I søndags skulle Flemming, Victor og Luna hjem efter et skønt guldbryllup hos Flemmings forældre. Jeg blev i Rønne med Albert, der skulle til kontrol hos børnelægen. Vi fik hjulpet dem ned til bussen i Rønne, da der var temmelig meget bagage! Et stort maleri, to sportstasker, to rygsække og tre kufferter. Og nej vi har ikke haft voldsomt meget bagage med for at komme til guldbryllup, men vi har købt en del ind i Rønne, når vi nu havde muligheden for at komme i Netto og Kvickly, og det er ret meget nemmere at transportere det i et par kufferter med hjul end en masse bæreposer.

Efter ca en time får jeg en sms om, at de er kommet ned til havnen i Gudhjem. Jeg tænker hurtigt, at de da ikke var med den bus, der kører ned på havnen…hmmm det var godt nok meget hurtigt, når man tænker på, at Flemming skulle have mindst to ture ned ad bakken, og den er ret stejl, så det tager tid at komme op igen. Jeg svarer, at det var hurtigt. Og det viser sig, at der er en venlig dame, der tilfældigvis så Luna stå oppe på toppen med en masse bagage. Hun tilbyder at køre dem ned på havnen, hvilket de siger ja tak til. Flemming går ned med billedet, da det ikke kan være i bilen, og da han kommer ned, er damen og bil væk.

Vi aner ikke hvem hun er og finder desværre nok aldrig ud af det. Flemming fik ikke sagt TAK! Men de var meget glade for at få et lift!

Så hvem du end er…Tusind tak for hjælpen!