Arkiver

Besøg af farmor og farfar

For efterhånden to uger siden fik vi igen besøg fra Jylland. Denne gang var det Flemmings forældre, der tog den lange tur. Med sig havde de fætter Philip.
Vi havde besluttet ikke at sige noget til ungerne. Primært fordi det kunne være svært for Victor at rumme forventningens glæde samtidig med at skolen skulle passes. Så fredag morgen fik de at vide, at de skulle skynde sig hjem, fordi vi havde en overraskelse til dem. De havde alle en fornemmelse af, at det var besøg af farmor og farfar, men ingen havde gættet at Philip var med. Victor har tidligt fri om fredagen, så han var med nede og tage imod, og blev meget glad, da han så farmor og farfar, og især Philip. Det var lidt af en vippetur de fik på vejen, men alle klarede det heldigvis godt.

20131113-234008.jpg

Glæden var også stor, da de store kom hjem lidt senere og så gæsterne ved frokostbordet 🙂

Victor og Philip forsvandt hurtigt ud for at se øen, og resten af gæsterne skulle lige lande. Derefter gik dagene med hygge fra morgen til aften, børnebanko lørdag

20131113-234524.jpg
Hvor selv Albert formåede at holde koncentrationen det meste af en time!

20131113-234627.jpg

Banko for de voksne søndag, hvor farmor og farfar var med

20131113-234744.jpg
Og jeg var så heldig at vinde en and, så julen er reddet 😉

20131113-234833.jpg

Mandag var Philip med i skole. En skole med – den dag – 13 elever. Ikke helt som han er vant til fra folkeskolen. Og der blev da også begyndt på en lille bog om turen til Christiansø.

Tirsdag var afrejsedag. Victor havde et par dage før besluttet at lave et puslespil til sin dejlige fætter, som han skulle have med til turen hjem. Men tirsdag morgen kommer han i tanke om, at han ikke har fået taget et billede. Så kl. 7.30 gik han afsted med min iPhone for at finde det billede, som jeg skulle printe og laminere i løbet af formiddagen. Så var det klart til at blive klippet i stykker, når Victor kom hjem til frokost.

20131113-235611.jpg

Kl. 13 sejlede “Peter” fra Christiansø til Gudhjem. Med sig havde han farmor, farfar og fætter Philip.

Tak for besøget, vi håber I kommer igen, når vejret er lidt bedre 😉

Besøg fra Jylland

De sidste fire dage har vi nydt at have besøg af omma og morfar. Især de to små havde lidt svært ved at forholde sig til, hvornår det var. Forventningens glæde var stor, og der blev talt ned til fredag.
Endelig oprandt dagen! Kl. 10 begyndte vi at kigge efter “Ertholmen”, men bølgerne var store, og der manglede ikke hvide skumtoppe til at forstyrre blikket på jagt efter den hvide båd. Vejret var ellers klart nok, så vi blev en smule nervøse for, hvordan turen mon var. Efter laaang tid begyndte vi at kunne se noget, som ikke forsvandt igen = ikke en skumtop. Lidt over 11 var båden så tæt på, at alle stormede ned på havnen for at tage imod. Mads kom også hjem efter næsten 14 dages ferie i Odense og Brejning, så der var flere grunde til at være klar til modtagelsen.

20131022-134331.jpg

Heldigvis havde turen været ok, og gutterne på ChristiansøFarten er flinke og hjælpsomme.

Flemming tog med retur til Bornholm for at købe nogle skabe og hylder mm. Hans første tur i land.
Efter frokost og et hvil ovenpå den lange rejser gik vi en tur, for at vise omma og morfar noget af øen. Albert og Victor viste vej op til Møllebakken – og ned igen. Især nedturen var ikke lige på de mest farbare stier, hvis det overhovedet kan kaldes stier.

20131022-134945.jpg

Lørdag kom Flemming hjem igen, og så blev der ellers samlet skabe og lagt gulv. Nu er det kun nogle få hylder der mangler, så er vi klar til at få de sidste ting ud af kasserne. Det bliver dejligt 🙂 Tak for hjælpen med det hele, mor og far!
Da vi kun nåede halvdelen af øen fredag, skulle vi jo ud og luftes igen lørdag. Denne gang var det Flemming der førte an, og det var også nogle steder på klipperne

20131022-135424.jpg

Søndag nåede vi til Frederiksø, så vi brugte 3 dage på bare at komme rundt og se tingene. Turisterne har tre timer 😉

I dag var så hjemrejsedag. Sommersejlplanen er slut, så det er “Peter” der sejler. Den er lidt langsommere, men turen til Gudhjem er kortere end til Tejn, så tidsmæssigt er der nok ikke den store forskel ift. da de kom.
Tak for besøget. Vi glæder os til næste gang!

En snak med kaptajnen, der beroliger med, at den første time er den værste 😀

20131022-140612.jpg

Klar til afgang

20131022-140731.jpg

God tur!

20131022-140829.jpg

20131022-140847.jpg