Lidt indtryk fra de seneste uger

Som jeg skrev i går, var vi i Jylland i juleferien. En dejlig tur med god tid og masser af familiehygge. Da vi skulle hjem, havde vi som sædvanligt en del bagage. De tre hjemmeboende børn havde hver fået en rygsæk, sovepose og liggeunderlag i julegave, og så var der jo alle de andre gaver. I Rønne havde vi god tid til at købe ind, hvilket vi benyttede os af. Vi havde Mortens to store piger med, så de blev ude i centret sammen med vores børn, så vi havde ro til at tømme Kvickly. I bussen måtte vi gå flere gange for at få det hele med ind. Og det var nok meget godt at der ikke var en barnevogn, der skulle med… IMG_4882.JPG I løbet af juleferien valgte vi at give Albert en “kold tyrker” fra skærm. Det holdt hårdt, og var ikke nogle specielt hyggelige dage. Mads beklagede sig på et tidspunkt over det, for efter en uge, havde han næsten kun set Albert sur. Men det var godt givet ud. Der er skåret så meget ned, at de er glade for at få 15 min på ipad 🙂 I toget havde vi taget farver og papir med, som de brugte tiden på. Herhjemme er de begyndt at lege med deres LEGO og modellervoks, og der er kommet færre konflikter 🙂 IMG_4881.JPG Nytårsaftensdag kom Nymfen forbi og inviterede os ombord. Besætningen var heldigvis meget tålmodige til at svare på alle drengenes spørgsmål. Så det endte med at Albert blev oppe på broen i en time.IMG_4892.JPG IMG_4893.JPG IMG_4895.JPG IMG_4896.JPG Hjemme igen begyndte vi at gøre klar til nytårsaften. Der skulle bages kransekager og pyntes op. IMG_4898.JPG Flemming forsøgte med et overflødighedshorn, men det kunne ikke holde i samlingerne. Men jeg nåede da at få et billede af det, for fint så det ud – så længe det varede 😉

IMG_4897.JPG

Den første dag i det nye år, ville Luna bage. Det er hun begyndt at gøre engang imellem. Og hvis jeg bare går ud af køkkenet, går det faktisk meget godt. Selv oprydningen bagefter bliver stort set ordnet. Hun fandt en opskrift på nogle marcipankager, som smagte rigtig godt, og så naturligvis pyntet med glasur efterfølgende.
IMG_4904.JPG

For min skyld må hun gerne bruge mere tid i køkkenet 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s