Store tårn

De sidste par uger har været præget af en del rejser frem og tilbage. Flemming har været på kursus i Fredericia, jeg har været til begravelse i Vestjylland, vi har begge været på ADHD-kursus i Korsør og nu er jeg igen i Jylland, hvor jeg skal til gymnastikopvisning i min gamle forening og til foredrag i Aarhus. Mine forældre kom over og hyggede sig med børnene, mens vi var på kursus. Bagefter har vi haft nogle dage sammen allesammen. Og i den forbindelse skulle vi op og se Store tårn, som er igang med en større restaurering. 

Store tårn var noget af det første der blev bygget i 1684, da fæstningen blev grundlagt. Det blev bygget som kanontårn sammen med Lille tårn. I 1800 blev der bygget et fyr indenfor murerne i tårnet. De seneste tre år har håndværkere været igang med et stort restaureringsprojekt, som skal stå færdigt til sommer. Det har været ret interessant at følge processen, og man kan for alvor begynde at se, det færdige resultat for sig. Tårnet kommer til at indeholde forskellige udstillinger og installationskunst. 

Tre gode venner er ved at tyde, hvad der står på latinsk på en tavle ved indgangen til tårnet.


Albert foran fyret for et år siden. 


En grå dag i april 16. De første jernspær er ved at komme op til glastaget. 


Store tårn set udefra – på den færøske nationaldag😉


Besøg i tårnet sammen med mine forældre for få dage siden. 





Til juli er der igen åbent for offentligheden. Snyd ikke jer selv for en tur op i Store tårn, hvis I kommer forbi Christiansø😊

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s