Efter en dag med konflikter mellem de to yngste-øgler, må jeg indrømme at jeg var ret glad, da Flemming havde fri kl 15. De var lige gode om det, og det var lige meget hvad jeg fandt på, så endte de med at råbe og skrige af hinanden Til sidst var det temmelig belastende, og jeg trængte i den grad til ro i ørerne.
Flemming tog Victor med i tømrerværkstedet. Jeg tænkte at en gåtur rundt på øen kunne trætte Albert, hvilket i min trætte hjerne lød ret tiltalende. Måske kunne det oven i købet give lidt ro til ørerne 😀
Albert insisterede på at cykle, hvilket han fik lov til efter lidt argumenteren frem og tilbage. I mit stille sind tænkte jeg, at så var der måske også større chance for, at Albert ville cykle lidt foran, så jeg ikke kunne høre, hvis nu han skulle finde på at snakke lige så meget som ellers.

Afsted kom vi 🙂 Først op til kanonerne, hvor Albert naturligvis skulle kravle op.

Den er god nok, man må ikke være på murerne

Men udsigten er nu alligevel god, selvom man skal nøjes med at stå på trappen

Turen gik videre, men inden skulle han jo lige nå at fortælle en historie som ingen mere kan huske, hvad handlede om 😀

Med udsigt til Øster Skær -Danmarks østligste punkt

Kom vi om til Bielkes. Muren der faldt sammen i ’99 og nu langt om længe er blevet opbygget igen. Flemming har været med i den sidste del af det 😉

Man ligger, som man har redt – siger et gammelt ordsprog.
Så når man insisterer på at cykle i det høje græs, så risikerer man at vælte 😀

Endelig…langt om længe nåede vi Lejrvej, hvor Albert mente at vi skulle have et kapløb. Han cyklede, og jeg nød roen – for første gang på den 1 1/2 times lange tur

Forbi havnen skulle vi nu også, for der var en stor ukendt båd.

Efter knap to timer kom vi hjem, og Albert blev placeret foran Cars2. Så nu er der ro 🙂

Men sådan er hverdagen også…med konflikter, trætte forældre og irriterende søskende. På trods af det nyder vi vores nye liv, og når vi er faldet mere til, og der er kommet ro på alle, er der mere overskud til de dage også 🙂