Arkiver

Chokoladefudge

I sidste uge smed jeg et billede på fb med teksten: “Jeg er ikke helt sikker på, at det var tanken at disse redskaber skulle bruges, da opskriften på lakridskarameller blev lavet” 😀

Smagen er fin, men jeg må lige prøve igen ud fra de råd, der kom efterfølgende.

Men når nu de her karameller ikke lykkedes i første hug, så er det godt at jeg har en nem opskrift på chokoladefudge liggende. Den er afprøvet og smager fortrinligt. Og man skal hverken bruge hammer eller mejsel til det. Du skal derimod bruge:

200g mørk chokolade, grofthakket
200g kondenseret mælk (også kaldet konstateret mælk her i huset)
25g smør
1½ tsk instant kaffepulver
1 knivspids salt
100g pekannødder, grofthakket

Det hele undtagen nødder hældes i en skål, der kan tåle mikroovn. 1 min. ved højeste effekt. Derefter røres der rundt i ca 1 min så det hele samler sig. Nødderne tilsættes og der røres yderligere et par min.
Det hele hældes i en lille form eller plastbeholder med bagepapir og sættes på køl i mindst 3 timer. Nu kan det skæres ud små mundrette bider. Mums!


Jeg har forsøgt med saltmandler, det kan varmt anbefales. Lakrids er også godt i. Og man kan jo bruge chokolade med smag, så man slipper for selv at tilsætte smagen.

 

Når man ikke selv bestemmer – eller noget om at blive 40 år

Så kan jeg vist ikke trække den længere med at fortælle om et par fødselsdagsfejringer, jeg stadig kan blive helt høj af at tænke på.

Det hele startede for efterhånden meget længe siden tilbage i januar, hvor Flemming sendte en mail ud til alle dem, han påtænkte at invitere til sin fødselsdag. Den første mail var en forespørgsel for at finde ud af, hvilken dato flest kunne. I februar blev der igen sendt en mail ud, denne gang med den endelige dato. Der havde dog sneget sig en fejl ind i den mail, så i marts kom den tredje mail ud med rettelsen. På dette tidspunkt er der stadig ikke sendt invitation ud endnu. Fra marts til juni er der ro fra fødselaren, til stor undren for flere af de påtænkte gæster. I juni bliver den endelige invitation sendt ud til gæsterne. Folk der kender Flemming, vil nok betragte ham som en mand af få ord, men det tror jeg ikke på mere. Når Flemming sætter sig ved en computer flyder ordene og humoren. Således endte hele “invitationen” med at indeholde over 3000 ord!

I starten af sommerferien sendte vi jo de tre yngste på ferie hos bedsteforældrene. Når man ser, hvordan vores køkken så ud i den ene af de to uger, er det nok meget godt, at det kun var Mads, der var hjemme. Flemming havde planlagt, at vi skulle have tapas serveret på nogle fancy fade og tallerkener. Det hele skulle mættes med olie, så vi måtte spise i stuen, hvilket ellers normalt er forbudt, men i denne situation en nødvendighed. Det hele blev pakket ned og transporteret til Jylland – godt vi er vant til meget oppakning 🙂

Efter en dejlig uge på SommerOase i Odder tog vi afsted fredag morgen, for at gøre klar til 5-møde senere på dagen. Vi havde købt en del i københavn, men alt det sidste skulle købes, desserter skulle laves, teltet skulle sættes op, borde skulle dækkes osv. Men vi nåede det 🙂 Og heldigvis var vejret med os.

Serveringsfadene med en masse lækkerier. Og det smagte nøjagtigt lige så godt, som det ser ud. Drikkevarerne bestod foruden sodavand, bornholmermost, rødvin og rosévin af forskellige specialøl. Og når jeg siger forskellige, så er det i ordets bogstavelige betydning. Der var ikke to ens specialøl, så hvis man fandt en god én, så kunne man vælge at holde det for sig selv eller dele oplevelsen med andre, men man kunne ikke finde den samme igen.

Da Flemming jo er en mand af få ord, måtte han frem med den store fløjte for at få ørenlyd.

Hovedretten var Flemmings bord. Desserten tog jeg mig af med god hjælp fra min mor. Det var lidt en udfordring at nå at lave det hele, så det også kunne nå at sætte sig. Det er lidt svært at se, der blev lavet hindbærmousse, brownie, lille glas med to kugler is, limefromage og et glas galiano. 


Alt imens Flemming planlagde sin fødselsdag nogle dage før selve dagen, var jeg igang med at planlægge selve dagen. Heldigvis bor vi på en ø med mange hjælpsomme mennesker. Så for at der ikke skulle være nogle afslørende spor herhjemme, havde jeg fået hjælp fra Morten til at lave invitationerne. Anne Eva og Erik tog imod tilmeldinger og Anne Eva fordelte de sidste invitationer, efter vi var taget på sommerferie. Det mest spændende var, om en ø, hvor snakken løber, kunne holde tæt overfor Flemming. Og jo tættere vi kom på dagen, jo mere nervøs blev jeg for at det skulle blive afsløret for tidligt.

Mens vi går og forbereder i Jylland, siger Flemming, at han nok vil invitere Anne Eva, Erik, Marie og Morten om aftenen på selve dagen. Jeg har lidt svært ved at holde masken, men syntes, at det er en god idé 😀 Heldigvis spiller de med og vil meget gerne komme til hans fødselsdag. Når nu man bliver 40 år, har man ikke så mange valg – der skal en kasse øl i baggården, så vi bliver enige om, at de bare kan komme med hjem, når vi er færdige der.

Tirsdag d. 26/7 bliver Flemming 40 år. Han tager på arbejde som sædvanligt, hvilket passer mig ganske glimrende, for så har jeg tid til at gøre de sidste ting klar. Til formiddagskaffen lufter han muligheden for at holde fri til frokost, hvilket jeg officielt synes er fint, men stresser ret meget over, da jeg skulle bruge eftermiddagen på at gøre klar i Kongens Have. I løbet af kort tid får jeg hentet duge hos Pia og sat alt jeg skal bruge op i Vagten. Flemming holder heldigvis først fri kl. 14. Under påskud af at skulle en tur i vandet suser jeg i Kongens Have og får gjort klar med duge og “reserveret”skilte sammen med Anne Eva – vi nåede ikke i vandet 😉
Drikkevarerne var lidt en udfordring at få kolde, men mandag kom hjælpen. Tak Rikke! Lars havde lovet at hjælpe med at køre øl og vand, så de blev sat på køl mandag og kørt til Kongens Have tirsdag i en grå kasse, så de kunne holde sig kolde i det gode vejr.
Inden vi går op i baggården, dækker vi bord herhjemme og gør det meste af maden klar. Til festen i Jylland havde vi købt noget træbestik, som Flemming ville bruge igen. Vi vidste, at vi havde taget resten med hjem, men vi kunne ikke finde det. Snakken gik om, at vi da havde set det og gad vide hvor det var blevet af…(Kongens Have). Tilsidst må vi gå og finde på noget senere, for vi skulle jo op og give den kasse øl. Vi står udenfor og nyder det gode vejr. Folk kommer forbi og ønsker tillykke og drikker en øl. Vi havde aftalt med Marie, Morten, Anne Eva, Erik, Pia og Hans, at de ville blive, så det ikke virkede alt for mærkeligt, at alle pludselig var væk. Ungerne var “gået hjem” (i Kongens Have).

kl. 17.05 ringer Lars og siger at Victor er kommet til skade nede i Kongens Have, og det ser slemt ud. Flemming tømmer sin øl, og vi skynder os derned. Det eneste jeg tænker på, er “du må ikke grine”, så jeg hoster istedet for og “det lykkedes!!” 

Victor er ikke kommet til skade, hvilket Flemming ret hurtigt konstaterer, da han ser Victor rende rundt. Til gengæld står stort set alle voksne fra øerne og er klar til at holde surprise-fødselsdag 🙂 🙂 Tænkt sig at Flemming var den eneste på øerne, der intet anede om festen. Både børn, unge, voksne og mange gæster vidste det, men det var lykkedes at holde det hemmeligt for fødselaren👏🏼👏🏼 Flemming har fortalt, at der i hvert fald gik en time før han havde fattet det. 

Gaven fra børnene og mig var flybilletter til Madrid i efterårsferien. Øen havde slået sig sammen om en “lille” gave, som var et tilskud til turen😊

Der var en fantastisk stemning hele aftenen, og heldigvis havde vi igen vejret med os. 

Pia havde sørget for maden, som var nogle lækre spyd og dip. 

Vi fik overtalt Søren til at spille på sin harmonika. Super hyggeligt. 

Og det medførte at der blev sunget til langt ud på aftenen. Her er det Birthe der er i aktion. 

En fantastisk skøn aften sluttede på Flisen med de gæster Flemming havde inviteret😊😍

Tak for hjælpen til alle involverede. Jeg havde ikke kunnet gøre det uden jer😘 

Kære Flemming😘 Ja det var mig😂 Jeg håber du havde en uforglemmelig aften. Jeg elsker dig 💜😘😘

Madfotograf

For noget tid siden læste jeg en blog, kan ikke huske hvilken, hvor der under beskrivelse af personen stod “madfotograf”. Siden jeg læste det, har jeg tænkt, hver gang jeg selv tager billeder af mad eller kager, at den titel får jeg da vist aldrig. Men så igen, ønsker jeg det i grunden? Skal tingene altid fremstilles på den mest perfekte måde? Facebook får tit skyld for at man kun skriver om de gode ting man har gjort, om at man har trænet, lavet lækker mad, læst 50 sider højt for afkommet – uden at falde i søvn – haft en fantastisk ferie uden konflikter osv. Min svigerfar udtalte for længe siden, at det var modigt gjort, fordi jeg havde skrevet om nogle konflikter mellem børnene, og jeg stod og var meget undrende over at han syntes det. Det var jo bare vores hverdag. Jeg vil godt indrømme, at jeg i et vist omfang forsøger ikke at udstille børnene. Jeg står inde for alt, det jeg skriver, og jeg har ingen problemer med at de på et tidspunkt selv kan læse bloggen, hvis de skulle få lyst. Men omvendt så er der også bare konflikter, i hvert fald her i huset, når man har børn, og hvorfor skjule det? Jeg indrømmer gerne, at det er benhårdt arbejde at have et barn med autisme og adhd, et der er i gang med udredning for adhd, og et helt almindeligt barn, der er påvirket af to brødre, der fylder meget, og hvor der tit skal tages hensyn. Derfor er jeg også meget taknemmelig for det privilegie, det er, at have mulighed for at have hjemmeundervisning med Victor i idræt, lade en af dem møde en time senere, hvis det har været en rigtig træls aften, og dagen skal startes lidt langsommere for at blive god, at jeg har mulighed for at følge dem i skole, hvis det er det skift der er svært lige den dag osv.

Så fremover når I læser indlæg her, så ved I, at der ikke er pyntet på billederne, der er og kommer ikke noget Photoshop ind over, og det er fordi, jeg har valgt at skrive om hverdagen i vores familie på Christiansø. Så hvis der er noget rod i baggrunden på et billede, så er det sådan det er den dag. Et godt eksempel er det her billede af Victor, der tegner. Han er ikke vild med at blive fotograferet og slet ikke at det bliver vist til andre. Men jeg fik lov til at tage det her billede. Og det var først noget tid senere, jeg opdagede baggrunden af billedet.

Jeg har også taget billeder, hvor jeg virkelig har forsøgt at stille det op, men selvom det var en lækker kage, så er jeg jo ikke i nærheden af at være madfotograf.   

Resultatet af julebagedagen kunne måske også være opstillet lidt mere smart 

   
Men det kommer ikke til at ændre sig, og der vil stadig komme indlæg om mad og ikke mindst kager. 

Mine billeder fra naturen er jeg til gengæld meget glade for, men det er vist også dem der er flest af. Og så elsker jeg, at jeg ikke er afhængig af et stort kamera, men at jeg med min mobil kan tage så gode billeder. 

    
    
 

Hav en rigtig god dag 🙂

Juleafslutning på skolen

I dag har vi været til den årlige juleafslutning på skolen. Vi startede kl 17, og hver familie skulle have lidt julegodter med. Så er der gløg med og uden alkohol, saftevand, julesange og hygge i et par timer med børn, forældre og lærere. 

Sidste år var jeg i Kbh med Victor, hvor Flemming vist havde bagt nogle chili-pebernødder. I år var det min tur. Og selvom jeg lige var til kontrol med Victor i Rønne tirsdag-onsdag, så havde jeg lyst til at lave noget nyt. Så jeg brugte et par dage på at brainstorme ift udformning og smag. Det endelige resultat skulle smage af jul og udformningen skulle lede tankerne hen på jul. Valget faldt på en juleroulade i rød og grøn og med smag af julekrydderier og appelsin.

Torsdag er jeg på biblioteket fra 15-17, så det skulle være helt færdigt på forhånd. Det var ikke noget problem, da ungerne jo er i skole om formiddagen. Der skete så det i morges, at Luna sparkede til en mælkekasse, der stod i gangen, og den flyttede sig ikke lige. Det resulterede i en meget meget øm fod, som efter et par timer med is og ro stadig ikke var bedre. Så vi måtte en tur til lægen. Der er heldigvis ikke så langt, men langt nok når man ikke kan gå. Så vi hidkaldte faderen, der kom og bar Luna hen til lægen. To led i foden er forstuvet og måske en brækket lilletå. Stakkels Luna 😦 Her til aften hentede vi et par krykker, så hun kan komme i skole i morgen.

Nu var halvdelen af formiddagen gået, uden at der var kommet noget kage ud af det. Men jeg måtte jo igang. Jeg valgte en grundopskriften fra Den blå bagebog, hvor jeg tilsatte 1 tsk kanel, 1/2 tsk nelliker og 1/2 tsk ingefær. Jeg tog en lille smule af dejen fra og blandede rød farve i den store portion og grøn farve i den lille. Det røde dej blev fordelt i en bradepande. Det grønne kom i en pose med en rund tyl, og så skrev jeg “god jul” i den røde dej, lavede et julehjerte og tegnede lidt snirkler. Ind i ovnen på 250g. Præcis hvor i processen det gik gal, ved jeg ikke. Men ud kom i hvert fald en kage, somunder ingen omstændigheder var muligt at rulle. Øv! Men hvis jeg kender håndværkerne ret, så har de ikke noget imod det i morgen. Det var blevet frokosttid, og Luna, der havde siddet på bordet og været med, trængte til at komme ind og få is på foden.

Efter frokost havde drengene fri. Men kagen bager jo ligesom ikke sig selv, vel 😉 Heldigvis havde Victor en legeaftale, og Albert ville gerne se en ny dvd med Sigurd Barett. Så jeg kastede mig ud i et nyt forsøg. Denne gang med en anden opskrift, som jeg har prøvet før. Stadig fra Den blå bagebog. Jeg fulgte samme principper med smag og farve og det duftede af jul i hele lejligheden. 

   
Cremen der skulle rulles med i, blev en alm. smørcreme med lidt revet appelsin og appelsinsaft, og så lige lidt grøn farve. Jeg skal blankt erkende, at jeg var ovenud tilfreds med både det færdige udseende og smagen 🙂 

    
 
Da vi kom hjem, var det planen, at vi skulle have aftensmad, men der var ikke rigtig nogen der var sultne. Det forstår man godt, når man ser det der var på bordet på skolen. 

 
De fleste af os fik lidt rigtig mad lidt senere, men Albert kunne ikke. Han havde ondt i maven 😦 Så han er faldet i søvn på sofaen. Det har så også været en særdeles aktiv aften for ham. Han vil gerne både spise og snakke på én gang.  

    
   

Første gang, men bestemt ikke sidste

Som følge af den pavlova som Luna bagte i sidste uge, var der en del æggeblommer, der skulle bruges. Om fredagen får vi en frugt/grønt kasse i butikken. I fredags kom der lidt ekstra røde grape. Tom for ideer spurgte jeg på slyngebarn efter forslag. Og valget faldt på is. Arla har en opskrift på is med rød grape så det var dejligt nemt. 

Når nu jeg havde gang i en rimelig stor mængde, så kunne jeg lige så godt prøve lidt forskellige varianter. Så de små skåle er kun med rød grape. En lille smagsprøve til dessert. Den lille af de aflange er med rød grape og lakridspulver. Og den store har sammen med rød grape fået marcipanstykker i. Jeg glæder mig til at smage det. De små var i hvert fald dejligt friske 🙂 Velbekomme 😉

 

Lidt om en pige der hedder Luna

Som de fleste nok ved, så har vi en datter på 11 år, der hedder Luna. Hun er den ældste pige på øen, så det kan godt blive lidt kedeligt og ensomt. Men det forsøger vi efter bedste evne at forebygge, ved at mor og datter lave pigeting sammen. Nogle gange er det neglelak eller håret der skal sættes, andre gange er det en film vi ser sammen uden drengene. I weekenden bagte vi. Luna havde set en opskrift på nettet på pavlova. Hun elsker at se alt muligt med kager, så alle udsendelser med Mette Blomsterberg og bagekonkurrencer har hun set. Om det er den vej rundt opskriften på pavlova er fundet ved jeg ikke. Men prøves det skulle den 😉 Vi havde en del granatæble, der skulle bruges, og vi blev enige om, at det kunne være godt på toppen af en pavlova. Opskriften fandt vi på arla.dk. Og jeg fik den geniale ide at lave det som en lagkage, så det blev dobbeltportion. Det er meget!! For meget! Luna lavede det meste selv. Og selvfølgelig skulle de sprøjtes ud på bagepapiret.  

 
Da bundene var færdigbagte, måtte jeg konstatere, at en lagkage ikke var realistisk. I stedet for gemte vi den ene bund til lørdag. Der blev pisket creme og pyntet med appelsinskiver og granatæble. Mums det vat lækkert!  

  
På øen er vi så heldige, at vi har Marie 🙂 Det er der mange grunde til, men en af dem er, at hun spiller og underviser i cello. Det har været et stort ønske fra Luna at lære det. Efter efterårsferien fik jeg endelig bestilt en cello til Luna. Og så var det bare at vente. Og ventetiden føltes meget lang, når man glæder sig. Men endelig kom der en stor pakke med Peter.  

 

Det var en meget glad pige, der endelig kunne komme igang med sin cello 🙂  
Og der øves koncentreret hver dag efter skole.  

 

Nu glæder hun sig til, hun er god nok til at spille sammen med Asta og Frida, som begge har spillet et år mere. Men uden at have forstand på det, så lyder det til at det falder hende nogenlunde nemt her i starten. 

Der bages

Bare fordi jeg er kommet hjem til øen, betyder det jo ikke nødvendigvis, at der er oceaner af tid – og slet ikke når der også skal bages 😉

En af de første dage efter efterårsferien var der “bag for en sag” på skolen. Elever og lærerer brugte formiddagen på at bage, og om eftermiddagen var øen inviteret på kaffe og kage på skolen. Prisen var 25,- som går til BørneTelefonen. Der var lækre kager og hyggeligt samvær.

Lørdag d 24/10 var der efterårsbal på månen. En hyggelig aften med fælles buffet, hygge og dans. I år var det dog lidt specielt, da mange gik tidligt hjem. Vi var dog nogle stykker der blev hængende til midt nat. Samme aften var der Knæk cancers indsamlingshow, og i den forbindelse havde jeg lavet en lille indsamlingskage. Der blev i alt samlet 1075,- ind, hvilket jeg personligt synes er meget flot.

Jeg må have savnet at bage, for jeg kan tydeligvis slet ikke få nok af det lige for tiden. Jeg har længe overvejet at prøve at bage en citronmåne til håndværkerne. Og efter at have set Brødrene Prices udsendelse om citroner måtte jeg prøve deres opskrift. Der var noget mere dej end til den springform, der stod, så der blev nogle muffins og en meget høj kage. For at den ikke skulle være alt for tør at spise, måtte der noget creme i. Jeg overvejede forskellige variationer, men ingen af dem lød fantastiske sammen med citron. Så det endte med at være citronglasur og limecreme. Og håndværkerne var godt tilfredse 🙂

For noget tid siden så jeg både på facebook og slyngebarn billeder af kanelsnurrer. De så voldsomt lækre ud. Så det måtte også prøves 😉 Jeg har aldrig bagt kanelsnegle, så jeg havde ikke nogen fornemmelse af mængder og størrelser. Men det måtte jo komme an på en prøve. Jeg fandt opskriften hos louiogbearnaisen, hvor der også er en vejledning i hvordan man snurrer dem. Jeg havde ikke noget marcipan, det sidste var blevet brugt til “Knæk cancer” kagerne, så jeg puttede lidt æblemos i i stedet for. Æbler og kanel er altid godt sammen 😉

  da jeg havde snurret dem, virkede de godt nok lidt store, men hvad ved jeg…

Lækre så de i hvert fald ud, som de lå på pladen og efterhævede.

Og de smagte skønt! Men næste gang tror jeg at jeg laver strimlerne lidt mindre, men det er jo en smagssag. Flemming synes helt sikkert at størrelsen var perfekt.

I efterårsferien aftalte jeg med Victor, at vi skulle prøve at bage medaljer en dag. Endelig var der tid og ro til det i weekenden. Det skulle selvfølgelig være Mette Blomsterbergs opskrift.

Mørdejen æltes og cremen koges. det hele stod i køleskab natten over til der igen var tid.   

Og de samlede medaljer blev serveret til eftermiddagskaffen af en stolt og glad Victor 🙂

Lørdag aften prøvede vi noget nyt. Vi lejede en film på appleTV’et. Det var et hit 🙂 Da vi har slikfri i november lavede jeg en gang nachos til ungerne. Jeg kender dem ret godt, så jeg vidste, at en fælles skål ville blive en stor konflikt om hvem der havde taget hvor mange, hvor mange man måtte tage af gangen, hvem der havde spildt salsa ved i guacamolen osv. Så der blev lavet portionsanretninger. For at det ikke skulle gå op i om de andre nu havde fået mere end én selv, blev der vejet af. Nej det er aldrig kedeligt i det lille hjem 😀

Mit næste bageprojekt kommer til at indeholde granatæble. Jeg har ikke fundet opskriften endnu, men jeg skal i gang med at søge 🙂