Man skal ikke have været ret længe på min blog for at have opdaget, at jeg har en svaghed for solnedgange. Det lys der kommer ud over havet, kan jeg kigger på dag efter dag.
Nogen vil måske påstå, at solopgangens lys også er smukt og betagende, og jeg bliver den sidste til at modsige dem. Der er bare lige det ved det, at solen det meste af året er stået op, før jeg er i stand til at bevæge mig udenfor og registrere noget særligt.

I går stod jeg i køkkenet og så dette

Og det ER bare smukt! Det er faktisk lige før, jeg er mere vild med en solnedgang, hvor der er skyer også, end en hel skyfri himmel. Skyerne giver et smukt farvespil, som ikke på samme måde er der, når der ikke er skyer til at bryde solens sidste stråler.

Her til aften skulle jeg egentlig rydde op efter vi har fået to store kasser herover fra vores gamle hus. Men et blik ud af vinduet og jeg var solgt

Efter at have kigget lidt og taget nogle billeder fortsatte jeg med oprydningen, for nu havde jeg jo dagens solnedgang. Det havde jeg på sin vis også. Solen var bare ikke færdig med sin nedstigning. Et blik ud af vinduet afslørede en eksplosion af røde farver, som jeg var nød til at stå og nyde lidt.