5-møde

Jeg skylder vist en lille beretning fra min fødselsdag 😉

Som altid her i huset så starter en fødselsdag med at fødselaren bliver vækket med sang og gaver. Det er hyggeligt og meget tidligt har børnene lært at sove rævesøvn, hvis de vågner før 😀

De store skulle i skole og Flemming på arbejde. Jeg skulle et smut på biblioteket. Men ellers stod den for mit vedkommende på klargøring til 5-møde. Mit første af slagsen, så jeg havde haft mange overvejelser om hvad der skulle serveres af mad – drikkevarerne gav stort set sig selv – og ikke mindst hvor folk skulle være, så vi ikke blev delt op i køkken og stue.
Et 5-møde er det man tit inviterer til når man har fødselsdag. For det meste er det kønsopdelt og holdes hjemme hos sig selv. Og det begynder klokken fem (17).
Maden endte med salatbar med brød, og vi flyttede det ene spisebord ind i stuen. Det fungerede rigtig godt.

Hver gang jeg gik udenfor og mødte nogle folk, fik jeg fødselsdagsknuser. En lille ting, men jeg tror aldrig jeg har fået så mange knuser på en dag før af så mange forskellige mennesker. Det var en god oplevelse 🙂

Som tidligere nævnt så var der skoleudstilling som vi skulle ned til. Farmor skulle hentes ved båden, og de sidste ting skulle ordnes hjemme inden gæsterne kom.

Det var en utrolig hyggelig aften med god stemning. Jeg tror måske farmor på et tidspunkt syntes vi var lidt vel højrøstede, men hun tog det nu meget pænt 🙂

20140708-221946-80386715.jpg

20140708-221956-80396913.jpg

Det blev ikke til så mange billeder, men stemningen og hyggen kan heller ikke ret godt gengives i billeder.
De sidste gæster gik kort før midnat, og næste år er jeg helt sikkert klar igen 🙂

One thought on “5-møde

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s