Arkiver

Sugarcookies og Royal icing

Efter at have set de mest fantastisk pyntede småkager på slyngebarn, var der ikke nogen vej udenom…det skulle prøves sammen med Luna.

Opskriften på sugar cookies fandt jeg hos mordanmark. Den er nem at gå til.

200g smør
200g sukker
400g mel
1 æg
Jeg puttede også lidt vaniliesukker i for smagens skyld, men man kan sikkert også putte anden smag i, det vil jeg i hvert fald prøve næste gang. De er ikke den store smagsmæssige oplevelse, men de er sjove at pynte. Til jul går vi sikkert amok med at pynte peberkager 😉
Det hele puttes i røremaskinen og røres godt sammen. Det bliver en forholdsvis hård dej, så i mangel af røremaskine ville jeg ælte den sammen i hånden.
I køleskab i et par timer – eller i fryser i 15 min har jeg hørt – og så rulle den ud til ca ½cm tykkelse. Jeg tog den hurtige måde og brugte kun to forskellige udstikkere. Næste gang skal vi lege lidt mere med formene også.
Tilsidst i ovnen på 180 grader i 8-10 min. Vores blev ret lyse, men jeg turde ikke give dem for meget, så de ikke blev for tørre.
Efter bagning skal de stå til dagen efter. Jeg smed et viskestykke over – så frister de heller ikke så meget, når der er børn, der går forbi.
Dagen efter lavede jeg royal icing – et bæger past. æggehvider og ca 300g flormelis røres sammen i hånden. Den skal være meget stiv. I en sprøjtepose med en rund tyl og så tegnede vi rundt langs kanten på alle kagerne.

Mens det satte sig, begyndte vi at blande farver og fortynde royal icing. Jeg lavede flere fejl og endte med at pakke det hele sammen og gå væk og trække vejret.
For at spare brugte jeg en frysepose, men den er simpelthen for tynd, så fremover bruger jeg rigtige sprøjteposer. Jeg er ret glad for dem jeg har liggende i skuffen. Det er engangsposer, hvor man køber 50 stk i en rulle. De er magen til dem her fra Mette Blomsterberg Jeg bruger dem også til, når jeg laver forskelligfarvet dej i muffinsforme, og til vandbakkelsesdej er de geniale.
Den anden fejl jeg lavede var, at jeg ikke havde gjort det hele klart på forhånd. Jeg tænkte, at jeg da godt kunne blande de sidste farver, mens Luna begyndte at pynte. Men det duer ikke. Royal icing danner ret hurtigt en skorpe, som er svær at røre ud, og hvis det er kommet i sprøjteposer, er det vigtigt at lægge spidsen ind i en ren fugtig klud, når den ikke er i brug.

Efter jeg havde trukket vejret og der var gået nogle timer, havde jeg søgt lidt mere på det store net. Jeg kunne så konstatere, at vi havde lavet vores royal icing for tyk. Den kunne ikke flyde ud – overhovedet. Så jeg gik i køkkenet igen lavede en ny portion, fortyndede med lidt vand – der skal virkelig ikke ret meget til, vi snakker om få dråber af gangen – og blandede farver i. Jeg bruger pastafarver fra Wilton De er meget koncentrerede og ændrer ikke på konsistensen. Jeg har kun 4 koblinger til tyllerne og kun 3 tyller, der kunne bruges, så vi nøjedes med 3 farver. Flere tyller og koblinger må komme på ønskesedlen, så vi kan lege med endnu flere farver en anden gang.
Hvis man ikke bruger royal icing med det samme, skal skålen dækkes til, da det bliver meget hårdt, når det tørrer.

Luna var så klar til at lege, så det var bare med at komme i gang, da der var blevet ro fra drengene. Og Luna var ikke til at stoppe. Ideerne fløj ud af hovedet på hende og blev til de fineste kager.

De har stået på spisebordet natten over for at tørre, og mon ikke de bliver spist i løbet af påsken 🙂


  

De bedste frugtideer

Hver anden fredag får vi en kasse frugt fra Brugsen i Gudhjem. Vi har i noget tid snakket om, at vi skulle have hver uge. Vores børn spiser en hel del frugt. Victor kan spise rigtig meget, hvis vi ikke stopper ham, hvilket vi som regel får gjort når vi ser han henter det 3. æble på kort tid – 15-20 min. Så det er sjældent at en kasse holder en hel uge. Hver fredag får vi en kasse med blandet frugt og grønt fra købmanden. Vi havde ikke fået sat leveringen fra Brugsen op, da det så ud som om vi alligevel ville få i sidste uge – hvor vi ikke skulle have haft. Der var så ikke nogen kasse med, og da jeg ringede fortalte uddeleren, at der havde været noget rod i coop’s system, så han undrede sig også. I dag har vi så fået kassen fra købmanden, kassen fra denne uge OG kassen fra sidste uge! 

   
Lige nu har vi 30 pærer, 50 æbler, 20 blommer, 3 ananas, 6 kg appelsiner + det løse😳 Bananerne og blommerne skal vi/ungerne nok få spist, men resten er jeg da lige lidt udfordret på. Der skal helt sikkert bages appelsinkage efter denne opskrift fra min mor, men der skal jo kun bruges 2 appelsiner. En pæretærte er også oplagt, eller pære og æbler i både i fryseren. Men hvad så med ananas? Flemming foreslog frugtsalat, men der bliver rigtig rigtig meget, hvis der skal laves af 3 ananas, og der også skal andre ting i. Så gode ideer modtages gerne, så vi ikke brænder inde med en masse lækker frugt 😊

Lakridssmåkager – mums

Igår aftes havde jeg planlagt lidt hygge med Victor, så Albert og Flemming kunne få bygget Alberts julegave færdig. Det har virkelig været en udfordring for Victor, at det var Alberts LEGO. Jeg kan godt forstå ham, for den er også virkelig sej.    
 Der er brugt ca 2800 klodser og den vejer ca 2,8 kg. 

Men jeg havde jo den her aftale med Victor, og var ret åben overfor hvad vi kunne lave. Victor ville gerne bage småkager med lakrids. Så han fandt iPad’en og søgte lidt rundt. Vi fandt frem til at Meyers lakridssmåkager med mørk chokolade lød lækre. Så igang med at finde ingredienserne og få det hele rørt sammen. Vi nåede det, så Victor lige kunne nå at smage en enkelt inden sengetid. I dag har han så fået nogle med til klassen.  Men jeg tror da lige jeg er nød til at lave en dobbeltportion en dag inden alt for længe. 

   

Mere kage

Der er flere, der har spurgt, om vi godt kan nå at spise, det jeg bager. Og jeg kan berolige jer med, at det er ikke noget problem 😉

Jeg har længe haft lyst til at prøve at bage en roulade. Jeg tror kun jeg har prøvet det en gang før for maaange år siden. I min jagt på en lækker opskrift bladrede jeg min egen opskriftsbog igennem og faldt over denne dejlige kage. Jeg har kaldt det en bountykage, fordi den smager lidt af bounty 😉 Ligesom den appelsinkage jeg engang har skrevet om – af uforklarlige årsager kan jeg ikke finde indlægget igen – har jeg også med bountykagen fået opskriften fra min mor. Så mor, hvis der er en historie til den opskrift, vil jeg meget gerne have den 🙂

4 æggehvider
140 g flormelis
140 g kokos

Æggehviderne piskes stive. Flormelis og kokos blandes og vendes i hviderne. Det hele puttes i en springform og i ovnen på 170 gr i ca 40 min.

4 æggeblommer
60 g flormelis
100 g smør
100 g chokolade

Æggeblommer og flormelis piskes godt. Chokoladen smeltes og smøret smeltes i. Det hele piskes godt sammen. Det smøres på bunden, når den er kølet af. Flødeskum på toppen.
Velbekomme 🙂


Nu var det jo så den der roulade, jeg kom fra. Jeg fandt en opskrift på kakaoroulade på side 83 i min gamle “Den blå bagebog”. Hos Frøken Husmor fandt jeg fyldet. Det blev en skøn roulade, som helt sikkert skal prøves igen.


Et gen er vækket til live

De to uger med brandkursus var meget spændende og interessante og sjove at være med på. Men det har jeg tidligere skrevet en hel masse om. En bivirkning jeg ikke lige havde set komme, er at jeg har fået meget lyst til at bage. Og der må gerne leges lidt med det, så det ikke kun er “alm.” bradepandekager. Nu er det ikke sådan, at jeg kun laver fint pyntede kager, det har jeg desværre ikke redskaberne til endnu. Men jeg har bestemt fået lysten.
På fredag skal Victor og Asta holde fødselsdag, og jeg skal forsøge at lave en legoklodskage. Det glæder jeg mig til 🙂

Mandag blev min dejlige finurlige dreng 8 år 🙂 og selvom han ikke skulle holde noget der, så tænkte jeg, at der alligevel skulle en lille kagemand til. Så der blev rørt en vandbakkelse sammen. Normalt har jeg bare puttet det på bagepapiret med en ske – temmelig bøvlet da det hænger i og ikke er til at få ordentligt. Men mandag røg det i en pose og så blev det sprøjtet ud. Meget nemmere at arbejde med, og det færdige resultat var også pænere 🙂 det var dog ikke til at se for glasur og slik bagefter :-D.

20140403-140727.jpg

Victor blev naturligvis vækket efter alle kunstens regler med fødselsdagssang og gaver

>

20140403-140939.jpg

Kagemanden blev serveret på legepladsen i det gode vejr, hvor de fleste børn var på det tidspunkt.

I går var der en squash der trængte til at blive brugt, så det blev til squash og chokolade muffins. I dag blev der leget med lidt pynt, men det var ikke nogen succes. Der mangler også nogle bedre redskaber end en frysepose 😉

>

20140403-141451.jpg

20140403-141514.jpg

Mere julehygge

I sidste uge kom Flemming med noget han havde købt. Det var forme til et kagehus. Den havde jeg ikke lige set komme. Men det er nok et meget godt udtryk for, den ro der så småt er ved at indfinde sig hos de ældste i familien.

Fredag fik ungerne at vide, at når der var ryddet op og gjort rent, skulle vi lave småkager, kagehus og konfekt. De var med på den, og lørdag over middag blev det sidste gulv vasket. Vi voksne og Victor gik igang med dej, og Luna og Albert lavede havregrynskugler.

20131223-000128.jpg20131223-000140.jpgOm aftenen lavede Mads lækker mad til os

20131223-000226.jpg20131223-000659.jpgSøndag formiddag står jeg og ordner vasketøj, da jeg ser, at der er ved at blive hængt guirlander op i Gaden. Rigtig hyggeligt.

20131223-001837.jpgFlemming går i gang med kagehuset sammen med Luna

20131223-002044.jpgOg det bliver ret flot

20131223-002121.jpg20131223-002130.jpgImens hygger drengene i stuen

20131223-002207.jpgJeg har lavet tre forskellige slags dej ud fra en grunddej. Så hen på eftermiddagen bliver ungerne sat med lakridspeberkagedej, pebernøddedej og brunkagedej. Der ånder idyl ved spisebordet, og vi voksne går en tur og satser på idyl, når vi kommer hjem.

Før

20131223-002534.jpgUnder

20131223-002648.jpg20131223-002658.jpgEfter!!

20131223-002909.jpgDet blev ikke til konfekt og mine lakridspeberkager fik jeg ikke pyntet, men der er tid igen i morgen, hvor vi alle har fri. Indtil nu har fået lavet en masse småkager og et kagehus

20131223-003236.jpg

Når manden drømmer om kanelsnegle…

For noget tid siden sad Flemming til frokost en onsdag – for butikken var lukket – og drømte om bounty og kanelsnegle. Han tager på arbejde igen, og jeg tænker, at jeg hellere må bage noget til fyraften. Finder en nem opskrift på noget chokoladekage. Kigger derefter i frugtskålen og kan konstatere at der både er pærer og æbler, der trænger til at blive brugt. Det var den uge, hvor de store var i Næstved, så der blev ikke spist så meget som ellers.
Sammen med Albert bliver vi enige om, at der skal bages chokoladekage og pæretærte. Sidstnævnte har jeg ikke bagt siden jeg var i huset tilbage i 94-95, men det er samme opskrift der bliver brugt fra Karolines Køkken 😉

Albert er god til at hjælpe, og på trods af at jeg er rigtig dårlig til at have børn med i køkkenet, går det faktisk forbløffende godt!

20131129-193314.jpg

20131129-193335.jpg

Undervejs kommer der besøg, så mens Albert hjælper med kagerne, hygger Svea og Victor med at tegne.

20131129-193450.jpg

Der bliver holdt øje med kagen i ovnen af to lidt utålmodige skønne unger. Hvornår er den mon færdig??

20131129-193649.jpg

Endelig!!

20131129-193730.jpg

20131129-193743.jpg

Eftersom der både var gang i chokoladekage, pæretærte og kogte æbler, inviterede vi gæster til “mens vi venter på børnene fra Næstved, spiser vi noget af alt det kage Charlotte bagte”-hygge. – og så kom børnene først dagen efter pga vejret 😀

Nemt og lækkert

Efter en tur i Trim kom jeg hjem lige før kaffetid. Jeg blev vildt lækkersulten, men tænkte at det går virkelig ikke! Så i stedet gik jeg ud og lavede nemme, lækre pandekager. Opskriften har jeg set hos http://baermonster.wordpress.com/ Jeg har prøvet den en gang før – til madpakker til skoleturen – hvor der kom lyserød frugtfarve i. De blev fine prinsesse-agtige 😀 Og det var Mads der havde foreslået den røde farve, men han havde vist ikke forventet at de blev så lyserøde…

I dag skulle de prøves igen. Og jeg må sige at de bliver ikke ringere af, at der kommer lidt lakridspulver i, MUMS!!

Til en portion bruger jeg en most banan, et æg og 20g grahamsmel, evt lidt kanel, kardemomme eller andet lækkert. Det hele røres sammen og puttes på panden i små pandekager. Jeg har også prøvet med en moden, most pære, det er heller ikke dårligt.
Af en portion får jeg 3-4 små pandekager. Vi spiser dem uden noget, men man kan jo også tage lidt is og lakridssirup til 😉

20131125-094224.jpg

Man skal da klippes på klippeøen og lidt om squash

Sådan må Luna bestemt have tænkt, da hun på vej hertil ytrede ønske om at blive klippet.
I dag var det tid. Det lange hår blæste for meget i hendes hovede, så hun glædede sig rigtig meget.

Fra fredag morgen

20130902-205450.jpg

Og i dag

20130902-205617.jpg

Nu kan hun også bedre selv styre det og frisere det😀

I går gik vi en tur rundt på øen. I køkkenhaven får vi tre flotte squash. Vi lagde dem på jorden og ville hente dem senere, da vi bor meget tæt på køkkenhaven, men var på vej den modsatte vej. Da vi endelig nåede de 1 1/2 km rundt om øen, var der gået 2-3 timer😄 hver gang vi mødte nogle, skulle vi lige snakke lidt. Det er super hyggeligt, og vi er ved at lære at ting tager tid😎
Squashene var der stadig og i dag er de blevet til tilbehør til aftensmaden. Tanken var squashfrikadeller, men der var ikke hakket gris i butikken, så jeg måtte finde på noget andet at bruge det revne squash til. Noget kom på panden med revne gulerødder og rødbeder og blev lækkert tilbehør til koteletterne. Resten blev til en squashkage. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg måtte ud og låne en vægt og piskningen var på denne måde

20130902-210743.jpg

Den smager fantastisk, og jeg skal vist snart igang igen, for det forsvinder hurtigt

20130902-210906.jpg

Det nærmer sig

Nu nærmer flytningen og vores nye liv sig med hastige skridt. Det er lidt vildt at tænke på, men også dejligt. Der er ingen sommerfugle i maven. Jeg tror det er fordi, det føles så rigtigt at flytte hen på en ø, hvor vi kommer ned i gear og har tid til hinanden.

Jeg får desværre ikke skrevet, så meget som jeg gerne vil. Vi har travlt med at pakke og afvikle det hele. Jeg føler mig ikke stresset, men min krop fortæller mig noget andet, så nogle gange må jeg lige tage en slapper, trække vejret og forsøge at få ro på igen.
Jeg regner med, at når vi er flyttet, så kommer der en opdatering med de sidste ugers billeder. Det har jeg nemlig været ret god til at få gjort, så om ikke andet, så kommer der en stribe billeder med lidt tekst til 😉

Kort fortalt så har vi den sidste uge haft sidste træning med løbeklubben, hvor der var bagt kage til

20130826-231755.jpg

Jeg har været i Odense sammen med Mads og sige på gensyn, hvor der også var kage med…den lignede den anden, så den tog jeg ikke billede af 😉

Fredag var vi til koncert uden børn med Lars Lillholt. Dejlig aften med god musik og skønt vejr.

20130826-232013.jpg

Ellers er der sagt på gensyn til nogle flere. Luna leger og leger og leger, for at nå det sidste inden flytning. Vi har ikke set hende så meget den sidste uges tid. Jeg har fået købt stole og bord i Ikea, vintertøj til børnene og bagt så meget kage, at jeg er ved at være træt af kage. I morgen bager jeg for sidste gang til Luna og Victors klasser. Derefter bliver resten af køkkenet pakket og så er det kun de der små ting som bare ryger i en kasse og kaldes “diverse” der mangler.