I dag har været en begivenhedsrig dag. I morges gik jeg mine to runder inden jeg skulle i vandet. På lejrvej omme ved skolen lå en flagermus. Jeg har aldrig ægte set sådan en før, så jeg holdt god afstand – ja jeg er en kylling.
På den fælles ø-gåtur var vi omkring Anne Marie og Johns have og se edderfugleæg. Edderfuglemor ligger et æg af gangen og begynder først at ruge, når hun er færdig.
Søren – en af ø-boerne – havde tabt sine briller ned i havnen fra sin båd i formiddags. Vi havde været nede og hjælpe med at kigge efter dem et par gange, men forventede at det ville være lettere at se dem, når solen kom rundt skinnede ned i vandet. Efter gåturen gik vi ned til båden igen. Jeg havde leget lidt med tanken om at prøve at dykke ned efter dem, hvis vi kunne se dem oppefra. Med vandkikkerten fik Flemming øje på dem. Vi snakkede lidt frem og tilbage og jeg besluttede at give det et forsøg. Søren var der ikke, så det ville være en overraskelse. Havde jeg ikke været vinterbader, havde jeg aldrig overvejet at hoppe i vandet, men nu vidste jeg, hvordan jeg reagerer på det kolde vand. Det er trods alt snart 5 grader😄 Jeg gik hjem og fandt våddragten frem. Luna fik et par svømmefødder sidste år, som jeg lige kunne passe, og hendes snorkelmaske passede også næsten.
Efter at have spottet brillerne oppe fra forsøgte jeg.
Det lykkedes at hente brillerne op fra hvis ikke havets bund, så havnens bund. Flemming stod klar med håndklæde, for det var noget koldt for hænder og ansigt. Da vi senere gik ned til båden igen, hvor Søren ledte efter sine briller gennem vandkikkerten, kunne vi fortælle ham, at det ikke hjalp at lede der. Det var en noget overrasket og glad mand, der fik sine briller igen😄 Så glad at han af bare befippelse kom til at træde på sine gamle briller…men det er en anden historie😂
Hvor er du sej Charlotte
LikeLike
Tak mor😊
LikeLike