Fredag skulle Victor holde fødselsdag sammen med Asta fra sin klasse. Klassen = 0.-3. kl. var inviteret, så sammen med søskende var der 12 børn. Vi holdet det i Kongens have, selvom det blæste en del fra øst og vi skulle have bål. Men det gik 🙂 Vinden var ret kold, så de 3 grader føltes som mindre.
De to fødselsdagsbørn kan begge godt lide LEGO, så de skulle naturligvis have en LEGOklodskage 😉 Jeg brugte et par dage – og nætter – på at tænke og planlægge, hvordan den skulle laves, og hvilken rækkefølge.
Torsdag bagte jeg kagen og regnede med at lægge den sammen med smørcreme om aftenen. Men der kom et 5-møde, som trak lidt ud, så jeg fik den ikke lagt sammen om aftenen 😉 Men det hele blev gjort klart, så det var hurtigt at gå til fredag formiddag.
Fredag gik jeg i gang med at lægge kagen sammen. Jeg havde drømt om smørcreme og kager, så jeg var velforberedt 😀 Marcipanen skulle være rød, så det syntes jeg også smørcremen skulle være. Jeg lagde et godt lag creme imellem to stykker kage
>
Bagefter blev kagen smurt op med creme, så det kunne holde på marcipanen
Så skulle der rulles marcipan ud og skæres til i de rette mål, så der var til den firkantede del og til de små runde “dutter” ovenpå
Tilsidst blev “dutterne” sat på og den sidste detalje LEGO skrevet på med tyk rød glasur
Og de fine farver sammen
>
Kagen vakte stor begejstring til fødselsdagen og faldt lige i fødselsdagsbørnenes smag 🙂 Jeg er også meget godt tilfreds, men skal lige have fundet ud af at lave samlingerne pæne.
Et par billeder fra festen. Der åbnes gaver og bages snobrød
Den er god nok, vi har vintertøjet på 🙂
Lørdag stod den på bageri igen, da Albert er blevet 6 år i dag, hvilket skulle fejres. Han havde selv ønsket muffins, så der var igen plads til leg 😀 Nettet blev tjekket igennem for opskrifter og ideer. Og jeg fandt noget som måtte afprøves. Frosting sprøjtet ud med flere farver på en gang. På toppen skulle der ekstra pynt.
Så jeg lavede marengs som “A” og “6”
>
Der blev også leget med smag/farver/tyller bare for sjov. Der er pebermynte, lakrids, mandel og vanille smag
Da jeg skulle lave muffins måtte jeg over til genboen og låne en håndmixer. Og som tak for lån kom der lidt lækkert med retur. Jeg var ikke helt tilfreds, da det kun lykkedes mig at få tre farver af gangen. Men jeg havde jo så heldigvis natten til at fintænke
Søndag startede med fødselsdagssang for mindsten. Han har heldigvis allerede lært, at hvis man ikke sover mere, så sover man bare rævesøvn 😀
Efter kirke blev kagerne pyntet færdigt, og der blev bagt en kagemand, og så gik vi ned i Kongens Have og holdt fødselsdag for 16 børn. Det var nogle rigtig hyggelige timer, hvor man igen oplevede det helt specielle forhold store og små får til hinanden ❤
Lige nu sidder med fødderne oppe med en god og – synes jeg selv -velfortjent rom. Flemming har forbudt mig at tænke kage mere før i morgen, men om en uge fejre vi de tre små, når vi er i Brejning, så tankerne er begyndt at køre om de næste kager 😀
>
Iiiih, du fredsens – det var godt nok nogle kreative kager!
LikeLike
Tak Rikke 🙂 Jeg er også ret stolt – og overrasket over egne evner 😉
Kh Charlotte
LikeLike
hold da liiiiige op – wauww. Jeg viser IKKE Jacob din blog – før EFTER hans fødselsdag 😉
Knus
Birgitte
LikeLike
Du kan da bare følge anvisningerne på bloggen 😉 Jeg får helt lyst til at komme ned og lave en til ham 🙂 Vi er i byen i påsken.
Kh Charlotte
LikeLike