Første tur til IKEA overstået

Dagen i går blev brugt i IKEA. Eller i hvert fald nogle af timerne. Vi havde ingen børn hjemme, så vi udnyttede tiden.

En del af vores møbler er ved at være så slidte, at de ikke skal med til Christiansø. Det er både sofaer, spisebord og stole. Vores skænke er gamle store arvestykker fra min farmor, som vi ikke får plads til. Men jeg er slet ikke klar til at skille mig af med dem, så de skal opmagasineres – hvis I kender nogen, der kender nogen, der har et frost- og fugtfrit rum med plads til to skænke, et klaver og et hjørneskab, så sig endelig til 😉 Det er en del nyt vi skal have. Sengene er også gamle, slidte og hoppet rigtig meget i af børnene 😉

Vi fik kigget på lidt forskelligt. Sofa er vi ikke enige i. Jeg har forelsket mig i en lækker rød sag, man sidder skønt i

20130731-132056.jpg

Flemming er mere til noget læder-look, som er mere praktisk at tørre af, når ungerne spilder. Man kan vist roligt sige, at vi er et godt stykke fra hinanden…

Spisebord er vi mere enige i. Først kiggede vi på et med en bænk på den ene side. Der er ekstra plader til når vi får gæster.

20130731-132357.jpg

Men vi gik videre og faldt for et højere bord med barstole til. Det smarte ved den højde er, at vi så kommer op og kan kigge ud af vinduerne, når vi sidder ved bordet og nyde udsigten over vandet. Se det er absolut værd at tage med 😉 Det her bor er kvadratisk, så det er mere intimt, hvis vi kun sidder et par stykker ved det, men der er samtidig plads til os alle omkring det.

20130731-132911.jpg

Og så fandt jeg det her arrangement, som også er lige efter mit hovede

20130731-133150.jpg

Nu venter vi på at få nogle mål og tegninger over lejligheden og forhåbentlig bliver der taget nogle billeder til os i disse dage. Så skal vi for alvor igang med at tænke indretning. Iihh hvor jeg glæder mig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s