Morgengåtur og noget om faste

Jeg var egentlig gået i gang med at skrive det her indlæg i søndags, men så blev jeg forstyrret, Albert var syg, og vi skulle lige et smut til Bornholm mandag-tirsdag. Men nu er vi hjemme igen og er snart klar til at putte børn.

Søndag var jeg ude at gå en tur, inden jeg skulle over og bade. Det var en kold morgen og der var et tyndt lag is på mange af de små damme rundt på øen.

Ude mod øst var der helt stille og let overskyet. Jeg kan ret godt lide de farver, der er, når vand og himmel matcher. Så selvom der ikke er noget videre specielt ved billedet, så er jeg alligevel vild med det. Måske fordi jeg faktisk ret godt kan lide det helt almindelige. Der er så sikkert nogen, der vil påstå, at det ikke er ret almindeligt, at vandet er så roligt.

Den anden dag var jeg også ude at gå. Det var også en kold dag. Og da jeg kom forbi på lejrvej, så jeg vores eget lille frosne “vandfald”.

Og hvor kommer fasten så ind i billedet henne?? Det gør den fordi jeg ligesom sidste år, vil forsøge at have fokus på noget, der er godt for mig i de 40 dage fasten varer. 40 dage er kort nok tid til at det er overskueligt, men lang tid nok til at man kan få en ny vane kørt nogenlunde ind. Sidste forsøgte jeg med at sætte mit forbrug af facebook og slyngebarn ned. Det kunne være en mulighed igen i år, eller bare generelt sætte mit skærmforbrug ned. Men jeg er nød til at være realistisk, ellers kan jeg lige så godt droppe det fra starten. Jeg har brug for at lave noget, hvor jeg kan slå hjernen fra af og til, og som samtidig ikke sker noget ved at jeg bliver forstyrret i. Så en bog eller strikketøj er udelukket i de situationer. Nogle gange er det ren overlevelse at spille candy crush eller være på facebook. Derfor udelukkede jeg ret hurtigt skærm som en del af min faste. Mit fokus skulle i stedet for være at tilføre noget, som giver mig energi og overskud. Og her faldt valget på daglige gåture. Jeg har sat målet på to runder dagligt. Og det lyder helt sikkert ikke af ret meget, hvilket det i bund og grund heller ikke er. Derfor burde det også kunne lade sig gøre 😉
Jeg har overvejet frem og tilbage, om målet hellere skulle være 10.000 skridt, men har valgt at holde fast i de to runder. Nogle gange kan jeg måske godt nå 10.000 skridt uden at komme øen rundt, men der tænker jeg, at de to runder kan være med til at give lidt ro i hovedet. Og det vurderer jeg til at være vigtigere, end om jeg lige får nok motion.

Er der andre end mig, der bruger fasten til at ændre på nogle små ting i hverdagen og gøre noget godt for sig selv?

2 thoughts on “Morgengåtur og noget om faste

  1. Sikke en god idé selv om fasten vel handler om at undvære…
    Flotte billeder fra jeres ø – det ser ud til at være et smukt sted til den daglige gåtur.

    Like

    • Kære Aase
      Tak for rosen😊
      Du har fuldstændig ret i at fasten handler om at vælge noget fra. Jeg vidste, at de ting jeg gerne vil skære ned på – skærm, slik, kage – kræver for meget overskud, som ikke er her i hverdagen. Så jeg tænkte det hele lidt anderledes og har valgt at bruge fasten på noget, der giver mig mere af det overskud, som kan være svært at finde. En gåtur på 3 km, hvor jeg får ro i hovedet og nyder naturen og fuglenes sang, tager ca 1/2 time. I den halve time spiser jeg så ikke usunde ting eller er på skærm😉
      Måske bliver der overskud til at faste næste år. Uanset så er fasten en god anledning til at ændre på nogle ting i hverdagen😊
      Kh Charlotte

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s