I sidste uge var jeg i København på en lille smuttur. Jeg skulle til Hvidovre og have svar på de undersøgelser Victor har fået lavet. Alt var fint, men han døjer stadig med halsbrand/sure opstød, så lægen ville snakke med en specialist på området for at finde ud af, hvad der skal ske nu. Så nu venter jeg på at blive ringet op og få at vide, om der skal prøves med en højere dosis af noget medicin, om der skal tages nogle flere blodprøver, eller om vi bliver spist af med “vi har ingen forklaring på det, hiv ham nogle Alminox når det er slemt”.
Undervejs på turen lagde jeg mærke til, hvordan jeg ændrer mig, når jeg er på øen og væk fra øen.
Når jeg går en tur på øen, også når turen har et mål, så kan jeg sagtens stoppe op og lægge mærke til det jeg går forbi. Jeg har altid min mobil med – som også er mit kamera – og det er ikke usædvanligt, at jeg stopper op og tager et par billeder. Bare spørg Flemming om, hvordan det er at gå en aftentur med mig…
Da jeg gik rundt i København, sad i toget, forsøgte at holde balancen på båden, tog jeg ikke et eneste billede. Og det er ikke fordi jeg ikke gad, men jeg så simpelthen ikke det, jeg kom forbi. På et tidspunkt sad jeg og tænkte over det. Men det var helt tydeligt, at jeg var på vej fra A til B. Og selvom jeg jo tænkte over det, så var tanken væk, så snart jeg var ude af s-toget.
Det var en lidt sjov opdagelse. At jeg tilsyneladende er mere i nuet, når jeg er på den lille ø, end når jeg går rundt og mellem biler, mange mennesker, en masse lyde og skal “nå” noget. Men det bekræfter også, at vi er det rigtige sted. Vi har brug for den RO, der er her. Ikke at der aldrig er larm, men der er ikke ret meget vi skal nå. Vi har roen og tiden til lige at stoppe op og lægge mærke til omgivelserne.
Nu skal det heller ikke blive alt for idyllisk det hele…jeg skal videre med dagen og oprydningen inden jeg skal over og bade kl 9.30 🙂
kringlet-christiansø 
Dejlige billeder – jeg har ikke læst så meget tidligere på din blog. Men den er vist et kig værd. Jeg tror at det er godt at være – fremfor altid at være på vej.
LikeLike
Tak, Ellen.
Det med at være, er noget af det vi virkelig har lært ved at flytte. Før var vi altid på vej til det næste, hvis ikke fysisk så mentalt. Nu er det okay at tingene tager tid og at vi ikke altid når det vi havde planlagt, for så har vi nået noget andet.
LikeLike
Hej, jeg har erfaret, at i har valgt rigtig, og forstår det fuldt ud, selv om savnet af jer ikke blevet mindre. Selv om jeg som pensionist ikke burde være stresset, kan jeg ikke sige mig fri for det. Jeg mærker roen, straks jeg står af båden. Jeg nyder spadsereturene, hvor man oplever nyt og nye stier hver gang, planter, vandhuller med frøer, sidde stille og bare nyde vandet og roen, være på havnen når turistbåden kommer. Sidde ved havnen, se hvordan alt byggematerialer kommer med båd. Jeg nyder livet på jeres ø, når jeg er der, det er godt for både sjæl og legeme, nyder også børnene i fulde drag. Knus til jer alle
LikeLike
Hej
Du har så ret. Stress har ikke kun noget at gøre med hvad man laver, men også de omgivelser man er i.
Når jeg er væk fra øen er det i hvert fald helt klart omgivelserne der gør, at jeg glemmer at stoppe op og lægge mærke til de små ting.
LikeLike