Victor er ikke en dreng, der uddeler kærlighedserklæringer til højre og venstre. Når jeg fortæller ham, at jeg elsker ham, siger han typisk “ja”. Autismen gør, at det med følelser er svært. Der er ingen tvivl om at jeg er den primære base for ham. Sådan er det nu, og sådan har det altid været. Til tider er det hårdt, som nu hvor han har brækket armen og det hele bare er rigtig svært. Men det er ok, hvis det gør, at han bedre kan komme igennem hverdagen. Ingen grund til at lave om på noget der i det store hele virker. 

I dag skulle jeg ned på legepladsen og hænge vasketøj op. Victor vil med, så vi kan spille lidt bold – noget som han altid har hadet og med en brækket arm var det heller ikke lige førstevalget. Men jeg gik med til det, hvis det var stille og roligt. Victor løber i forvejen og har tegnet i sandet, da jeg kommer derned. Han siger ingenting, trækker mig bare hen til det. Og hvilken kærlighedserklæring at få fra ham💚 

 
Der står “V” over personen til venstre og “M” over personen til højre, og så er der en tankebobbel fra Victor med et hjerte i. Victor tænker på, at Victor og mor elsker hinanden💚💗