Dagen startede med at jeg vækkede Victor, så han kunne hente morgenbrød. Derefter blev de andre børn vækket. Der er nogle ganske få dage om året, hvor ungerne er rimeligt nemme at få ud af sengen. Det er når der er fødselsdag og de skal op og synge. Søndag havde Flemming fødselsdag
Da vi ikke er sammen med Mads på sin fødselsdag, smuttede Mads i seng igen, så vi lidt efter kunne gå op og synge for ham
Planen var oprindeligt at vi skulle i kirke, men jeg havde noget migræne-agtig hovedpine, så jeg gik i seng igen 😦
Efter frokost og nogle piller var jeg klar nok til at tage med til Rønne. Vi havde bestilt billetter til Cirkus Arena, hvilket børnene ikke vidste før de så cirkusteltet. Det var en god oplevelse, hvor vi sad på 2. række i logen.