Jeg vil så gerne fortælle jer om nogle dejlige ferieuger, Flemmings planlagte fødselsdag og ikke mindst hans, fra Flemmings side, ikke planlagte fødselsdag. Men jeg har svært ved at tage mig sammen til at skrive i disse dage. Jeg har arbejdet en hel del siden vi kom hjem fra ferie, og jeg vil gerne nyde min familie når jeg har fri. Men det er ikke det, der fylder i mine tanker og forhindrer mig i at skrive. 

Søndag aften fik jeg en besked fra en ung pige, som jeg lærte at kende for knap to år siden. Jeg snakkede længe med hende den ene dag på SommerOase. Hendes mor har været ramt af kræft flere gange gennem de seneste år. Beskeden søndag aften fortalte mig, at hendes mor nu har fået fred. En familie har mistet deres elskede mor, kone, søster, datter. Jeg nåede desværre kun at møde denne fantastiske kvinde en enkelt gang. Alligevel er jeg ramt på følelserne. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg er så påvirket af det, som jeg er. Måske noget med livets skrøbelighed. Måske noget med at to børn på alder med mine ældste har mistet deres mor. Jeg ved det ikke. Men jeg kan mærke, at det lige skal falde på plads indeni mig, før jeg kan skrive om de sjove ting fra ferien.