Danmarks østligste gymnastikhold og andre aktiviteter

Siden vi blev ansat på Øen, har jeg haft planer om, at der skulle laves gymnastik. Jeg har de sidste fire år været aktiv i Gauerslund gymnastik. Først som hjælper for at Victor kunne komme med, og siden selv som aktiv og træner. Jeg har nydt min tid i hallen og kontakten med børnene. Jeg var derfor heller ikke i tvivl om, at gymnastikken var noget af det, jeg ville komme til at savne. Derfor var det en selvfølge for mig, at jeg ville forsøge med noget gymnastik her på øen, når den tid kom. – Og så er det jo lidt sjovt, at man kan sige, at man har Danmarks østligste gymnastikhold 😀

Efter efterårsferien starter en masse aktiviteter…vi skulle jo nødig komme til at kede os 😉 I mandags startede zumba på Månen. Vi lagde ud med 45 min, men rygtet siger, at det plejer at være 1 1/2 time. Jeg fik i hvert fald varmen og havde det sjovt.
Tirsdag startede gymnastik. Selvom der kun er 17 børn i alt, har vi valgt at lave to hold. De yngste op til 2. kl. starter, og det er ok at have en forældre med. Der var ti børn og fire forældre – og to trænere. Ren luksus, for man kan virkelig nå at have kontakt med det enkelte barn. En time med fart, leg og lidt redskaber. Og der var andre end mig der svedte 😉
Bagefter var der en time for de seks ældste. Her er det mere spring vi laver. Vores udfordring er klart de skrå vægge og så ikke mindst mængden af redskaber. Det er svært at lave en hel masse, når det bedste der kan bruges til afsæt er et springbræt…men vi ser det som en udfordring – ikke et problem! Og så ønsker vi os noget mere 😉 Igen er det fedt at være to trænere til seks gymnaster.
Gymnastiksalen har skrå vægge og er 15 meter lang. Ribberne hænger på væggen og skal løsnes forneden og sættes fast i gulvet før de kan bruges på normal vis. At de hænger skrå hindrer dog ikke nogen børn – eller voksne – i at klatre i dem.

20131023-233159.jpg

Efter gymnastik har vi så to timer til at spise og begynde at putte børn, inden Flemming skal hen og spille hockey med de andre mænd i et par timer. Og der bliver efter sigende gået til den og er IKKE for tøsedrenge!

I dag lokkede Marie mig med i vores motionsrum – Trim – i en times tid. Så der er rig mulighed for at få sig rørt, selvom vi ikke bor i en stor by med adgang til både det ene og det andet.

Af andre ting der sker, er der skydning for børn og voksne, pigeklub og strikkemik. Nej vi kommer ikke til at kede os. Og hvis vi gør, er det fordi vi selv har valgt det 😉

One thought on “Danmarks østligste gymnastikhold og andre aktiviteter

  1. Pingback: Det griber om sig | kringlet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s