“Da autismen ramte os” er en helt ny dokumentar, som jeg helt sikkert skal se i aften kl 20. Det er ikke fordi jeg på forhånd vil skrive en hel masse. Jeg har set et par trailere for programmet, og det virker umiddelbart meget bekendt. I kan læse mere og se trailere om programmet i de to link herunder.
http://omtv2.tv2.dk/nyhedsartikler/nyhedsvisning/naar-autismen-rammer-familien/
Jeg er 37, bor i København, taler jysk og er en slags forfatter. Og så er jeg mor til Kamille på 7, Mynte My på 4 og Anemone på 2. (Jeg er stadig i tvivl om, man godt må lave tema over sine børns navne, men undskylder mig som regel med, at jeg altså har været fucked up på amme-hormoner alle de gange, jeg har skullet vælge navne). I øvrigt gad jeg godt, min blog handlede mindre om mine børn. At jeg vidste hvor lande som Aserbadjan rent faktisk lå og kunne fortælle jer lidt mere om, hvordan de går og har det. Men det aner jeg ikke en skid om. Forestiller mig jeg sætter mig ind i den slags, når børnene er større og jeg ikke mere skal have skænderier med Smukke Allan om hvem, der har været oppe flest gange sidste nat, altid skal vaske den store gryde op eller har smurt flest madpakker siden januar - og derfor har gjort sig fortjent til at bestemme over fjernbetjeningen resten af året.
- autismevenlige tips og masser af tanker
At turde er at miste fodfæste for en tid, ikke at turde er at miste sig selv
At turde er at miste fodfæste for en tid, ikke at turde er at miste sig selv
Flytter hjem til DK
At turde er at miste fodfæste for en tid, ikke at turde er at miste sig selv
At turde er at miste fodfæste for en tid, ikke at turde er at miste sig selv
At turde er at miste fodfæste for en tid, ikke at turde er at miste sig selv
At turde er at miste fodfæste for en tid, ikke at turde er at miste sig selv
Sidsel Sangild
At turde er at miste fodfæste for en tid, ikke at turde er at miste sig selv
