Regnbuer

Nogle gange er man – læs jeg – nød til at bage bare fordi der er noget, der lige skal afprøves 😉 Sådan var det i dag 🙂 Sjovt nok så har håndværkerne ikke noget imod de dage, da det hyppigt er dem, der bliver smagsdommere. Men det er jo noget man må tage med…

Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave en regnbuekage. Da jeg for et par uger siden købte forskellige gelefarver, var det pludselig blevet en mulighed. I går fik tankerne så lov til at brygge lidt videre på ideen. Hvilken dej? Kage eller muffins? Hvilken topping? Jeg besluttede mig og fik planlagt slagets gang i mit hovede. Jeg skulle igang fra morgenstunden, da det gerne skulle være færdigbagt inden badeturen kl 9.20. Heldigvis var ungerne nemme at bestikke til selv at tage tøj på og gøre sig klar, da de blev livet vafler til morgenmad og muffins til eftermiddag 🙂
Vaflerne bestod af 4 æg, 4 bananer og lidt kanel i Bamix blenderskålen, og så i vaffeljernet. Nemmere bliver det næsten ikke. Jeg skal have fundet nogle ideer til at variere det, så hvis du sidder med nogle forslag, så skriv endelig 😉

Kagen blev til muffins. Jeg tænkte at det var nemmest at tage med ud af huset. Jeg valgte en opskrift, som jeg har fået af min mor for mange år siden. Det er en appelsinkage og den smager skønt.

250g margarine blandes med
400g sukker
6 æg puttes i og piskes godt
1 reven appelsin kommes i
300g mel blandes med
2 tsk bagepulver
Piskes i dejen skiftevis med
Saft af 1 appelsin

Der er til to små brødforme.
170 grader i ca 1 time.

Jeg lavede ca 20 muffins, 170 grader i ca 30 min

Glasur:
240g flormelis
4 spsk kakao
2 spsk smør
Skal og saft af 1 appelsin
Piskes godt og smøres på kagen mens den er lun.

Jeg lavede dejen og fordelte det i fem bøtter. En lille smule farve i hver. Der skal virkelig ikke ret meget til!

IMG_5012.JPG

Hver farve kom i en pose og blev sprøjtet i muffinsformene en farve af gangen. Det var lidt svært, da dejen er meget flydende, men det gik.
Da de var bagte, smuttede jeg iver og badede i snevejr

IMG_5013.JPG

Vel hjemme blev kaffen sat over og kagerne pyntet. Næste gang vil jeg prøve uden kakao men med sort farve og guldglimmer på toppen. Men de smagte godt og faldt i god jord hos børn og håndværkere 😉

IMG_5016.JPG

IMG_5015.JPG

2 thoughts on “Regnbuer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s