En tur i haven

De sidste par år har vi ikke brugt haven voldsomt meget. Lysten til at gøre noget deroppe har ikke rigtigt været der, så det er mest bare blevet til at holde græsset nogenlunde nede. 

Det første år vi boede på Christiansø fik vi sået en del ting i haven. Vi gik troligt derop stort set hver aften og vandede. I det hele taget blev haven brugt en del. Siden er det gået ned ad bakke. Sidste år blev der stort set ikke gjort andet end at forsøge at holde græsset nede. Men i år er anderledes. Stemningen på øen er i bedring, og lysten til at lave noget bl.a i haven er kommet tilbage. Så der er indkøbt plantesække, frø, en lille gul bil osv. 

Nogle frø har været igang med at forspire i vindueskarmene

Græskarrene var blevet så store, at jeg besluttede, at der ikke kommer mere nattefrost😄 Så de blev plantet ud i går (de så større ud i vindueskarmen)

Kartoflerne blev sat

Og der blev tyndet ud og luget i rabarberne. De rabarber vi tog med hjem, fik Flemming hurtigt kogt til en lækker rabarbergrød som er dessert i aften, mums😋

I weekenden satser vi på godt vejr, så vi kan komme op og få de sidste bede gjort klar og rødbeder og løg kan komme i jorden. 

Efter et par timer i haven skulle jeg ud og løbe en tur sammen med Luna. Vi træner op til at kunne løbe 5 km, så vi er afsted to gange hver uge. Det er rigtig hyggeligt at være væk fra hjemmet kun med Luna, selvom det kun er ca 1/2 time endnu, og vi ikke snakker ret meget. I går var ikke en af de hurtigste ture. Jeg havde haft brandøvelse i to timer efterfulgt af to timer i haven, så jeg syntes, at jeg allerede havde været igang længe. Og så var vi ved at falde over et pindsvin to gange. Det er meget længe siden jeg sidst har set dem, men der er i hvert fald stadig et pindsvin på øen😊 Man siger at de ikke kan rejse pigge, fordi de ikke har nogle fjender her. Om det passer ved jeg ikke, Luna fik ikke lov til at røre den, selvom hun gerne ville. Så vi løb videre – og var ved at falde over den igen på 2. runde😄

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s