Lige nu ser stuen sådan ud

Og her sidder jeg

Efterhånden er jeg så meget mig selv, at jeg kan samle mig om at skrive om sidste weekend, hvor jeg var en tur i Brejning for at lave årsregnskab. Jeg havde kun Albert med og var afsted fra torsdag til onsdag.
Turen over med “Peter” gik fint. Jeg lå ned og hørte musik, Albert sad op og så podcast og mente bestemt ikke, at det var nødvendigt at ligge ned. Det måtte jeg så erkende, at det heller ikke var for ham. Han klarede det i stiv arm, men mente dog lige til sidst, at han hellere måtte ned og ligge, for han havde lidt ondt i maven.

Resten af turen gik stille og roligt. Det kan godt være at mine unger kan være højlydte og køre i et højt gear, men de gange vi har taget turen mellem Christiansø og Jylland, har de været rolige, hørt efter og været gode til at hjælpe. SKØNT!!

I Brejning var der tid til afslapning, shopping, besøg hos optiker – det er ikke nemt at vælge nye briller, når gemalen sidder meget langt væk, men så er det godt vi har Skype – regnskab og hygge med begge hold bedsteforældre

Der bliver også tid til at komme i hallen mandag aften og være med til lidt springmodtagning, få lidt gode ideer til den rytmiske del og så selvfølgelig være med på mit gamle hold, som jeg savner at være sammen med hver mandag aften. Det var fedt at være der igen. At være i gang i knap to timer, springe i trampolin igen, lave saltoer og sågar forsøge at lave en hoftebøjet salto, og så slutte af med en øl og det sidste af Danmarks håndboldkamp. Ih hvor jeg savner de skønne mennesker, og hvor er det ærgerligt, at jeg ikke lige har mulighed for at komme over, når der er opvisning. Men det er et af de tab, der er, ved at flytte.

Hjemturen gik også godt…indtil vi nåede Tejn på Bornholm. I toget sad Albert ved siden af en meget sød yngre kvinde, som syntes, at han var så sød, når han gentagende gange grinede højlydt af sit spil og begyndte at forklare hende om spillet 😀
Men så kom vi til sidste sejltur…:-/
Jeg må blankt erkende, at jeg ikke har nogle billeder fra den tur.
Jeg fik Albert til at forstå, at han skulle ligge ned, for det blev en lang tur. Vi var blevet varslet ca to timer i modvind med gammel sø = store bølger der kommer helt oppe fra Rusland, der skal forceres. Vi var forberedte med poser, håndklæde under Alberts hovede, musik i ørene, armbånd og søsygepiller.
Og så sejlede vi…
Flere gange havde jeg en fornemmelse af, at jeg var nød til at have en hånd på Albert, for at han ikke lettede fra madrassen. Jeg begyndte at snakke med poserne efter 20 min og Albert fandt ud af hvad jeg snakkede om 10-15 min senere. Så vidste han ligesom hvad det handlede om, og derefter styrede han selv at ramme rigtigt. Han var dog noget ked af, at han havde ramt sine bukser, men han klarede det super flot 🙂 Det var han også nød til, for der var ikke meget hjælp at hente fra hans med passager På et tidspunkt var Albert faldet i søvn – heldigvis – og havde lidt tæppe over sig. Jeg havde noget af tæppet over det ene ben, men frøs det andet. Men bare tanken, om at skulle flytte den ene hånd for at få tæppe over begge ben, var helt uoverskueligt, så jeg sad længe og frøs.
Jeg må nok indrømme, at havde det været den tur, vi havde haft, da vi skulle herover til samtale, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde sagt ja til at flytte. Men jeg trøster mig lidt med, at en af dem der har boet på øen i over 30 år også syntes, det var en hård tur.

Men heldigvis kom vi da hjem, og vi overlevede turen. Resten af dagen foregik på sofaen, og dagen i går foregik lidt langsommere end ellers.

Sådan en tur er heldigvis IKKE en del af hverdagen på øen, men dog noget man må tage med, når det kommer 😉