Arkiver

Smuttur til Jylland

Vi har lige været en smuttur i Jylland til konfirmation hos fætter Philip. En dejlig dag med en konfirmand, der holdt en meget rørende tale🧡

Da vi alligevel skulle til Jylland, valgte vi at tage afsted en dag tidligere og få børnene passet, så vi kunne tage på Comwell Kellerspark og fejre vores 21 års bryllupsdag💞 Det er alt for sjældent vi sætter tid af til at være kærester, hvor vi kan spise uden at blive forstyrret. Det var dejligt med nogle timer i spa, hvor der bare var roligt og ikke alt for mange mennesker, efterfulgt af lækker mad og god vin.

Jeg har ikke nogen billeder, da vi faktisk ikke brugte vores mobiler i det døgn📴

Lige nu er vi på vej til Kbh sammen med Luna. Vi skulle have været til forpremiere på Cirkusrevyen, men det er aflyst pga tekniske udfordringer. Så nu er vi lidt lost på, hvad vi skal lave 🤔 Tivoli og Bakken er ikke en mulighed, da forældrene ikke er til de vilde forlystelser, og Luna gider forståeligt nok ikke alene. Så vi er alle i tænkeboks for at finde på noget.

Det eneste billeder I får i dag, er fra brandkursus i Randers. Jeg arbejder på et indlæg, hvor jeg vil fortælle om, hvordan det er at være brandmand på Christiansø, og hvad det indebærer – og at det ikke er nogen hindring at være kvinde.

Hvad vil jeg med bloggen?

Det er vist en mild underdrivelse at sige, at jeg har svigtet bloggen den sidste lange tid. Den korte forklaring er, at jeg i efteråret var nedlagt med massiv stress. Jeg har i mange år haft langvarig – har nægtet at kalde det kronisk, da jeg VILLE af med det – stress, og i efteråret var der nok kommet så meget ro på det meste rundt om mig, at min krop mente, at der var tid til at reagere. Så det gjorde den. Min hjerne lukkede så meget ned, at jeg ikke kunne huske mine børns fødselsdag, og ikke vidste hvordan jeg skulle tænde en computer. Jeg var samtidig virkelig bange for, at hjernen havde taget skade. Jeg var sygemeldt og havde dage, hvor jeg nærmest ikke lavede andet end at ligge på sofaen og kigge ud i luften. Heldigvis vendte det, og jeg har det nu bedre end i mange år. Min hukommelse er faktisk så småt ved at vende tilbage! Jeg er heldigvis også blevet meget bedre til at mærke efter og ikke mindst reagere, da jeg ikke vil derhen igen. Så når jeg kan mærke det mindste stopper jeg op og trækker vejret dybt nogle gange. Det lyder banalt, men det virker! Prøv det, det har en imponerende effekt, hvis man lige tage 5 dybe rolige vejrtrækninger.
Efter jeg havde været helt nede og vende, styrtede Mads på ski, som jeg skrev om i mit seneste indlæg. Det har været et langt forløb, hvor han er endt med at flytte hjem, for at få helt ro på og finde ud af, hvad der skal ske. Hele det forløb gjorde, at jeg måske ikke helt fik den ro, som mange mener, at man skal have, når man er nedlagt med stress. Men hos mig har det nok hjulpet mig ud af stressen. Noget andet, der helt sikkert også har hjulpet, er, at jeg har været på funktionsuddannelsen til brandmand. Men det skriver jeg mere om snart 😉

Da jeg var nået dertil, at der var ved at være overskud til at skrive igen, så var der gået så lang tid, siden jeg sidst skrev, at det var svært at komme i gang igen. Jeg begyndte at tænke over, hvad der skulle ske med bloggen. Skulle den lige så stille dø? Helt i starten da alt var nyt for os på Christiansø, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg skulle skrive om, for vi manglede selv et sted, hvor vi kunne læse om, hvordan det er at bo på Christiansø.  Men som tiden gik blev de specielle ting hverdag, og drengenes diagnoser og udfordringer fyldte mere og mere i hverdagen sammen med min stress. Der blev mindre blik for de små og store skønne ting på det her vidunderlige sted. Derfor har været mange tanker om bloggens fremtid. Både hvad det skal være, men i lige så høj grad hvad det ikke skal være.

Noget andet der har fået mig til at tænke er, at det som ægtefælle til en håndværker her på øen, kan være svært at finde sin plads især i starten. Man flytter sig selv og sine børn væk fra alt man kender. Måske har man haft et fuldtidsjob, som man var glad for og har svært ved at se sig selv som hjemmegående. Når man så samtidig ikke helt ved, hvad man flytter over til, kan det være svært at vide, om det er noget man har lyst til at prøve.

Når alt det er sagt, så er jeg nået frem til, at jeg vil have bloggen tilbage til det, den var. Min helt oprindelige tanke med bloggen var at skrive om det at bo på Danmarks østligste ø, Christiansø. At skrive om hverdagen og alt det der gør det specielt at bo her. Jeg vil skrive om, hvordan det er at være ægtefælle til en af øens håndværkere, hvor man ikke kan forvente at der er arbejde til en selv i den første tid, men hvis man slår koldt vand i blodet, så kommer der som regel nogle småjobs. Lige for tiden har jeg 7 stillingsbetegnelser😆

Nu er jeg i gang, og jeg glæder mig til at fortælle mere om livet på Christiansø og ikke mindst vise billeder her fra.

Kan I alle sammen have en rigtig god dag😊

Kh Charlotte

Glædelig jul og godt nytår – med lidt for meget drama

Dette indlæg mest for at fortælle om vores jul og nytår. Det hele startede så godt…

Vi havde besluttet at tage til Jylland i julen. Flemming og Victor tog afsted onsdag, så de kunne nå op på Lunas efterskole til julekoncert. Torsdag drog jeg afsted sammen med Albert, der lige skulle et smut omkring Riget til tjek af sin astma og allergi.
Det gik så ikke så godt, da Albert besvimer mens vi snakker om at han skal have taget blodprøver. Heldigvis er han klar igen efter 1,5 time, så vi kan komme med et proppet tog mod Jylland.
Dagene fra fredag til mandag havde vi booket et hus i Lalandia, og vi glædede os til nogle hyggelige dage sammen med alle 4 børn. Det startede også meget godt fredag aften. Lørdag starter vi med at tage i vandland, hvor Luna forstuver sin ankel i en af vandrutsjebanerne. Så lørdag eftermiddag kører Flemming på skadestuen i Vejle og får kigget på foden, som bliver beordret hvile og støttebind. Det er ikke så nemt i Lalandia!
Søndag morgen vågner Victor med feber og ondt i halsen, så han holder sengen/sofaen. Heldigvis vil mine forældre godt have besøg af en syg dreng, så jeg kører Victor til Vejle søndag eftermiddag, hvor min far henter ham. Inden jeg kører, skulle vi lige en tur på skibakken i Lalandia. Luna bider smerterne i sig, mens støvlen kommer på, men ellers går det fint for hende. Mads vælter på et tidpunkt nedad og får ikke taget fra, men rammer lige ned på sin skulder. Det er heldigvis ikke så slemt umiddelbart…

Juleaften kører vi fra Lalandia til Vejle, hvor vi er til en dejlig julegudstjeneste i vores gamle kirke. Derfra hjem til mine forældre, til en dejlig juleaften – ikke så stille og med en ret syg Victor.
Når man kigger på de sociale medier i juledagene, oversvømmes man med idylliske billeder af smukt pyntede juletræer og søde børn, der står stille ved siden af og smiler. Her er mit julebillede…


1. juledag havde Mads fået ret ondt i sin skulder, som ikke var symmetrisk, så jeg kørte lige et smut til vagtlægen i Vejle med ham.

Alt i alt nogle ret crazy dage, som desværre har gjort, at der ikke lige har været det store overskud til at få svaret på beskeder og hilsner. Men så må jeg gøre det samlet og forsinket her: Rigtig glædelig jul til jer alle!!

Det følgende er skrevet efter aftale med Mads. En nem måde at sørge for at dem, der skal vide det, får det at vide.

Den 27/12 vendte vi snuden hjem mod øen og Mads tog op til en af hans gode venner fra efterskolen. De var en flok, der sammen skulle på skitur i Østrig dagen efter. Det var en lang bustur derned, så de var først klar lørdag formiddag til at komme ud på pisterne.
Klokken 15.16 bliver jeg ringet op af Mads’ telefon, men det er Jonas, som er rejseleder, der er i den anden ende. Og så ved jeg jo godt, at Mads er kommet til skade.
Han er styrtet ifm et hop efter 2,5 time på ski. Han har slået hovedet og var væk i ca et halvt minut efter. Han bliver hentet med helikopter og fløjet til det nærmeste hospital, som heldigvis kun er 5 km væk. Han har fået en hjernerystelse og bliver indlagt til observation. Han har 3,5 time efter styrtet, som er helt væk, og er lidt ærgelig over at han ikke kan huske at han fløj med helikopter. 2,5 time før styrtet begynder han at kunne huske i brudstykker. Og der er stadig hukommelsesbesvær med ting sket senere. Og så er han massivt træt. Heldigvis havde han hjelm på, den har helt sikkert reddet meget! Så husk det, hvis I skal på skiferie!!

Siden lørdag er en stor del af min tid brugt på at snakke/skrive med Mads, forsikring og planlægge sammen med Flemming. Heldigvis har forsikringen besluttet at sende Mads hjem med fly fremfor en 20 timers bustur. Så i morgen kommer han hjem til mine forældre, og Flemming tager den næste båd fra øen, så han også kan komme derover. Lige nu ser det ud til at blive torsdag eller fredag. Og så må vi se, hvad der videre skal ske, og hvordan hjernerystelsen udvikler sig.
Jeg har fået lov til at lægge billeder ud, men de første par dage er ikke kønne, så I får fra i dag og lidt fra dramaet på bjerget.

 

I går var vi kun os selv, så da der var ro hjemme midt på aftenen kom reaktion, og jeg græd on-off i et par timer. Fra i dag handler vi igen, så vi har styr på nogle flere ting. Og så må vi også vente og se, hvad forløbet bliver. Vi er lidt bekymret over, at Mads stadig har hukommelsesproblemer – ikke ift de første timer efter, men mere generelt –  og at det ikke er blevet bedre endnu. Men vi forsøger at væbner os med tålmodighed.
Forbøn er meget velkommen lige nu.

Jeg ved, at der er folk der har skrevet med ønske om et godt nytår, men jeg får ikke svaret, sorry.
Men herfra vil jeg ønske jer alle et godt nytår. Håber vi alle får et dejligt 2019.

Efterårsferie

Ja jeg ved godt, at det er ved at være et par uger siden, men vi har lige en periode – igen – hvor vi forebygger skilsmisse ved ikke at være hjemme samtidig 😂 Og for at der ikke pludselig er nogen, der tror at vi overvejer det, så bare rolig…Vi har bare været afsted på skift over nogle uger efterhånden, og så er der altid nogen, der mener, at der så ikke kan være risiko for at blive skilt, fordi vi ikke kan komme op at skændes, når vi ikke ser hinanden😆 Så det er bare pjat. Nå, det var en lang smøre for at sige, at vi har haft en rigtig god efterårsferie med skønt vejr og hele familien samlet😍

Jeg startede allerede i uge 41, hvor ferien for de fleste ikke helt var gået i gang endnu, med at tage en tur til København, hvor jeg havde et par dejlige dage sammen med min mor. Vi var simpelthen så heldige med vejret. Det kunne lige så godt have væltet ned med regn, og så er det bare ikke særlig sjovt at gå rundt i København 😉
Fredag havde vi sammen kun os to, hvor vi spiste frokost på Kongens Nytorv

Og til “kaffetid” havde jeg inviteret på the på Perchs. Lækker the og lækker kage. Og så var der en hyggelig stemning. Selvom der var fyldt med mennesker, snakkede alle dæmpet sammen, så lydniveauet var behageligt, og det gjorde hele oplevelsen endnu bedre.

Lørdag mødtes vi med mine kusiner på min mors side. Vi er ikke så mange, så det var en overskuelig lille håndfuld. Vi var først inde og se det nye DAC – dansk arkitektur center – og bagefter på Glyptoteket. Så både nyt og gammelt kom vi omkring. Vi sluttede af på en lille hyggelig restaurant, som jeg ikke engang kan huske hvor ligger. Men der var lækker mad og god stemning 😊 Og så var det bare hyggeligt at være sammen med kusinerne igen. Vi ses ikke så tit alle sammen, men det er altid dejligt at se dem.

Søndag kom Luna til København, og vi fulgtes ad hjem til Christiansø. Dejligt at komme hjem igen, og dejligt at have Luna med hjem❤️ Et par dage senere kom Mads hjem, og så var flokken samlet igen 💙❤️💚💛Og jeg elsker det. Jo større de bliver, jo mere sociale er de, når de er hjemme og jo bedre er de til at hygge sig indbyrdes. Hvad mere kan man forlange som mor?

Det var ikke kun i København vi havde nogle smukke dage, det havde vi i den grad også hjemme på øen. Det ene billede efter det andet viser en smuk, rolig, mild efterårsferie.

Når man er ved at læse geografi, så ser man pludselig anderledes på den sommer og den varme sensommer vi har haft i år. Det har været skønt, men det er jo også et ret kraftigt hint om de klimamæssige problemer der kommer flere og flere af bl.a med mere ekstremt vejr. Så selvom jeg har nydt det, så er der også sket noget med bevistheden om, at vi ikke kan blive ved med at leve, som vi har gjort indtil nu. Vi er nød til at gøre noget, og vi kan ikke bare læne os tilbage og sige, at det hjælper jo ikke at jeg gør noget, for jeg er bare en lille dråbe. Vi er nød til at gøre noget alle sammen. Vi kan helt sikkert ikke alle blive veganere, men vi kan alle gøre noget.
Nok om det – lige nu

I København så jeg en reklame, som jeg var nød til at tage et billede af og sende hjem til Flemming. Vi burde have et helt lager af marzipanbrød liggende 🤣🤣
Med det vil jeg ønske jer alle en rigtig god weekend😊

Flaskepost fra A

I august var skolen på den årlige tur til Græsholm. Her fik de sendt nogle flaskeposter af sted. Efter nogle uger blev skolen kontaktet på facebook med en besked om at den ene flaskepost var fundet. Det var Albert og Mira der havde sendt den.

I slutningen af august ville Albert gerne sende en flaskepost selv. Han fandt en flaske og skrev et brev, og så tog Albert og Flemming ud i jollen og fik sendt flasken af sted på eventyr.

I sidste uge kom der et brev til Albert – et helt rigtigt brev sendt med posten. Det var fra et ældre fransk par, der havde været på ferie i Lithauen. De havde været ude og gå en tur ved stranden og havde set flasken med et brev i. Den var ca 5 uger undervejs og havde rejst 374 km mod Nord-Øst.

Det var ret hyggeligt at få et brev retur. Det gav anledning til en snak om geografi, hastighed, engelsk/fransk og om ikke vi skal skrive et kort til dem fra øen 😊

Jeg forudser, at der bliver sendt et par flaskeposter igen næste sommer😉

Årets sidste sejltur

Og jeg kan lige så godt advare på forhånd…jeg HAR forsøgt at begrænse mig ift billeder. Jeg må nok bare erkende, at det med at have en blog, hvor det er rigtig meget tekst, det ligger ikke til mig. Men billeder derimod…💪🏼😂

I går fik vi årets sidste sejltur i vores lille gule jolle. Det er så fedt, at vi ikke tog den på land for en måned siden, for oktober har jo bare været smuk og skøn og budt på flere små ture i jollen. Men de næste dage lover en masse blæst, så nu kom den på vinterferie.

I løbet af sæsonen er der blevet sejlet mange sømil i jollen. Især Victor er glad for at sejle, og han er en meget sikker og ansvarlig sejler, der kender skærene rundt om øerne godt – alderen taget i betragtning. Vi andre øver os, men når ham ikke til sokkeholderne 😄

Vi har haft venner med ude og se øen fra søsiden.

Vi har været ude at kigge på skibe, der lå for anker uden for havnen.

Victor har været ude og øve sig i at ro med årer.

Der er ikke mange ting, der bliver stormsikret på øen, da det meste bare generelt er ret stormsikkert. Men det var en storm i sensommeren, hvor jollen kom op ved beddingen og bundet fast. Senere blev den lige trukket lidt længere op, da vandstanden også ville stige.

Den anden dag var vi ude at sejle fra redningsbåden 💪🏼

Og så elsker jeg, at jeg har min egen kaptajn, der altid gerne vil sejle sin mor en tur💚💚

Og gerne sejler rundt i havnen, så den skøre mor, kan få det helt rigtige billede🤣

Findes der noget bedre, end at ligge ude på havet en dag, hvor der er havblik og solen skinner fra en flot blå himmel?

med denne lydkulisse 😍


Vores sidste tur i jollen gik hele vejen rundt om alle øer og skær med 1. styrmanden ved roret💜💜

Man må ikke gå i land på Græsholm og Tat, men vi har ikke fået noget at vide om Østerskær, så drengene var ude på Danmarks østligste punkt i går.

Det er ikke kun mig, der nyder pladsen i stævnen💛💛

Sæsonen er slut for i år. Det er ikke kun vores jolle, som stadig ikke har et navn, der er gået på vinterferie, det er Erten også. Fra i dag er det Peter, der sejler mandag-fredag, og i weekenden er der fred. Det er nu vi begynder med fritidsaktiviteterne for børn og voksne. Det er nu vi har mere fokus på os selv, så vi er klar til en ny sæson til foråret.

Men jeg går ikke på ferie. Jeg har allerede flere indlæg i støbeskeen, som kommer i den nærmeste fremtid 😊

En dejlig weekend på øen

Weekenden er slut, den nye uge er allerede i fuld gang og øens børn er startet på deres to ugers efterårsferie. Det betyder, at der er meget få børn hjemme. Der er faktisk kun vores to og malerens to. Malerens bonussøn er fra Rusland, men kan klare sig på engelsk og er ved at lære dansk. Albert mener ikke, at han kan hverken snakke eller forstå engelsk, men efter noget betænkningstid ville han alligevel gerne hen til Leo fredag efter frokost. De to drenge legede sammen resten af eftermiddagen😊

Imens der var ro, kunne jeg få læst lidt geografi og arbejdet med ugens aflevering. Der er helt sikkert nogle fordele ved at være til undervisning i en klasse. Men når man sidder og læser derhjemme, kan man selv sørge for hyggen. Så en fredag eftermiddag behøver der ikke være the i koppen☺️ Et glas hvidvin læser man forrygende til😉

Lørdag var vejret helt fantastisk. Det var varmt, solen skinnede og der var næsten vindstille. Så vi aftalte med malerens familie, at vi skulle mødes ved beddingen og sejle lidt i optimistjollen. Det endte som en lille picnic og masser af hygge. Der var desværre lige lidt nok vind, så der måtte lidt hjælp til fra Victor i den gule jolle.

Søndag legede Albert med LEGO. Eller måske var det mere arbejdede med LEGO. Han fik ihvertfald lavet noget, der lige krævede en lommeregner for at regne slutresultatet ud. Hvordan han ved, hvordan han skal regne det ud, aner jeg ikke, men han havde gjort det rigtigt. Når han starter motoren i den ene ende, og det første tandhjul bruger 55 sek på en omgang, så varer det over 9 år, før det sidste tandhjul har drejet en omgang!!🤓

En dejlig rolig weekend, hvor drengene har hygget sig sammen og hver for sig, hvilket har givet os voksne mulighed for at slappe af og få lavet nogle praktiske ting😊

Og så lige for at I ikke skal tro, at jeg helt glemmer den der solnedgang, så er der en her fredag og en fra lørdag😆