Arkiver

Hvordan vil du – kære læser – helst have bloggen?

Nu har jeg i noget tid gået og tænkt frem og tilbage. Det er ikke nogen hemmelighed, at når jeg er i nattevagt, så er overskuddet til at skrive på bloggen ikke voldsomt stort. Lysten er der, men nogle gange er der ting, der er vigtigere end det lystbetonede. Men det kender vi sikkert alle.

Det jeg så har gået og tænkt på er, hvordan vil den enkelte læser helst have bloggen, hvis nu du kunne bestemme? Er det bedst med et længere indlæg, som måske dækker flere dage og emner, eller er det mest hyggeligt med små korte indlæg næsten dagligt?

Og når du nu alligevel skriver din kommentar, så synes jeg, at det kunne være rart, hvis du gad skrive, hvilket land du kommer fra 🙂 Især hvis det ikke er Danmark. Jeg kan nemlig se i statistikken, at der er folk der læser med fra mange forskellige lande. Peru, Mexico, Norge, Madargaskar og Sverige tror jeg nok jeg har spottet hvem er, men hvad med USA, Englang, Holland osv? Har en fornemmelse at nogle er gennem slyngebarn, men jeg har haft besøg fra 14 lande ud over Danmark, hvilket jeg faktisk er lidt stolt over, og min geografi-nørd af en søn synes det er sejt 🙂

Jeg glæder mig til at se, hvem det egentlig er, der følger mig, min familie og vores store spring i livet. Og så er jeg spændt på at se, hvor stor forskel der mon er på ønsker til længde og mængde af indlæg.

Kom indenfor

Uha sådan nogle nattevagter kan tage ens tid. Når man så samtidig er i flytterod, så er der meget lidt tid og overskud til andre ting. Jeg har en masse at fortælle om, men det må vente til i morgen, hvor jeg er lidt mere frisk i hovedet. Nu vil jeg bare lige invitere jer indenfor i vores flyttekasser, og bagefter vil jeg se en vis hr. Bolt løbe meget stærkt 😉

Vores garage.

20130811-193411.jpg

Entre

20130811-193531.jpg

Alrum. Indtil i dag stod kasserne på det meste af gulvet, så vi måtte sno os, og der var både fyldte og tomme kasser. Nu er der kun fyldte, og vi skal have købt flere.

20130811-193613.jpg

Alberts værelse, som vi lige låner et hjørne af.

20130811-193757.jpg

Gang. Der har stået en reol til venstre, men den er heldigvis pakket sammen, så vi kan bruge pladsen til kasser.

20130811-193933.jpg

Kontor. De der mapper er godt nok svære, for hvor meget skal med????

20130811-194104.jpg

Stuen.

20130811-194220.jpg

Som du kan se, er der ikke så meget hygge i huset mere, men det skal vi nok få lavet om på til på lørdag, hvor vi skal hygge os med venner og søskende inden vi tager afsted 👍

Hils på vores kommende naboer

Eller naboer ved vi jo ikke reelt, om vi bliver, måske genboer. I hvert fald flytter Marie og Morten til Christiansø samtidig med os. Som tidligere skrevet her, så mødte vi Marie og Morten i Rønne på vej til samtale på Christiansø. Vi har siden været i pandekagehuset sammen med dem og ellers skrevet lidt sammen.

Marie og Morten har været interviewet til Vejle Amts Folkeblad, og det kan man læse lidt om her – selvom der nu stod meget mere i avisen.

Morten har brugt nogle dage af sin ferie på at være på Christiansø igen og denne gang var børnene med. TV2/Bornholm greb muligheden og lavede en udsendelse om øen, hvor Morten bl.a. bliver interviewet. Du kan se udsendelsen her.

Marie og Morten og familien er meget musikalske. Marie spiller cello og Morten trompet – og vist også lidt andet. I aften d. 6/8 er der afskedskoncert med/for dem på Vejle Bibliotek kl. 19.30. Jeg skal i hvert fald på Biblioteket i aften.

Jeg glæder mig rigtig meget til at lære Marie og Morten endnu bedre at kende. De er nogle fantastiske mennesker 🙂

Pakning sæt i gang

Så kom vi i gang med at pakke. Endelig hvis du spørger mig, allerede hvis du spørger Flemming 😉
Jeg har åbenbart brug for at komme lidt i gang, så jeg kan få lidt ro i mit hovede. Så mens jeg sov, pakkede Flemming. God arbejdsfordeling 🙂 Ej jeg har også pakket noget, og vigtigst så har jeg fået sorteret mit garn!
Det er lidt en udfordring med den her flytning, for vi har tre forskellige slags kasser. Dem der skal opmagasineres de næste år. Det er de pæne glas og stel, gamle billeder osv. Så er der dem, der skal med i første flyttelæs. Vi skal bo i Hestehytten i starten indtil vores endelige lejlighed er klar til indflytning. Hestehytten er fuldt møbleret og en hytte man kan leje, men der er nogle helt klare retningslinier for, hvem der har første prioritet osv. Der skal vi bo i starten, og skal have tøj og underholdning med. De sidste læs er det, der skal opbevares på Bornholm indtil vi kan flytte ind. Og garnet er naturligvis blevet sorteret efter de retningslinier.
Første kategori er der ikke noget til. Det der ikke skal bruges i løbet af de næste fem år, er røget videre.

Det der skal med første læs

20130801-200849.jpg

Og andet læs

20130801-200919.jpg

Og så det der skal bruges den kommende måned

20130801-200958.jpg

Og så skal I da også se det Flemming har lavet i dag, når nu det har regnet, så han ikke kunne vandskure.

20130801-201056.jpg

20130801-201116.jpg

Hans kasser har jeg ikke styr på, men det har han selv med sedler, numre og sprittush 🙂

Første tur til IKEA overstået

Dagen i går blev brugt i IKEA. Eller i hvert fald nogle af timerne. Vi havde ingen børn hjemme, så vi udnyttede tiden.

En del af vores møbler er ved at være så slidte, at de ikke skal med til Christiansø. Det er både sofaer, spisebord og stole. Vores skænke er gamle store arvestykker fra min farmor, som vi ikke får plads til. Men jeg er slet ikke klar til at skille mig af med dem, så de skal opmagasineres – hvis I kender nogen, der kender nogen, der har et frost- og fugtfrit rum med plads til to skænke, et klaver og et hjørneskab, så sig endelig til 😉 Det er en del nyt vi skal have. Sengene er også gamle, slidte og hoppet rigtig meget i af børnene 😉

Vi fik kigget på lidt forskelligt. Sofa er vi ikke enige i. Jeg har forelsket mig i en lækker rød sag, man sidder skønt i

20130731-132056.jpg

Flemming er mere til noget læder-look, som er mere praktisk at tørre af, når ungerne spilder. Man kan vist roligt sige, at vi er et godt stykke fra hinanden…

Spisebord er vi mere enige i. Først kiggede vi på et med en bænk på den ene side. Der er ekstra plader til når vi får gæster.

20130731-132357.jpg

Men vi gik videre og faldt for et højere bord med barstole til. Det smarte ved den højde er, at vi så kommer op og kan kigge ud af vinduerne, når vi sidder ved bordet og nyde udsigten over vandet. Se det er absolut værd at tage med 😉 Det her bor er kvadratisk, så det er mere intimt, hvis vi kun sidder et par stykker ved det, men der er samtidig plads til os alle omkring det.

20130731-132911.jpg

Og så fandt jeg det her arrangement, som også er lige efter mit hovede

20130731-133150.jpg

Nu venter vi på at få nogle mål og tegninger over lejligheden og forhåbentlig bliver der taget nogle billeder til os i disse dage. Så skal vi for alvor igang med at tænke indretning. Iihh hvor jeg glæder mig!

Den sjoveste mail

Ville lige tjekke mail inden mobilen bliver lagt væk, og jeg putter mig mellem mand og barn. Frem kommer en mail, jeg ikke lige havde set komme fra skolelederen.
Han er ved at bestille våddragter til svømmeundervisningen 🙂
Det er jo meget rart, at de får den undervisning med også, jeg havde bare slet ikke tænkt i de baner. Fniser stadig for mig selv. Så skal jeg da slet ikke tænke nærmere over, om jeg skal have min egen våddragt med. Selvfølgelig skal jeg da det 😉

Og en lille tilføjelse: Jeg skrev tilbage til den kære skoleleder, at hvis det blev nødvendigt, og jeg kunne finde en løsning med Albert i de timer, så ville jeg da gerne tilbyde min hjælp. Jeg er gammel konkurrencesvømmer og har svømmet over Vejle Fjord et par gange, så det kunne være en god oplevelse for mig også. Og det lyder til, at det er noget vi skal arbejde videre med 🙂

Det er TrygFonden der har givet penge til våddragter. Synes det er genialt, at børnene får mulighed for at lære at svømme, når nu de færdes i forbindelse med vand hele tiden.

Processen fra stillingsopslag til ansat

Hvordan er vi overhovedet endt her, hvor vi om kort tid flytter til Danmarks østligst beboede sted? Øen uden biler, øen hvor der fast bor ca 100 personer, øen med vel Danmarks mindste offentlige skole – der ikke er lukningstruet 🙂 Vi har det jo meget godt her, hvor vi bor. Huset var sat til salg og planen var at bygge noget nyt i nabobyen. Børnene trivedes i skole og børnehave. Firmaet kørte nogenlunde efter nogle hårde opstartsår. Det var hårdt arbejde for os begge, men det gik ok. Jeg var lidt træt af regnskabet, men sådan er det jo med alt arbejde – der er perioder hvor det hele bare kører og andre, hvor man skal tage sig mere sammen for at få det lavet. Men alt i alt havde vi det godt efter nogle meget hårde år, hvor vi har været kastet ud i det værste stormvejr vi næsten kan forestille os.

Det hele startede tilbage i april. Min kære mand, sad og læste Ugeavisen, hvilket han gør stort set hver uge. Hvad han nærmest aldrig gør, er at kigge stillingsopslag. Der er ikke så meget at bruge det til, når man er selvstændig 😉 Men det gjorde han den her dag i april, hvor der var en annonce, der sprang ham i øjnene. Der blev søgt to håndværkerfamilier på Christiansø……..

Vi havde faktisk set en lignende stilling for nogle år siden, hvor vi lige havde det oppe at vende, om det var noget for os, men det passede ikke lige ind med børn, job og fremtidsplaner, så dengang blev det ikke til noget.

Tilbage i april får jeg vist annoncen, og vi snakker, og snakker og snakker…og snakker lidt mere. Samtidig ser vi billeder og læser en masse på nettet om Christiansø. Og jo mere vi læser og ser billeder, jo mere får vi lyst til at prøve det. Det virker så rigtigt for os. Vi har faktisk meget svært ved at finde nogle negative ting ved det. Jeg forelægger sagen for nogle få af mine FB-venner, for at få andre øjne på sagen. Der er nogle få ting, der bliver nævnt, men det har vi styr på, og ting som vi ikke selv ser som negative. Bl.a. bliver Mads nævnt, men vi har selv involveret ham i tankerne, da han er så gammel, som han er, 12 år. Og han er helt med på det. Vil i hvert fald gerne prøve at komme derover og se det. De andre er for små til at få noget at vide på daværende tidspunkt.

Vi bliver enige om, at vi er nød til at sende ansøgningen, for ellers vil vi fortryde det om nogle år, at vi ikke i det mindste forsøgte. Og vi kan jo altid springe fra senere, hvis det viser sig ikke at være noget, når vi har været til samtale på øen – hvis vi overhovedet ville komme det.

Ansøgningen bliver sendt og så kan vi bare vente på svar. Og ventetiden føles rigtig lang. Men efter næsten 2 uger bliver vi ringet op, at de har fået rigtig mange ansøgninger, så de har valgt at tage to runder med samtaler. Og de vil gerne have os med 🙂 Vi skal til København allerede den følgende uge. Det passer rigtig godt at det er onsdag, for der har vi altid barnepige, og om torsdagen har vi bryllupsdag, så vi kan tage ud og spise uden børn efter samtalen og lige fejre de 15 år lidt.

Samtalen foregår på Forsvarsministeriet 🙂 En lidt sjov fornemmelse at gå derind til samtale, når nu der ikke er nogen mænd i familien, der har været inde som soldat 😉 Men vi kommer ind, og der sidder 5 andre ved bordet. Der er afsat 45 min. til samtalen, hvilket i mine ører er lang tid. De starter med at sige at først har Flemming 15 min. til at fortælle om sig selv og hvad han har lavet…og så tænker jeg at 15 min. så lang tid tror jeg aldrig han har snakket i træk før – ikke engang til vores bryllup 😉 Bagefter er det så min tur…15 min er altså lang tid, når man som Flemming har været i samme firma i næsten 18 år og jeg har været meget hjemme mens børnene var små. Men tiden går og der bliver stillet nogle spørgsmål undervejs, så pludselig er tiden gået og vi siger farvel. Vi får i løbet af samtalen at vide at der har været 67 ansøgninger, hvoraf de har kaldt de 11 til samtale. Og så har de fundet en midlertidig stilling, så der nu er tre stillinger i spil.

Det sjove er så at da vi kommer ud på gaden skulle man tro vi havde været til to forskellige samtaler. Jeg er helt oppe og ringe. Synes det er gået super godt. Flemming synes det er gået dårligt og er sikker på at vi ikke kommer videre. Meget mærkelig oplevelse 🙂

Heldigvis er ventetiden ikke så lang, så vi får allerede svar få dage efter, at de gerne vil invitere os til næste samtale på Christiansø! Vi er meget glade og glæder os til at komme over og se og opleve det bare en lille smule.

Vi har på daværende tidspunkt ikke fortalt vores familier om vores tanker, men vælger at tage en snak med min bror og svigerinde, da de bor i Odense. Hvis vi skulle være heldige at komme til Christiansø, ville planen være at Mads skulle gå i skole på øen i 7. kl, og så tilbage til Mentiqa i Odense i 8. og 9. kl. Vi tænker at min bror kunne være åbningen til at finde nogen gennem deres netværk i Odense, som Mads kunne bo hos. Da vi fortæller dem om de ting der sker hos os og om hvorfor vi involverer dem, kigger de på hinanden og siger, at Mads selvfølgelig skal bo hos dem. Mette og Peter vi er dybt taknemmelige for at I gør det for os og Mads!! Mads glæder sig rigtig meget!

Endelig kommer dagen hvor vi skal den lange vej til Christiansø. Jeg har en følelse af at skulle “hjem” 🙂 Aftenen inden har vi fortalt Luna, Victor og Albert hvad vi skal, så de også ved, hvorfor de skal tidligt i seng og bliver sat ud i bilen midt nat. Vi fortæller også Luna, at der ikke er nogle piger på hendes alder, og at der ikke er ret mange piger i det hele taget. Hendes kommentar “så er der vel bare nogle drenge jeg kan lege med” viser bare så meget hvordan hun er…hun leger med dem der er, køn og alder er ikke så vigtigt 🙂

Efter en lang køretur kommer vi til Ystad i Sverige. Om bord på færgen kan vi ikke undgå at kigge lidt på de andre passagerer. Hvem mon skal til Christiansø lige som os? Der bliver også tid til lidt brødrehygge om bord ❤

Brødrehygge fra Ystad til Rønne

Brødrehygge fra Ystad til Rønne

Da vi står i Rønne og skal finde bussen, må vi have set lidt forvirrede ud, for vi bliver spurgt, om vi også skal til Christiansø. Manden virker lidt bekendt, og det viser sig at de kommer fra Vejle, og han har undervist på vores lokale musikskole, hvor han både har haft Luna til lidt trompet og Albert til musikalsk legestue. De to andre par der skal med bussen spottede vi på færgen. Gad vide om vi har udstrålet noget forventning, for vi er alle helt almindelige par, som var med samme færge. Vi får at vide at de sidste par er sprunget fra, så vi er kun 4 par tilbage.

I bussen fortæller chaufføren, at vi skal være forberedt på høj søgang, da vindretningen ikke er så god, og vi derfor skal med fra en anden havn. Bølgerne er rimeligt store, men det går faktisk bare stille og roligt op og ned. Ikke noget med at vippe til siderne. Altså vi skal da holde ved noget for ikke at vælte, men i den friske luft går det ret godt. Vi tager alle søsygepiller, og det er kun Luna, der bliver lidt dårlig til sidst.

Vel fremme på øen starter det, der nærmest er en lang samtale. Det er det ikke, men stort set alle vi snakker med er en del af ansættelsesudvalget. Men der er så mange indtryk og spørgsmål og informationer, at vi bare ER. Børnene kræver også deres. De er åbne og spørger de voksne om en masse ting, og hurtigt finder Mads sammen med et par af de drenge der bor på øen. Lørdag er der samtale og så går turen hjem igen.

Jeg har ikke helt den der Yes-følelse, mens vi er der, men jeg bliver rigtig vemodig, da vi sejler derfra. Jeg tror, at det var rigtigt for mig at være der, og det giver ikke nødvendigvis en kæmpe følelse indeni. Det var lidt som at komme hjem, det var RIGTIGT at være der.

Jeg vil ikke skrive så meget om tiden på Christiansø, men i stedet vise nogle billeder. Om en måned er vi flyttet, og vi glæder os! Hvad der siden er sket, kan I læse om fra starten af bloggen 😉

 

Hygge i Kongens Have fredag aften

Hygge i Kongens Have fredag aften

Flisen

Flisen

Gaden

Gaden

Havnen

Havnen

Kig mod Frederiksø

Kig mod Frederiksø

Store tårn

Store tårn

Kirken

Kirken

Post"bilen"

Post”bilen”

På vej mod det højeste punkt, som også er helikopterplads

På vej mod det højeste punkt, som også er helikopterplads

Albert på broen mod Frederiksø

Albert på broen mod Frederiksø

Afsked

Afsked

Danmarks østligste punkt, Øster Skær

Danmarks østligste punkt, Øster Skær

 

En skøn ferie :-)

Så er vi alle kommet hjem efter en skøn ferie i Prag og Ungarn. Eller næsten alle…Mads og Luna er afleveret på gymnastiklejr og kommer først hjem på fredag. Der kommer mere om ferien senere. Jeg skal også have skrevet færdigt om processen fra vi så stillingsopslaget og til vi fik tilbudt stillingen. Og så er de første flyttekasser blevet hentet, så nu skal der pakkes og findes ud af, hvordan det rent praktisk foregår med flytningen 🙂

Jeg glæder mig til at komme igang med det hele og håber samtidig at få tid til lidt hygge med ungerne, som er færdige med al pasning. Det er kun Luna og Victor der skal i skole indtil vi flytter, men ingen SFO, børnehave eller tidlige tog, der skal nås 🙂

Forstyr venligst ikke i aften ;-)

Endelig kommer det. Vi har ventet så længe. Faktisk helt siden vi var til samtale på Christiansø for 6 uger siden og hørte at Puk og Herman havde været på besøg.

Nogle af jer har måske set de første par udsendelser af “Puk og Herman går i land”, hvor de besøger 7 danske små øer og 1 svensk. I aften kl. 20.00 går de i land på Christiansø. Herman skal rundt på øen og finde de lokale råvarer, mens Puk skal rundt og invitere nogle af øens beboere til middag.

Vi glæder os rigtig meget til at se, hvad de finder derovre. Vi glæder os til at se øen igen. Vi glæder os til at se, dem vi har snakket med – og også dem vi ikke mødte. Og børnene glæder sig til et gensyn med deres kommende venner 🙂

Hvis der er nogle, der er nysgerrige efter at vide, hvor vi skal bo, så kan jeg fortælle, at det ikke er afgjort endnu. Men formentlig bliver det i Gaden på Christiansø på den side, der vender ud mod vandet. Der er flere boliger i spil, så vi ved ikke præcist endnu, hvilken vi får. Da de ikke alle er helt færdige med at blive istandsat, når vi flytter, starter vi nok i noget midlertidigt, Hestehytten som det ser ud lige nu. Men så kan vi også nå at lære de andre lidt at kende, inden vi skal til at pakke ud og bruge tid på det 😉

Men i aften er der ro i det lille hjem fra 20-21. Hvis du vil os noget, så vent til bagefter, for vi tager sikkert ikke telefonen 😉 Iihh hvor vi glæder os!

Der kom en pakke

I dag kom der en lille pakke. Den har været ventet siden i lørdags, hvor jeg bestilte den.jeg har valgt at bruge pengene fra de sidste to fødselsdage på luksus til mig selv, og jeg glæder mig vildt meget til at tage det i brug 🙂

Pakken

20130709-154801.jpg

Og et kig ned i den

20130709-154829.jpg

Og hele mit nye stash ❤

20130709-154943.jpg

Nye Clover hæklenåle købt ved yarnfreak og så lige et par pinde og wirere fra knitPro.
Fik jeg sagt, at jeg glæder mig til der er ro til at sidde med noget garn mellem hænderne?