I sommers blev min kære mand 40 år. I den anledning havde jeg bestilt flybilletter til os alle sammen til Madrid. Vi har kun meget få gange været ude at rejse kun vores familie før, så det var en stor ting, som vi glædede os meget til. Hotellet blev bestilt, og vi planlagde hjemmefra de ting, vi gerne ville opleve. Egentlig er vi ikke typerne, der planlægger en masse på forhånd, men i håb om at Victor kunne være med til det hele, lavede vi en skitse, så han kunne blive forberedt på den kommende dag. Og en plan er jo meget god, når den holder.
Når nu vi ikke har rejst så meget, har vi heller ikke så meget erfaring med at bestille billetter. Det var af gode grunde mig og Mads, der bestilte, og det gik også meget godt. Indtil vi begyndte at snakke med andre om det. Det viste sig nemlig at de billetter vi havde købt samlet, kun gav os 45 min til at skifte i Frankfurt. Men med den rette indstilling, burde det ikke være noget problem at nå det. Hvis det da ikke var fordi flyet fra Kastrup var forsinket. Så da vi endelig kom til Frankfurt og stormede ud af flyet – så godt som det lader sig gøre, når alle andre skal ud først – fandt vi ud af, at vi var blevet rebooket til dagen efter. En lang historie kort, så endte vi med at komme til Madrid ca 17 timer senere end planlagt. Heldigvis havde vi en dag midt på ugen, som var åben til hvad vi nu fandt på, men den blev så også fyldt op.
Jeg har taget en hel masse billeder, men skal forsøge at begrænse mig.
Hele familien ude at flyve. Første gang ever at vi kun er os selv på en flyvetur. Desværre havde Luna store problemer med ørerne, så det var ret smertefuldt når vi skulle lande, hvilket vi jo skulle to gange hver vej.

Den første aften var vi inde i byen – sammen med ca 1000000 andre. Her foran Paladset.

Søndag var vi i en forlystelsespark. Nogle ting var helt fine, men andre ting var ret vilde!! I Spanien er de ikke så organiseret ift at tage hensyn til handicappede. Men vi havde fået at vide, at vi bare skulle prøve med ledsagerkortet til Victor og så forklare, hvordan det fungerer i DK. Nogle steder hjalp det ingenting, men i forlystelsesparken kom jeg gratis ind og Victor fik rabat + han fik et armbånd, så han kunne springe køen over sammen med en af os andre. Lige der var det dejligt, fordi det gjorde, at Victor havde overskud til at prøve nogle ting.

Frokost ved paladset. Det tætteste vi kom på at få tapas 🙂



Når man er 6 personer, skal der bruges en del 10-turskort i metroen. Det var billigere for os end at købe et kort til hele ugen.

Flemming ville gerne op og se et tempel. Det faldt mildt sagt ikke i god jord, da børnene var trætte og det lå oppe på en bakke. Da vi kom derop og det var “ingenting” var Flemming endnu mindre populær. Det er et tempel, der har været i Egypten. Spanien hjalp Egypten med noget og som tak fik Spanien templet. Så det er flyttet til Madrid fra Egypten. Jeg må indrømme, at jeg ikke har læst så meget på lige den historie, da jeg heller ikke var voldsomt imponeret af det. Templet er bygningen der næsten forsvinder bag springvandet.




En lille meget gammel café på en af de små gader inde i centrum. I kopperne er der smeltet chokolade, som man dypper spanskrørene i. Det smagte skønt og mættede mere end vi havde regnet med. Der var 4 spanskrør til hver, og der gik nogle timer før nogle af os var sultne igen. Og så var det billigt! 30 euro i alt.

Onsdag skulle vi til Toledo med tog. Toledo ligger ca 75 km syd for Madrid og er Spaniens tidligere hovedstad. På banegården – en af dem – var der en skov og en lille sø med masser af skildpadder indenfor.

Toledo er ufattelig smuk og har masser af stemning. Jeg er fuldstændig vild med det område og de hyggelige små gader.



Vi fandt en svævebane, som Albert absolut skulle prøve. Vi voksne måtte lige kigge på hinanden og blive enige om at det var ok. Sikkerheden var i orden, og de havde jo lige prøvet nogle vilde ting i forlystelsesparken et par dage før. Så han fik lov. Luna og Victor skulle lige se an, før de besluttede sig. Men det endte med at de også ville…og så var jeg også nød til at finde ud af, hvad det var de kastede sig ud i. Det var vildt fedt og en sjov tur.
Albert fortalte bagefter, at man bare skulle ignorere smerterne i armene. Det krævede en forklaring. Det viste sig, at meningen var, at man skulle hænge i selen og så støtte med armene. Men Alberts arme var ikke lange nok, så han havde al vægten i armene hele vejen over. Og børn måtte prøve to gange.

Den gamle banegård i Toledo. Fyldt med en masse smukke detaljer.

Kender I ikke det med at man får redt senge når man er på hotel? Når man så er sydpå, så bliver sengen redt, så det er en kuvert man skal ned i. Jeg forstår det ikke!

Torsdag var vi inde og se Real Madrids stadion. Det var imponerende. Hele stemningen når man gik rundt var speciel.





Torsdag aften gik Mads med til at passe de små på hotellet – med hver sin skærm. Vi voksne tog en hurtig tur ind til byen inden vi skulle mødes og spise aftensmad. Vi fik gået en del og set et par flotte broer.

Vores mad var meget “autisme-venligt”. Morgenmaden købte vi ved samme bager på vej til metroen. Aftensmaden spiste vi på sammen fastfood-restaurant hver aften pånær da vi var i Toledo. Det smagte godt, var billigt og lå på vejen fra metroen til hotellet. Og nej det var ikke speciel Spanien-agtigt, men det gjorde heller ikke noget.


Når vi kom, skulle vi ikke bestille drikkevarer, de vidste hvad vi ville have 🙂

På vej hjem efter en dejlig ferie. Det har været en fornøjelse at være afsted. Ungerne er blevet så store, at de får en hel masse ud af det. Vi er blevet bedre til at tage de hensyn der skal tages, så flest muligt kan holde til mest muligt. Det er forhåbentlig ikke sidste gang vi alle tager på ferie sammen!
