkring andre skoler og har dårlige oplevelser med sig. De har ikke følt sig forstået og har forsøgt at passe ind med dårlig trivsel til følge. Vi er mange, der er nervøse for at de her børn igen vil blive misforstået og mistrives. Hvis datoen for indberetning lå på et andet tidspunkt af året, havde der ikke været noget problem. Alt det er man ligeglade med i undervisningsministeriet. Det er vigtigere at overholde reglerne til punkt og prikke end at 50 elever nu formentlig står uden en skole.

Alt dette har naturligvis gjort at weekenden er gået med at snakke, kigge mulige skoler, snakke med Mads, være frustreret og ked af det og snakke noget mere.

Om lidt kommer Mads hjem til øen. Vi glæder os til at se ham uplanlagt. Han tager afsted igen torsdag, da der er fødselsdag i Odense fredag med klassen. Så de næste dage skal der ringes til skoler og tages beslutninger.

Tilbage til sidste uge 🙂
Tirsdag tog jeg til Bornholm sammen med Anne Eva. Vi skulle ind og hilse på vores kollegaer på Rønne Bibliotek og så til en workshop onsdag morgen. Det var en rigtig hyggelig og lærerig tur, hvor vi blev klogere på bibliotekets søgesystem, fik spist noget god mad, købt lidt ind og snakket en hel masse.

Som altid er det skønt at se øen igen på vej hjem 🙂

IMG_5042.JPG

Vel hjemme uden antydning af søsyge skulle der laves lagkager til 60-års fødselsdag. Bundene blev bagt mandag, hvor marcipanen også blev farvet. Jeg har en opskrift, som er genial til kager, der skal laves i god tid. Det er en opskrift, som jeg har fået på slyngebarn.dk men den findes også på en blog og hedder death by chokolate
Opskriften står i cup, som er et amerikansk mål. Jeg har købt et cup-målesæt i Tiger, som jeg bruger. Kagen kan sagtens spises samme dag, som den bliver bagt, men har rigtig godt af at stå et par dage. En portion passer til en springform, så jeg bagte to dobbeltportioner, så der var nok til alle. Jeg har tidligere brugt opskriften til lagkager, og den bliver rost hver gang.
De to springforme blev delt i tre, bradepanden fik kun et enkelt lag imellem. Jeg havde smeltet 200g hvid chokolade i 1/2 liter piskefløde. Det stod i køleskab et døgns tid, hvorefter det blev pisket op. Det kom på det ene lag i springformene. 3 poser frosne hindbær og 2-3 pakker nougat blev kogt op og stod også et døgn i køleskab. Derefter blev det vendt med ½ liter flødeskum og fordelt på de resterende lag.
Det skulle efter sigende have set ret kaotisk ud, da Marie og Morten kom op for at hjælpe med at bære 15 min før vi skulle være til festen. Alle bundene lå fordelt i køkkenet med fyld på og det sidste marcipan vær ved at blive lagt på toppene.
Jeg havde fået lidt stikord fra fødselarens familie, så der kunne komme nogle figurer på, som sagde noget om ham selv. Jeg synes selv, at det er lykkes meget godt 🙂

IMG_5047.JPG

Endnu før jeg for alvor går i gang med at pynte. Jeg læste et godt råd om at klippe to fryseposer op og lægge marcipanen imellem, så skulle det være nemt at rulle ud. Og det kan jeg kun bekræfte! Aldrig har jeg brugt så lidt tid på at rulle ud, og der var ingenting der sad fast undervejs.

IMG_5048.JPG

Den store kage. Der er stadig plads til forbedringer, men jeg er nu meget godt tilfreds 🙂

IMG_5049.JPG

Og så de to kager, som vi gik ind til fødselaren med, så han kunne nå at se dem, inden de blev spist.

IMG_5050-0.JPG

IMG_5051-0.JPG

Sikke en fest det var. God stemning og højt humør hele aftenen. Og der blev naturligvis spillet op til dans efter maden. Et rigtigt godt 5-møde!

I weekenden skulle jeg have færdiggjort Lunas stjernepude. Den manglede kun at få fyld i. Vi havde fået en Fatboy med hul i af Sisse og Jens, da de desværre ikke kunne blive her længere. Jeg var nød til at have hjælp til at fylde kuglerne i, så det brugte jeg noget tid på sammen med Flemming. Vi var vist begge overbevist om, at der nok kunne blive en stjernepude mere ud af alle de kugler, men vi blev klogere…da vi var færdige med Lunas, var der ikke flere kugler tilbage 🙂

IMG_5064.JPG

IMG_5065.JPG

Regnbuer

Nogle gange er man – læs jeg – nød til at bage bare fordi der er noget, der lige skal afprøves 😉 Sådan var det i dag 🙂 Sjovt nok så har håndværkerne ikke noget imod de dage, da det hyppigt er dem, der bliver smagsdommere. Men det er jo noget man må tage med…

Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave en regnbuekage. Da jeg for et par uger siden købte forskellige gelefarver, var det pludselig blevet en mulighed. I går fik tankerne så lov til at brygge lidt videre på ideen. Hvilken dej? Kage eller muffins? Hvilken topping? Jeg besluttede mig og fik planlagt slagets gang i mit hovede. Jeg skulle igang fra morgenstunden, da det gerne skulle være færdigbagt inden badeturen kl 9.20. Heldigvis var ungerne nemme at bestikke til selv at tage tøj på og gøre sig klar, da de blev livet vafler til morgenmad og muffins til eftermiddag 🙂
Vaflerne bestod af 4 æg, 4 bananer og lidt kanel i Bamix blenderskålen, og så i vaffeljernet. Nemmere bliver det næsten ikke. Jeg skal have fundet nogle ideer til at variere det, så hvis du sidder med nogle forslag, så skriv endelig 😉

Kagen blev til muffins. Jeg tænkte at det var nemmest at tage med ud af huset. Jeg valgte en opskrift, som jeg har fået af min mor for mange år siden. Det er en appelsinkage og den smager skønt.

250g margarine blandes med
400g sukker
6 æg puttes i og piskes godt
1 reven appelsin kommes i
300g mel blandes med
2 tsk bagepulver
Piskes i dejen skiftevis med
Saft af 1 appelsin

Der er til to små brødforme.
170 grader i ca 1 time.

Jeg lavede ca 20 muffins, 170 grader i ca 30 min

Glasur:
240g flormelis
4 spsk kakao
2 spsk smør
Skal og saft af 1 appelsin
Piskes godt og smøres på kagen mens den er lun.

Jeg lavede dejen og fordelte det i fem bøtter. En lille smule farve i hver. Der skal virkelig ikke ret meget til!

IMG_5012.JPG

Hver farve kom i en pose og blev sprøjtet i muffinsformene en farve af gangen. Det var lidt svært, da dejen er meget flydende, men det gik.
Da de var bagte, smuttede jeg iver og badede i snevejr

IMG_5013.JPG

Vel hjemme blev kaffen sat over og kagerne pyntet. Næste gang vil jeg prøve uden kakao men med sort farve og guldglimmer på toppen. Men de smagte godt og faldt i god jord hos børn og håndværkere 😉

IMG_5016.JPG

IMG_5015.JPG

Lidt indtryk fra de seneste uger

Som jeg skrev i går, var vi i Jylland i juleferien. En dejlig tur med god tid og masser af familiehygge. Da vi skulle hjem, havde vi som sædvanligt en del bagage. De tre hjemmeboende børn havde hver fået en rygsæk, sovepose og liggeunderlag i julegave, og så var der jo alle de andre gaver. I Rønne havde vi god tid til at købe ind, hvilket vi benyttede os af. Vi havde Mortens to store piger med, så de blev ude i centret sammen med vores børn, så vi havde ro til at tømme Kvickly. I bussen måtte vi gå flere gange for at få det hele med ind. Og det var nok meget godt at der ikke var en barnevogn, der skulle med… IMG_4882.JPG I løbet af juleferien valgte vi at give Albert en “kold tyrker” fra skærm. Det holdt hårdt, og var ikke nogle specielt hyggelige dage. Mads beklagede sig på et tidspunkt over det, for efter en uge, havde han næsten kun set Albert sur. Men det var godt givet ud. Der er skåret så meget ned, at de er glade for at få 15 min på ipad 🙂 I toget havde vi taget farver og papir med, som de brugte tiden på. Herhjemme er de begyndt at lege med deres LEGO og modellervoks, og der er kommet færre konflikter 🙂 IMG_4881.JPG Nytårsaftensdag kom Nymfen forbi og inviterede os ombord. Besætningen var heldigvis meget tålmodige til at svare på alle drengenes spørgsmål. Så det endte med at Albert blev oppe på broen i en time.IMG_4892.JPG IMG_4893.JPG IMG_4895.JPG IMG_4896.JPG Hjemme igen begyndte vi at gøre klar til nytårsaften. Der skulle bages kransekager og pyntes op. IMG_4898.JPG Flemming forsøgte med et overflødighedshorn, men det kunne ikke holde i samlingerne. Men jeg nåede da at få et billede af det, for fint så det ud – så længe det varede 😉

IMG_4897.JPG

Den første dag i det nye år, ville Luna bage. Det er hun begyndt at gøre engang imellem. Og hvis jeg bare går ud af køkkenet, går det faktisk meget godt. Selv oprydningen bagefter bliver stort set ordnet. Hun fandt en opskrift på nogle marcipankager, som smagte rigtig godt, og så naturligvis pyntet med glasur efterfølgende.
IMG_4904.JPG

For min skyld må hun gerne bruge mere tid i køkkenet 😀

En dag i haven

Efter en fantastisk fest lørdag i anledning af vores skoleleders 60 års fødselsdag, stod den søndag på havearbejde. Flemming har været ved at beskære et par træer så der er lidt mere luft. Det er blevet så godt. Den anden aften hyggede vi med bål og snobrød m. tilbehør. Men prøv lige at se hvor åbent det er blevet ud mod havet i baggrunden

IMG_4273.JPG

Desværre har jeg kun et par billeder fra haven fra i vinters, hvor der ikke er blade på træerne, så det giver ikke helt indtryk af, hvor meget der er blevet åbnet op. Men det er blevet rigtig godt, og nu får vi for alvor glæde af udsigten fra haven 🙂
Længere oppe i haven blev der også tyndet ud, så der er mere luft. Vel vidende at det nok kun er de af jer, der har set vores have, der kan se forskel kommer der lige et billede alligevel.

IMG_4293.JPG

Mens jeg sad og nød vejret og fik en lille pause, kunne jeg høre noget rumstere i klipperne. Det viste sig at være et par tudser. Jeg synes ikke de er specielt lækre, men lidt fascinerende og absolut en stor del af dyrelivet på øen. De vrimler alle steder så snart det bliver lidt fugtigt.

IMG_4290.JPG

IMG_4286.JPG

IMG_4287.JPG

IMG_4289.JPG

Vi sluttede en hyggelig dag af med at spise grillet Bornholmsk lam. MUMS

IMG_4295.JPG

Store bagedag eller når katten er ude…

Flemming er normalt den der står i køkkenet i familien. Han er ganske enkelt bedst til at lave med, så det holder jeg mig fra. De seneste dage har jeg været alene hjemme med med Luna og Albert. I dag skulle jeg kun ud med post, så der har været god tid til andre ting også.
Jeg har længe haft planer om at lave nogle æggemuffins, som kan bruges til formiddagsmad. I går havde Albert en kæmpe squash med hjem fra skolehaven, og så var det jo oplagt at gøre alvor af tankerne. Jeg fandt en opskrift på overspring I stedet for broccoli brugte jeg squash og gulerødder, som blev revet, og så lidt all-round krydderi. De blev rigtig gode

IMG_4205.JPG

Når nu ovnen var varm, kunne jeg lige så godt udnytte det. Så jeg fandt en opskrift på nogle sunde muffins, som jeg også brugte en del for nogle år siden. De minder om kager, men der er stort set ikke sukker i. Så de kan også bruges som formiddagsmad. Opskriften er fra saga i farver
Jeg valgte at bruge bananer og kakao

IMG_4204.JPG
Jeg synes, at kakaoen giver et kage-agtigt udseende. Og så smager de skønne

IMG_4207.JPG

Tilsidst stod der nogle æggehvider i køleskabet og trængte til at blive brugt. Jeg ville gerne lave noget andet end kyskager, så jeg spurgte på det store fantastiske http://slyngebarn.amandur.dksom er fyldt med en masse kvinder, der ved en masse om stort set alt.
Der kom forskellige interessante ideer, men i dag måtte jeg alligevel prøve med kyskager med brun farin.

IMG_4209.JPG

IMG_4210.JPG

Og det færdige resultat. 150 kys med lakridssmag 🙂

IMG_4213.JPG

Når man finder noget der er godt

Jeg bliver mere og mere bevidst om, at LCHF bestemt ikke er det værste for mig og mit velbefindende.
Jeg er bestemt ikke fanatisk, og familien får lov at spise, som de plejer. Jeg forsøger bare at skære ned på kulhydraterne, og sætte fedtmængden lidt op. Så er jeg mæt i længere tid, kan gå i butikken uden at have lyst til chokolade og jeg ophober ikke væske i kroppen. Ikke at jeg ellers går rundt med væske i hele kroppen, men en uge på LCHF trækker 1-2 kg ned på vægten ift. en uge med normal kost. Det er ikke meget, og jeg har sådan set heller ikke brug for at tabe mig, men når nu det sætter sig på maven, så gør det ikke så meget at det ikke er der 😉 Det giver også et mere stabilt blodsukker, så måske burde jeg give Luna noget mere af det, eller i hvert fald gøre det mere tilgængeligt for hende i løbet af dagen.

Her til morgen fik jeg en omelet med tomater og ost i, nogle grøntsager og hjemmerørt mayo-dip med mild chili og paprika. Det smagte fantastisk, og jeg regner med at være mæt indtil jeg er færdig på posten omkring kl 13.45.

20140521-090223.jpg

Arbejdet kalder

Tiden er knap. Jeg har fået en del at lave og mange nye ting at lære.
I weekenden havde jeg min første guidning. Jeg må indrømme, at jeg nok var temmelig nervøs på forhånd, da det var tre mænd, der havde Napoleonskrigene som deres store interesse. Englandskrigen i 1807-1814, hvor Christiansø var i ilden, var en del af Napoleonskrigene. Historiemæssigt kunne jeg ikke komme i nærheden af deres niveau, men jeg ville gerne have lidt styr på det alligevel. Samtidig var det min første rundvisning, så jeg havde det lidt som når jeg førhen skulle til eksamen. Jeg endte med at gå hjemmefra i god tid, da jeg gik og snerrede af familien…undskyld unger!
Heldigvis gik det super godt. Vi havde to hyggelige timer, hvor jeg bl.a. fik fortalt nogle af de sjove historier, der også er fra fæstningstiden. Det var en god start på den del af mit arbejdsliv. I dag kommer den næste rundvisning, hvor det er en skoleklasse. Det bliver noget helt andet, men jeg ved at jeg i hvert fald kan huske årstal og de små historier 🙂

Efter min rundvisning lørdag havde jeg lige 15 min inden jeg skulle op på kroen. Der var heldigvis ikke voldsomt travlt, så der var tid til, at jeg kunne blive sat ind i de forskellige ting. Det var sjovt at prøve det, men der er godt nok mange ting at lære, og mine fødder var bestemt ikke vant til at stå op i så mange timer. Mandag var jeg deroppe igen, og der kunne jeg allerede mærke, at fødderne havde det bedre, og jeg begyndte at få styr på nogle ting. Jeg har aldrig arbejdet med servering før, så alt var nyt, men jeg er fortrøstningsfuld 🙂

Søndag var det blevet Lunas tur til at holde fødselsdag for børnene. Heldigvis var det godt vejr, så det blev nogle hyggelige timer i Kongens have.
Kagen skulle være en iPod, så Flemming var igang med udsmykningen, som igen vakte stor jubel blandt de andre børn.

20140507-081609.jpg

Luna fik nok den bedst gave man kan give hende pt 🙂

>

20140507-081724.jpg

Jeg vil tro, at hun kommer til at bo i den T-shirt i lang tid 😀
Efter to hyggelige timer med leg, kage, bål og skumfiduser pakkede vi sammen og gik hjem igen. Jeg er vild med konceptet med at holde fødselsdag i Kongens have. 5 min efter man er færdig, er der ryddet op, og man er på vej hjem igen. Der er mulighed for bål, som altid er et hit, og der er masser af plads til at der kan leges forskellige lege. Og så er børnene bare fantastiske til at tage sig af hinanden 🙂
Mens vi legede, blev mågerne noget nærgående. Når man griller om sommeren skal man sørge for at have en vagt på grillen, da mågerne kan finde på at tage mad direkte fra grillen. Der er sågar nogen der har oplevet, at mågerne har taget fra tallerkenen! Så “mågevagt” er et kendt begreb. Vi glemte det lidt, efter det meste af kagen var blevet spist, men heldigvis opdagede vi, at der var nogle meget nærgående måger. En hurtig løsning blev at sætte nogle små træspyd i kagen, og det viste sig at være meget effektivt. Flere gange kom en måge og dykkede ned mod kagen, men skiftede retning, da den så spydene :-D3

20140510-095516.jpg

20140510-095522.jpg

I løbet af ugen er jeg også begyndt oplæring på posten, hvor jeg skal være afløser. Så nu har vi fået en af de unge til at passe Albert, når det kniber med at få det til at hænge sammen.
Oveni alt arbejdet – som jeg nyder at komme igang med – har der i denne uge også været skolebestyrelsesmøde, skole-hjem samtaler, gymnastik og 5-møde.
Og så har vi lige en konfirmation om godt en uge, der skal planlægges færdig. Tænk sig at vores lille dreng allerede er blevet så stor…

Men der er også tid til hygge med børnene 🙂 Den anden dag gik jeg en tur sammen med Victor. Vi kom op til Pumpen, hvor der er masser af frøer. Det er ret imponerende, hvor meget de kan larme – på den positive måde. Hvis man kigger stille ud over kanten, kan man se, hvordan de ligger og soler sig

20140510-133245.jpg

20140510-133255.jpg

Hvis man er lidt for hurtig hopper de væk

20140510-133331.jpg

En weekend med fødselsdage

Fredag skulle Victor holde fødselsdag sammen med Asta fra sin klasse. Klassen = 0.-3. kl. var inviteret, så sammen med søskende var der 12 børn. Vi holdet det i Kongens have, selvom det blæste en del fra øst og vi skulle have bål. Men det gik 🙂 Vinden var ret kold, så de 3 grader føltes som mindre.
De to fødselsdagsbørn kan begge godt lide LEGO, så de skulle naturligvis have en LEGOklodskage 😉 Jeg brugte et par dage – og nætter – på at tænke og planlægge, hvordan den skulle laves, og hvilken rækkefølge.
Torsdag bagte jeg kagen og regnede med at lægge den sammen med smørcreme om aftenen. Men der kom et 5-møde, som trak lidt ud, så jeg fik den ikke lagt sammen om aftenen 😉 Men det hele blev gjort klart, så det var hurtigt at gå til fredag formiddag.

20140404-214220.jpg

Fredag gik jeg i gang med at lægge kagen sammen. Jeg havde drømt om smørcreme og kager, så jeg var velforberedt 😀 Marcipanen skulle være rød, så det syntes jeg også smørcremen skulle være. Jeg lagde et godt lag creme imellem to stykker kage

>

20140404-214753.jpg

Bagefter blev kagen smurt op med creme, så det kunne holde på marcipanen

20140404-214845.jpg

Så skulle der rulles marcipan ud og skæres til i de rette mål, så der var til den firkantede del og til de små runde “dutter” ovenpå

20140404-215055.jpg

20140404-215101.jpg

Tilsidst blev “dutterne” sat på og den sidste detalje LEGO skrevet på med tyk rød glasur

20140404-215258.jpg

Og de fine farver sammen

>

20140404-215409.jpg

Kagen vakte stor begejstring til fødselsdagen og faldt lige i fødselsdagsbørnenes smag 🙂 Jeg er også meget godt tilfreds, men skal lige have fundet ud af at lave samlingerne pæne.

Et par billeder fra festen. Der åbnes gaver og bages snobrød

20140404-215714.jpg

20140404-215729.jpg

20140404-215741.jpg

Den er god nok, vi har vintertøjet på 🙂

Lørdag stod den på bageri igen, da Albert er blevet 6 år i dag, hvilket skulle fejres. Han havde selv ønsket muffins, så der var igen plads til leg 😀 Nettet blev tjekket igennem for opskrifter og ideer. Og jeg fandt noget som måtte afprøves. Frosting sprøjtet ud med flere farver på en gang. På toppen skulle der ekstra pynt.
Så jeg lavede marengs som “A” og “6”
>

20140406-214341.jpg

Der blev også leget med smag/farver/tyller bare for sjov. Der er pebermynte, lakrids, mandel og vanille smag

20140406-214506.jpg

Da jeg skulle lave muffins måtte jeg over til genboen og låne en håndmixer. Og som tak for lån kom der lidt lækkert med retur. Jeg var ikke helt tilfreds, da det kun lykkedes mig at få tre farver af gangen. Men jeg havde jo så heldigvis natten til at fintænke

20140406-214911.jpg

Søndag startede med fødselsdagssang for mindsten. Han har heldigvis allerede lært, at hvis man ikke sover mere, så sover man bare rævesøvn 😀

20140406-215434.jpg

20140406-215447.jpg

Efter kirke blev kagerne pyntet færdigt, og der blev bagt en kagemand, og så gik vi ned i Kongens Have og holdt fødselsdag for 16 børn. Det var nogle rigtig hyggelige timer, hvor man igen oplevede det helt specielle forhold store og små får til hinanden ❤

20140406-215848.jpg

20140406-215925.jpg

20140406-215940.jpg

Lige nu sidder med fødderne oppe med en god og – synes jeg selv -velfortjent rom. Flemming har forbudt mig at tænke kage mere før i morgen, men om en uge fejre vi de tre små, når vi er i Brejning, så tankerne er begyndt at køre om de næste kager 😀
>

Et gen er vækket til live

De to uger med brandkursus var meget spændende og interessante og sjove at være med på. Men det har jeg tidligere skrevet en hel masse om. En bivirkning jeg ikke lige havde set komme, er at jeg har fået meget lyst til at bage. Og der må gerne leges lidt med det, så det ikke kun er “alm.” bradepandekager. Nu er det ikke sådan, at jeg kun laver fint pyntede kager, det har jeg desværre ikke redskaberne til endnu. Men jeg har bestemt fået lysten.
På fredag skal Victor og Asta holde fødselsdag, og jeg skal forsøge at lave en legoklodskage. Det glæder jeg mig til 🙂

Mandag blev min dejlige finurlige dreng 8 år 🙂 og selvom han ikke skulle holde noget der, så tænkte jeg, at der alligevel skulle en lille kagemand til. Så der blev rørt en vandbakkelse sammen. Normalt har jeg bare puttet det på bagepapiret med en ske – temmelig bøvlet da det hænger i og ikke er til at få ordentligt. Men mandag røg det i en pose og så blev det sprøjtet ud. Meget nemmere at arbejde med, og det færdige resultat var også pænere 🙂 det var dog ikke til at se for glasur og slik bagefter :-D.

20140403-140727.jpg

Victor blev naturligvis vækket efter alle kunstens regler med fødselsdagssang og gaver

>

20140403-140939.jpg

Kagemanden blev serveret på legepladsen i det gode vejr, hvor de fleste børn var på det tidspunkt.

I går var der en squash der trængte til at blive brugt, så det blev til squash og chokolade muffins. I dag blev der leget med lidt pynt, men det var ikke nogen succes. Der mangler også nogle bedre redskaber end en frysepose 😉

>

20140403-141451.jpg

20140403-141514.jpg

Brandkursus og kage, eller noget om grænser

Hvor skal jeg starte og hvor skal jeg slutte?? Der er så mange ting, jeg gerne vil dele med jer, så jeg håber, at jeg husker det hele. Som I nok kan fornemme, så er der sket meget de sidste par uger, og jeg har været noget så træt om aftenen – og om morgenen – så der har ikke været overskud til andet end familien.

Som jeg skrev om sidst, så har vi to voksne i familien været på brandmandskursus i to uger. Det har været to rigtig spændende uger, hvor jeg har lært en hel masse om, hvad en brandmand laver. Vi har haft en del teori, men vi  har også leget 🙂 Vi var 6 fra øen og så kom instruktøren fra Bornholm. Det var tydeligt at mærke, at vi kendte hinanden, for der var god stemning og smådrillerier hele vejen igennem. Det gjorde det hele lidt sjovere og nemmere at komme igennem de dage, hvor man bare var træt, fordi vi havde knoklet dagen før.
Vi fik lært noget om førstehjælp, frigørelse fra biler, slanger, skumudlægning, B-C udlægning, sprøjterør, faldsikring og kemikalier. Selvom vi ikke kan blive sat ind som røgdykkere uden det næste kursus, så skulle vi alligevel prøve at have røgdykkerapparatet på. Hvis der er kemikalieudslip, er det jo vigtigt at alle kan passe på sig selv, så man kan varetage den opgave man har. Så allerede en af de første dage skulle vi have det på. De andre klarede det uden problemer, man skulle næsten tro, at de havde prøvet det før. Jeg selv derimod klarede det ikke helt så godt :-/ Det gik fint nok så længe vi stod stille og gik lige så stille. Men så snart pulsen og vejrtrækningen steg, fik jeg problemer. Så da vi holdt pause forsøgte jeg at få min vejrtrækning under kontrol. Det gik ikke så godt. Så ville jeg bare tage masken af, men det drillede. Og så kom panikken, så jeg måtte få hjælp med at få det af, så jeg kunne få noget frisk luft. Det irriterede mig gevaldigt, for jeg ville jo gerne kunne det. Jeg blev lovet, at vi nok skulle prøve det igen, så der var håb forude. Dagen efter skulle vi på den igen. Fuld af forhåbning og optimisme tog jeg udstyret på. Men efter en lille tur måtte jeg erkende, at det ikke gik 😦 Det slog mig temmelig meget ud 😦 Og jeg tænkte at så kunne jeg lige så godt stoppe.
Heldigvis fortsatte jeg. Og resten af ugen var jeg pumpepasser, så der kunne komme noget vand ud i slangerne. Jeg fik ret godt styr på den pumpe og hvilke tryk der skulle være 😉 Men jeg fik også prøvet de forskellige sprøjterør, at lægge slanger ud – og pakke dem sammen igen – og skumudlægning. Vi havde en del praktiske øvelser, så vi fik klædt om mange mange gange. Overtøj af, brandtøj på, brandtøj af, overtøj på. Og om igen. Og brandtøj er ikke kun selve dragten. Det er også støvler, en tynd elefanthue og hjelm. Nogle gange også maske, luftflasker – de andre – og handsker. Om ikke andet så fik vi da varmen imens, og i hvert fald når vi skulle lægge slanger op til Vagten. Og man tager det jo ikke af før der er pakket sammen, så selvom det blæste en del og var ret koldt den sidste uge, så frøs vi ikke, når vi først var sat i gang.
Tilbage til mit problem med at have masken på. Efter en øvelse fik de andre besked på at pakke sammen, og jeg skulle gå ned og hente min maske. Jeg fik efterfølgende at vide, at jeg så lettere panisk ud, men jeg ville jo gerne, så jeg hentede den. Min stress fik lige et skud opad. Tænk sig at man frivilligt udsætter sig selv for risikoen for at gå i panik. Men heldigvis er jeg tilpas stædig, så jeg VILLE give det en chance mere, og jeg overvandt min ulyst til det. Vores instruktør fortalte, hvad der skulle ske, og hvad jeg skulle gøre, hvis det blev for slemt. Og så fik jeg maske og luft på. Vi startede nede ved legepladsen på Christiansø, og første stop var ved Hvide hus. På det tidspunkt begyndte panikken at dukke frem. Jeg havde mest lyst til at hive masken af, men med hjælp fra vores instruktør, lykkedes det at overvinde panikken med masken på og blive klar til at gå videre. Jeg var temmelig stolt! Jeg havde overskredet en grænse. Jeg kunne ikke have gjort det selv, men det var MIG der gjorde det. Vi fortsatte, og det endte med at blive en god oplevelse, og jeg var pavestolt, da vi kom ned til brandstationen, og jeg kunne tage masken af stille og roligt. Dog kom der efterfølgende en reaktion, som kom bag på mig. Men efter at have fået den snakket godt igennem, var jeg klar til en lille gåtur igen om fredagen, for at vise mig selv, at jeg godt kan uden at nærme mig panikken. Og den tur var simpelthen fantastisk. De to dage voksede jeg en del, og jeg har lært en masse om mig selv. Jeg har stadig grænser, men jeg ved også at nogle af dem skal overvindes. Og jeg har lyst til at overvinde dem, da jeg tror de begrænser mig unødigt. Så jeg ser frem til min næste gåtur med en brandmand – også de gange hvor det ikke er Flemming der er ved min side 😉

Et par billeder fra vores øvelser

20140325-204847.jpg

20140325-204858.jpg

 

Det sidste vi skulle på kurset var at klippe i biler med det store værktøj. Selvom vi ikke har biler her på øen, så er det stadig en del af uddannelsen, så vi skulle igennem det. Men jeg tror ikke, at der var nogen af os, der havde noget imod det 😀 Mandag sejlede vi i skønt vejr med Elephanten til Bornholm. Det var min første tur med Elephanten, så jeg var glad for, at det var roligt vejr. På brandstationen i Gudhjem var der et par biler, som vi måtte lege med, men først skulle vi have lidt viden om værktøjet.

20140325-205300.jpg

 

Da vi blev spurgt, om vi ville have kaffe og kage først, eller klippe i biler først, var der virkelig skabt et dilemma. Men hvis vi skulle nå igennem kagen, måtte vi i gang med den. Der var i anledning af fødselsdag blandt deltagerne sørget for kagemand. Og den smagte fantastisk 🙂

20140325-205315.jpg

 

Og så blev vi sluppet løs. Det var en ren fornøjelse af måtte ødelægge biler, og man smed nogle hæmninger…

20140325-205327.jpg

20140325-205346.jpg

20140325-205400.jpg

20140325-205413.jpg

20140325-205424.jpg

Det kan godt være at værktøjet ikke ser ud af så meget, men det vejer en del! Jeg tror at der gik ret meget legebarn i flere af os – hvis ikke alle. Til info kan jeg fortælle, at når man hopper på et biltag, der ligger på jorden, så er der lidt fjedreeffekt i det 😀 Det var hårdt at arbejde med værktøjet, men enormt sjovt, og det var næsten ikke til at vente til man selv måtte komme til igen.

 

Som jeg viste i det sidste indlæg, så havde jeg lavet kage til de lækre brandmænd. Og det greb lidt om sig, så jeg endte med at have kage med stort set hver dag. Det faldt bestemt i god jord, og jeg syntes det var hyggeligt.
Den ene aften gik Flemming og jeg over på Månen – hvor vi havde det teoretiske – og hentede instruktørens noter fra et whiteboard. Flemming overførte det til kagen med glasur.

20140325-210626.jpg

 

En anden dag bagte jeg lagkagebunde af Death by chokolate.

20140325-210710.jpg

 

Den er bedst på 2. eller 3. dagen. Som mellemlag smeltede jeg hvid chokolade i 1/4 piskefløde, lod det trække til dagen efter og piskede det op. Det andet mellemlag bestod af jordbær og mørk chokolade kogt op, blendet og blandet med flødeskum.

20140325-210720.jpg

 

Derefter tog jeg noget marzipan og begyndte at lege. Retfærdighedsmæssigt skal jeg lige sige at Flemming hjalp med at pynte og finde på. Men hvor var det sjovt. Og det har bestemt givet blod på tanden til en anden gang.

20140325-210730.jpg

 

Det færdige resultat skabte stor glæde! Og det smagte også fantastisk 🙂

20140325-210759.jpg

Man skulle jo næsten tro, at de aldrig havde set en kage før 😀

20140325-211848.jpg

 

Den sidste dag fik de serveret flammekys 🙂

20140325-211900.jpg

 

Alt i alt har det været nogle hårde, lærerige, grænseoverskridende, sjove, fantastiske uger. Min stress har været under pres, men jeg har klaret det. På det punkt har jeg helt tydeligt rykket mig en del i løbet af det sidste ½ år. Og det i sig selv har været stort at finde ud af.

Jeg har meget andet at fortælle, men det må komme i løbet af de næste dage 😉