Og nu opdager jeg så lige, at jeg havde glemt en overskrift. Det er hermed rettet. Jeg erkender blankt, at jeg er lidt ved siden af mig selv i dag…

De sidste par dage har jeg været i Rønne med Albert, der skal udreddes. Vi mistænker noget ADHD, men nu må vi se, hvad de siger. Vi havde tider på sygehuset tirsdag og onsdag morgen, men ellers var der ingen planer. Vi tjekkede, hvad der gik i biografen og bestilte billetter til Radiserne. Som sædvanligt stod den også på indkøb, hvor Albert var fint tilfreds med at være på værelset med iPad, mens jeg gik i de nærmeste butikker og købte ind i fred og ro. Totalt win-win for begge 😉
Vi var så heldige, at vi var blevet tilbudt at komme ud og klappe ponyer lidt udenfor Rønne. Og Albert glædede sig 🙂 

   
Vi var der et par timer, og Albert nød det. Jeg var meget imponeret over at han efter lidt introduktion og gåen rundt med hesten kunne styre den med benene og et reb.  Der er vist ingen tvivl om at Albert har set Luna og andre på øen spille cello. For da han gik med pisken, mente han bestemt, at den lignede en cellobue 🙂

Først skal man lige blive venner med hesten. Og når man får at vide, at den har en tand der er knækket, skal det undersøges. 

   
 
Hesten går venstre om Albert, fordi han peger mod venstre. Jeg var meget imponeret over så små tegn de reagerede på.   
 Ingen sadel eller andet, kun hjelm og reb. Jeg fik desværre ikke taget flere billeder, da jeg fuldstændig glemte det.  
Det var en meget træt dreng der kom i seng om aftenen. Men så kunne jeg sidde og få et glas hvidvin med Marie, som også var i Rønne.   
Morgenstemning over Rønne.  

 
Turen hjem var ret hård for os begge. Og efter at have været en tur rundt på øen, kan jeg faktisk godt forstå, at jeg blev dårlig.  

    
 
Men stadig efter snart 2 1/2 år kan jeg blive overrasket over, hvor stor forskel der er på bølgerne alt efter, hvor på øen man er.  

 
Nu venter jeg på at mit indre system står stille igen og har meddelt Flemming, at næste gang er det hans tur. 

Godt nytår til jer alle. Pas på jer selv og hinanden. Vi ses i 2016