Kender I det med, at der dukker et minde op på facebook? Jeg ved godt, at det ikke er alle, der er på facebook. Så lad mig forklare hvad minderne går ud på 😉 Af og til kommer der et minde fra den pågældende dato nogle år tidligere. Jeg synes, at det langt hen ad vejen er hyggeligt. Hvis der er et billede af børnene, bliver jeg lige mindet om, hvor store de er blevet. Nogle gange er jeg helt blank og kan overhovedet ikke huske, hvad det gik ud på. Fx er der et minde i dag fra 2012, hvor jeg var på kursus i Legoland. Jeg aner ikke hvilket kursus det har været. Lidt interessant at der slet ikke er nogle klokker, der ringer, men sådan er det, og så går jeg nok resten af dagen og tænker på, hvilket kursus jeg har været på, som åbenbart var meget kedeligt 😄

Et par dage tidligere i 2012 havde jeg skrevet følgende, som også dukkede op som et minde:

“Drømmer…nu må det da være vores tur til lidt medgang og at tingene falder på plads!”

Jeg sidder faktisk og bliver rørt over det. Og det er både gode og triste følelser, der kommer frem.
Jeg husker tydeligt den periode, som var alt alt for lang. Vi kæmpede med udefra kommende ting, som vi bare ikke kunne gøre ret meget ved. Vores familie havde oplevet ting, som jeg ikke ønsker for min værste fjende, og som har ændret mit billede på mennesker og verden. Når jeg sidder her og skriver, gør det stadig ondt, og det er svært at formulere, det jeg gerne vil skrive. Men jeg forsøger jo alligevel. Jeg skriver ikke for at få medlidenhed fra jer, men mindet på facebook satte nogle tanker i gang, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg kom til at kigge på vores liv, som det er nu, og det var ikke en skidt ting.
Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt tænkte “gad vide hvem der snart dør i familien”. Ret voldsomme tanker, men ikke desto mindre var det sådan jeg havde det, fordi der bare hele tiden kom nye ting til. Hver gang vi tænkte, at nu kan vi trække vejret eller begynde at se lidt fremad, så blev vi banket tilbage til før start. På det tidspunkt var det ikke så meget et spørgsmål OM der skete noget, men HVAD der skete som det næste. Og jeg ved godt, at det helt sikkert er noget med en selvopfyldende profiti, men jeg tror også, at det har været en forsvarsmekanisme. Hvis jeg var forberedt på, at der ville ske noget slemt, så ramte det knap så hårdt, som hvis jeg lænede mig tilbage og slappede af. Lidt som en bokser, der har paraderne oppe og klar til at tage imod slag.

Som jeg skrev, så fik mindet fra facebook mig til lige at stoppe op og tænke. Og jeg blev så glad, for nu er vi der, hvor jeg drømte om!!
Vi har det godt! Der er ro på. Det er ikke en daglig kamp for at komme igennem dagen, det er et liv med op- og nedture, som der hører sig til. Men ikke mere end vi kan klare. Børnene trives og har det faktisk rigtig godt. Jeg vil næsten påstå, at der er kommet søskendekærlighed ind i flokken ❤️💛💚💙

Det kan da godt være, at vores hjem nogle gange roder lidt og trænger til en klud

men ved I hvad?? Når man lige har været ude at sejle med en af drengene eller gået øen rundt hånd i hånd med manden, så er det helt ok ikke at have et perfekt hjem 😍