Kan man holde orlov fra en blog??

jeg har længe gået som katten om den varme grød ift det her indlæg. Men eftersom det er en stor del af vores liv og noget også skyldes vores liv på Christiansø, så vil jeg forsøge at skrive lidt. 

Grunden til at der har været ro på bloggen i lang tid er, at jeg siden 31/8 har været indlagt på børnepsyk i Glostrup med Victor på 9 år. Vi skal være her i nogle uger. Hver fredag går vi på orlov til mandag morgen, men da der er meget transporttid for at komme hjem, tager vi på hotel hver weekend. Og det er så her det med livet på Christiansø kommer ind i billedet. For alle de andre, der skal på orlov i weekenden tager hjem.  Så vores familie er splittet op i et par måneder. Mads er i Odense, Flemming, Luna og Albert er på Christiansø og jeg er med Victor i Glostrup. Det er hårdt at være splittet op på den måde i så lang tid. Men i den kommende weekend kommer de alle sammen til København, og i efterårsferien kommer vi også til at have nogle dage sammen 🙂 Det bliver godt og vi glæder os rigtig meget 🙂 

Maden er et kapitel for sig selv. Børnene får mad fra afdelingen, men det gør de voksne ikke. Forældrekøkkenet består af et lille køleskab, en kaffemaskine, en elkedel og en mikroovn. Så færdigretter er for det meste dagens ret. Og det er altid interessant at se, hvad de andre forældre har fundet på 😀 I weekenderne får vi god morgenmad, men resten af måltiderne skal vi ud at finde. Victor spurgte i søndags, om hvad vi skulle have at spise, for vi havde både fået McDonalds, pizza, sushi, Jensens og fransk hotdog. Vi endte med noget salat 😉

Grunden til at vi er i Glostrup er for at få Victor udredt. Victor har nogle udfordringer, som vi gerne vil have nogle værktøjer til, så vi bedst muligt kan hjælpe ham. Ender det med en diagnose, så er det sådan det er. Lige nu ser det ud til, at vi ender med en diagnose indenfor autismespektret, men der er også andre ting oppe at vende. Så uanset hvornår vi kommer hjem igen, så får jeg nok ikke skrevet noget særligt her foreløbigt, da på det tidspunkt måske skal have sat nogle ting i værk hjemme, og vi skal vænne os til at være sammen på øen igen.

Men I skal da ikke snydes for nogle billeder fra den sidste uges tid inden indlæggelsen 😉

Der har været rejsegilde på Gl. Kro. Og som kaffedame var jeg inviteret med 🙂

   
 

Bornholms politi og politi fra Tyskland havde en øvelse på øen. Vi var nogle statister, der fik forskellige funktioner. Bl.a skulle vi tre badenymfer være døde ude på badebroen. Det var nu ret komisk at ligge der og se to hurtigbåde fyldt med politi komme sejlende og gå i land hen over os 😀 

    
    
 
I øvelsen var der også en helikopter involveret. Og da flaget på paraden havde siddet fast i noget tid, fik de lige løsnet det 🙂 

 
Det var nu meget godt, for dagen efter var der 50 års fødselsdag på øen. Og vi badenymfer var heldige med, at det var en af vore egne, så vi startede dagen med et glas champagne kl 9.30 😉 

 
Lyset var ret specielt på badebroen den dag 

 
På min postrunde senere på dagen mødte jeg denne fætter. Den var også ret speciel. Hvis der er en der ved, hvilket dyr det er, vil jeg meget gerne høre det. 

 
Det var alt for nu 😉 Jeg vender tilbage – om nogle uger.

3 thoughts on “Kan man holde orlov fra en blog??

    • Jeg tror du har ret. Lidt søgning siger at det er en ahornuglelarve. Og den er så en hel del kønnere som larve end som sommerfugl.
      Tak for opklaringen og fortsat god ferie til jer alle 🙂
      Kh Charlotte

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s