Og det jeg glæder mig til, er at vi flytter i vores egen lejlighed – som jo er nogle andres lige nu. Det er ikke fordi, jeg ikke er glad for at bo i hestehytten, men der er ingen opvaskemaskine!! Nogle vil måske tænke, at det er da ikke noget problem, eller det er over opvasken de store tanker opstår. Det tænker jeg så bare slet ikke…
Og tålmodigheden til at have ungerne med til den del er ikke helt til stede endnu. Vi har kun boet her i lige godt to uger – selvom det føles som meget mere – så der er stadig mange nye indtryk både vi voksne og børnene skal fordøje. Det går godt, men nogle gange er tærsklen lidt lav, og det ved jeg på forhånd at min er i forhold til opvask, så den kamp roder jeg mig helst ikke ud i endnu.

Når vi kommer i lejligheden, er der opvaskemaskine, og så skal I se ungerne få besked om at hjælpe 😄

Men for at mindske opvaskedelen lidt, har jeg lavet et lille kendetegn til krusene, så vi har hvert vores. Det spare nok 15-20 glas/krus om dagen, for man kan jo ikke risikere at drikke af sine søskendes…
Jeg har hæklet en lille snor i hver vores farve og sat på krusene. Flemmings krus er gået i stykker, og han har ikke fået et nyt endnu.

Selv børnene lærte med det samme at finde deres eget og ikke bare tage et nyt:-)

Når alt dette er sagt, så er det jo ikke værre end det er. At være hjemmegående her er absolut ikke isoleret. Jeg møder hver dag en masse mennesker, som hilser, snakker lidt, drikker the med osv. Og så kommer familien jo hjem til frokost hver dag, hvilket jeg virkelig nyder.