Hos os er april ensbetydende med en masse fødselsdage, der skal fejres. Victor har 1/4, Albert 6/4 og Luna 25/4. I år stillede de heldigvis ikke så store krav til kagerne, så det krævede ikke flere dages forberedelse.
Som det kan ses på billedet, har Victor en madras på gulvet. Han har også sit eget værelse med seng, men endnu foretrækker han madrassen på gulvet i soveværelset. Og da vi går ind for, at man ikke skal fikse noget, der virker, har vi ikke tvunget ham ind på sit eget værelse endnu. Det skal nok komme en dag 😉
Den første runde fødselsdag, 10 år, og selvfølgelig med morgenmad på sengen😍
Efter frokost havde vi inviteret øens børn og lærere til kagemand på legepladsen. Planen var, at når Victors arm ikke var brækket mere, skulle han holde fødselsdag, men det har han ikke lyst til. Så vi er glade for at vi serverede kagemand på hans fødselsdag.
Få dage senere var det yngstens tur til at blive vækket med sang og flag.
Den bedste gave var en guitar i sort – ligesom Mads💙
Alberts fødselsdag blev holdt i Kongens have med brunsviger og bål.
Efter et par ugers ro kom turen til Luna, der også havde bestilt morgenmad på sengen. Det blev en af de koldere fødselsdage for hende, da der var snevejr.
Da hun træder ud ad døren sidder to cellister klar til at spille Happy birthday. En dejlig overraskelse for Luna❤️
Dagen sluttede med pandekager, varm kakao og alenetid med forældrene😍
En måned med en masse fødselsdagstanker var slut. Så er der lige 3 mere hen over sommeren og så har vi 8 måneders fødselsdagspause. Jeg kan godt lide fødselsdage, men vi har vist ikke været så gode til at få dem spredt ud over året😄