Dette indlæg mest for at fortælle om vores jul og nytår. Det hele startede så godt…

Vi havde besluttet at tage til Jylland i julen. Flemming og Victor tog afsted onsdag, så de kunne nå op på Lunas efterskole til julekoncert. Torsdag drog jeg afsted sammen med Albert, der lige skulle et smut omkring Riget til tjek af sin astma og allergi.
Det gik så ikke så godt, da Albert besvimer mens vi snakker om at han skal have taget blodprøver. Heldigvis er han klar igen efter 1,5 time, så vi kan komme med et proppet tog mod Jylland.
Dagene fra fredag til mandag havde vi booket et hus i Lalandia, og vi glædede os til nogle hyggelige dage sammen med alle 4 børn. Det startede også meget godt fredag aften. Lørdag starter vi med at tage i vandland, hvor Luna forstuver sin ankel i en af vandrutsjebanerne. Så lørdag eftermiddag kører Flemming på skadestuen i Vejle og får kigget på foden, som bliver beordret hvile og støttebind. Det er ikke så nemt i Lalandia!
Søndag morgen vågner Victor med feber og ondt i halsen, så han holder sengen/sofaen. Heldigvis vil mine forældre godt have besøg af en syg dreng, så jeg kører Victor til Vejle søndag eftermiddag, hvor min far henter ham. Inden jeg kører, skulle vi lige en tur på skibakken i Lalandia. Luna bider smerterne i sig, mens støvlen kommer på, men ellers går det fint for hende. Mads vælter på et tidpunkt nedad og får ikke taget fra, men rammer lige ned på sin skulder. Det er heldigvis ikke så slemt umiddelbart…

Juleaften kører vi fra Lalandia til Vejle, hvor vi er til en dejlig julegudstjeneste i vores gamle kirke. Derfra hjem til mine forældre, til en dejlig juleaften – ikke så stille og med en ret syg Victor.
Når man kigger på de sociale medier i juledagene, oversvømmes man med idylliske billeder af smukt pyntede juletræer og søde børn, der står stille ved siden af og smiler. Her er mit julebillede…

1. juledag havde Mads fået ret ondt i sin skulder, som ikke var symmetrisk, så jeg kørte lige et smut til vagtlægen i Vejle med ham.

Alt i alt nogle ret crazy dage, som desværre har gjort, at der ikke lige har været det store overskud til at få svaret på beskeder og hilsner. Men så må jeg gøre det samlet og forsinket her: Rigtig glædelig jul til jer alle!!

Det følgende er skrevet efter aftale med Mads. En nem måde at sørge for at dem, der skal vide det, får det at vide.

Den 27/12 vendte vi snuden hjem mod øen og Mads tog op til en af hans gode venner fra efterskolen. De var en flok, der sammen skulle på skitur i Østrig dagen efter. Det var en lang bustur derned, så de var først klar lørdag formiddag til at komme ud på pisterne.
Klokken 15.16 bliver jeg ringet op af Mads’ telefon, men det er Jonas, som er rejseleder, der er i den anden ende. Og så ved jeg jo godt, at Mads er kommet til skade.
Han er styrtet ifm et hop efter 2,5 time på ski. Han har slået hovedet og var væk i ca et halvt minut efter. Han bliver hentet med helikopter og fløjet til det nærmeste hospital, som heldigvis kun er 5 km væk. Han har fået en hjernerystelse og bliver indlagt til observation. Han har 3,5 time efter styrtet, som er helt væk, og er lidt ærgelig over at han ikke kan huske at han fløj med helikopter. 2,5 time før styrtet begynder han at kunne huske i brudstykker. Og der er stadig hukommelsesbesvær med ting sket senere. Og så er han massivt træt. Heldigvis havde han hjelm på, den har helt sikkert reddet meget! Så husk det, hvis I skal på skiferie!!

Siden lørdag er en stor del af min tid brugt på at snakke/skrive med Mads, forsikring og planlægge sammen med Flemming. Heldigvis har forsikringen besluttet at sende Mads hjem med fly fremfor en 20 timers bustur. Så i morgen kommer han hjem til mine forældre, og Flemming tager den næste båd fra øen, så han også kan komme derover. Lige nu ser det ud til at blive torsdag eller fredag. Og så må vi se, hvad der videre skal ske, og hvordan hjernerystelsen udvikler sig.
Jeg har fået lov til at lægge billeder ud, men de første par dage er ikke kønne, så I får fra i dag og lidt fra dramaet på bjerget.

I går var vi kun os selv, så da der var ro hjemme midt på aftenen kom reaktion, og jeg græd on-off i et par timer. Fra i dag handler vi igen, så vi har styr på nogle flere ting. Og så må vi også vente og se, hvad forløbet bliver. Vi er lidt bekymret over, at Mads stadig har hukommelsesproblemer – ikke ift de første timer efter, men mere generelt –  og at det ikke er blevet bedre endnu. Men vi forsøger at væbner os med tålmodighed.
Forbøn er meget velkommen lige nu.

Jeg ved, at der er folk der har skrevet med ønske om et godt nytår, men jeg får ikke svaret, sorry.
Men herfra vil jeg ønske jer alle et godt nytår. Håber vi alle får et dejligt 2019.