Gennem de sidste 12 år har det været den samme læge, der boede på øen. Susanne og hendes mand Peter. To personer som vi desværre kun nåede at kende i godt et år. Men vi lærte dem at kende som nogle fantastiske, rummende, skønne mennesker.
Da vi hørte, at de havde valgt at flytte til Sejrø, blev vi virkelig kede af det. Mads’ kommentar, da han hørte det, siger det hele. “Hvis der bliver holdt noget afskeds-kom-sammen, så vil jeg gerne hjem til det”! Så selvom vi havde en uge sammen i efterårsferien, så kom Mads hjem i torsdags, så han kunne være med til at sige ordentligt farvel til Susanne og Peter. Og i min verden siger det en hel masse om hvilke skønne mennesker de er.

Om aftenen var der efterårsbal, hvor Peter spillede med på kontrabas for sidste gang. Måske er vi heldige, at de kommer på besøg, så vi kan få glæde af kontrabassen igen.

Mandag var de fleste fra øen nede på havnen og sende Susanne og Peter godt afsted.
Sejrø er heldige at få jer som indbyggere. Vi kommer til at savne jer!