Kryds i kalenderen

Efter en dag med alt for meget skærm til Albert, blev han smidt ud og lege sidst på eftermiddagen. Efter noget tid, hvor han havde cyklet rundt, kom han ind og spurgte om jeg ville være med til at løbe rundt om øen. Det havde jeg ikke lige set komme, at han bad om det helt frivilligt. 

Men vi kom afsted

Og den mest aktive var nok Albert



Der blev også tid til at nyde solen, som jeg efter tre år på Christiansø stadig tit bliver betaget af



En gå/løbetur var nok ikke helt dumt, weekendens bagerier taget i betragtning. I går blev der bagt chokoladetærte



Vi spiste den med creme fraiche til, men friske bær havde også klædt den. Den er desværre faldet lidt sammen, men måske er den der kom i fryseren lidt bedre. Opskriften er Blomsterbergs chokoladetærte. 

I dag skulle jeg prøve Blomsterbergs limecookies. De blev gode, store og en anelse for tørre. Så næste gang laver jeg min egen variant med lidt mere lime, lidt mindre mængde pr småkage og bagt øverst i ovnen. 

Imens jeg var igang med dem, ville Victor bage cupcakes og fandt selv en opskrift, som jeg ikke ved hvor han har fra. Men hvis de er lige så gode som de ser ud, kommer der en opskrift senere. Victor lavede stort set det hele selv kun med en lille smule hjælp fra Luna og nogle rent praktiske spørgsmål som hvordan man nemmest smelter chokoladen. 

Så lige nu mangler vi ikke kage her i huset. Og jeg havde ellers planer om at skulle prøve en fransk citrontærte i morgen…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s